Kommuner opkræver fritidsløn fra anbragte børn og unge

Kommunerne går i meget små sko, mener ministeren, som vil ændre loven.

Når anbragte børn og unge får løn fra et fritidsjob, har kommunerne mulighed for at opkræve dele af lønnen. (Arkivfoto) (Foto: Axel Sch¸tt © Scanpix)

Når anbragte børn og unge i landets kommuner får løn fra et fritidsjob, så gør en regel i serviceloven det muligt for kommunerne at opkræve en del af lønnen.

Det har 14 kommuner gjort brug af sidste år. Det viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, skriver Information.

Ifølge socialordfører for Dansk Folkeparti Karin Nødgaard er det småligt, at kommunerne kræver penge fra personer i en sårbar situation.

- For den enkelte unge betyder disse penge rigtig meget. Hvorfor skal de ikke have lov til at beholde dem for at forsøde tilværelsen, når nu deres liv i øvrigt er svært?, siger Karin Nødgaard til Information.

Hun tog i maj sagen op i Folketinget ogfremsatte et forslag om at afskaffe reglen, og her bakkede flere partier op om forslaget. Dengang satte regeringen Ankestyrelsen i gang med at undersøge sagen. Og den har altså vist, at 14 kommuner har opkrævet lønnen.

Seks af kommunerne har oplyst, hvor meget de har opkrævet, og det løber op i et samlet beløb på 146.188 kroner svarende til 11.245 per anbragt barn eller ung.

Flere af de kommuner, der ikke har krævet betaling, oplyser, ifølge Information, at det ikke har været relevant, eller at det er for ressourcekrævende og svært at administrere.

Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) mener, at kommunerne går i meget små sko og oplyser til Information, at hun er villig til at ændre lovgivningen.

Tidligere fremgik det i artiklen, at der er 15 kommuner, der har opkrævet penge. Det tal er ændret til 14, da Syddjurs Kommune har indberettet forkerte tal til Ankestyrelsen.

Facebook
Twitter