Kommuner opretter herberg målrettet unge hjemløse

Unge skjuler hjemløshed for deres omgivelser og holder sig væk fra traditionelle herberg.

De traditionelle herberg er ikke altid en løsning for de over tusind unge hjemløse i Danmark. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

De burde være i fuld gang med et studie, en læreplads eller være i arbejde, men i stedet lever de på gaden, på herberger eller overnatter hos venner og bekendte.

På bare seks år er antallet af unge mellem 18 og 24 år uden bolig fordoblet, og ved seneste hjemløsetælling i 2015 var der 1.172 unge hjemløse.

Det har fået flere af landets store byer til at oprette herberger med pladser kun for unge.

I Aarhus er næsten halvdelen af kommunens hjemløse under 30 år, og sidste år oprettede kommunen et døgnbemandet ungeherberg med 14 pladser.

- Der manglede et kvalitetssted i stedet for de store herberger, hvor man risikerer at komme ind som ung og lære unoder af dem, der har været hjemløse i mange årtier, og får et misbrugsmønster, så vejen tilbage til beskæftigelse og egen bolig bliver meget længere, siger social- og beskæftigelsesrådmand i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF).

Ungeherberget i Malmøgade i Aarhus består af i alt 14 pladser. (Foto: aarhus Kommune)

Alle pladser på herberget i Aarhus er fuldt belagt, men ifølge Thomas Medom er udskiftningen relativ høj, og flere af de unge, der har boet der, er rykket ud af et misbrug og videre i egen bolig.

Også i København, hvor der ved seneste hjemløsetælling var omkring 200 unge hjemløse under 24 år, har man for nylig oprettet et nyt ungeherberg på Østerbro, ligesom der sidste sommer åbnede et forsorgshjem for unge ved Herning.

Artiklen fortsætter under videoen.

De unge føler sig klemt

Et øget fokus på unge på kanten af samfundet bliver hilst velkommen af centerleder for Center for Ungdomsforskning på AAU i København, Noemi Katznelson. Hun har blandt andet forsket i marginalisering blandt unge på kanten af samfundet, herunder hjemløse.

- De unge har meget forskellige strategier i forhold til at navigere i det. Nogle er meget handlende, og det er ikke til at se, at de er hjemløse.

- De har for eksempel en mobiltelefon, måske endda en computer og blander sig med de studerende på biblioteket, og man tænker ikke, at der er noget galt med dem, siger hun.

- Men de har intet andet end de få genstande, de lige bærer rundt på. Intet socialt netværk, så de gør, hvad de kan for at signalere en eller anden form for overskud, som er den lille krog, der holder dem fast i et almindeligt ungdomsliv. De har fuldstændigt tabt overblikket og har ikke styr på noget som helst, forklarer Noemi Katznelson.

Årsagerne til hjemløshed blandt de unge er mange og forskelligtartede og tæller alt fra både fysisk og psykisk sygdom til misbrug eller økonomiske og sociale udfordringer.

Ikke alle klar til uddannelse

For andre unge hjemløse er de sociale problemer så voldsomme, at de er helt handlingslammede.

- De lever et liv, hvor de er langt mere passive og sådan set bare opholder sig på gaden og slår tiden ihjel, siger hun.

Hun efterlyser en politisk plan for, hvordan man skaber plads til de unge, som føler sig klemt ikke bare på økonomi, men også i forhold til uddannelse og på arbejdsmarkedet.

- Der er ingen tvivl om, at for langt de fleste er en uddannelse det bedste, men vi må også erkende, at der er en gruppe, som er så hårdt ramt og som måske kan have gavn af andre alternativer, og det gælder simpelthen om at få dem ud af det miljø, inden de får for mange grimme oplevelser med sig, lyder det.

Mere viden om forebyggelse

Den voksende gruppe af unge hjemløse kaldes af børne- og socialminister Mai Mercado (K) for en af de helt store udfordringer.

På et samråd i januar fortalte ministeren, at unge hjemløse vil blive et særligt fokus i regeringens kommende handlingsplan, som der dog ikke forelægger noget konkret bud på endnu.

Hun understregede samtidig nødvendigheden af at vide mere om forebyggelse for at afhjælpe hjemløshed blandt unge, som går under den sociale radar.

Ungeprojektet

  • Ti af landets kommuner deltager i øjeblikket i et projekt, der har som formål at nedbringe antallet af unge hjemløse og hjælpe dem med overgang fra f.eks. herberg til egen bolig.

  • Projektet er finansieret af satspuljemidler, hvor der fra puljen fra 2014 blev afsat knap 52 millioner kroner. Der arbejdes med Housing First-strategien, og de unge har fast sagsbehandler og en kontaktperson, der koordinerer indsatsen på tværs af forvaltninger.

  • Projektet løber frem til slutningen af 2017.

DR sætter fra uge 6 og syv uger frem fokus på hjemløshed med en række artikler her på dr.dk og programserien '52 dage som hjemløs'.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk