Kommuner overvåger handicappede som Mette: 'Jeg er panikslagen'

Mennesker med handicap føler sig tvunget til at sige ja til ydmygende overvågning.

Mette Maabjerg er lam fra brystet og nedefter, efter hun i maj 2013 faldt ned ad en trappe. Aarhus Kommune mener, at det er nødvendigt at overvåge hende i to døgn for at undersøge hendes behov for hjælp. (Foto: Jeppe Bruun Christensen)

I løbet af foråret skal Mette Maabjerg, der er lam fra brystet og sidder i kørestol have besøg af et par personer, hun aldrig har set.

I to døgn skal de holde øje med hendes behov for hjælp og notere, hvad de ser.

Mette Maabjerg har fået at vide, at hun selv bestemmer, om hun vil være tavs de to døgn eller tale med personerne fra det private firma, som Aarhus Kommune har hyret.

Når Mette Maabjerg skal observeres, er det for, at kommunen bedre kan se, hvilken hjælp hun har behov for efter et fald på en trappe i 2013, hvor hun blev lam, fik smerter i maven og dårlig bevægelse og smerter i venstre arm og hånd.

- Det kan godt være, at jeg er handicappet og beder om nogle ting, men hvorfor skal jeg have folk gående i mit hjem i to døgn? Jeg er fuldstændig panikslagen. Det er så frygteligt at tænke på, at der kommer to mennesker udefra og invaderer mig og mit hjem, siger Mette Maabjerg, som mener, at overvågningen er en ´fuldstændig barok situation´.

Flere handicappede bliver overvåget i deres hjem

Det er blevet mere almindeligt, at kommuner overvåger mennesker med handicap for at udmåle hjælp. Halvdelen af landets kommuner har siden 2017 observeret handicappede. Overvågningen tager alt fra få timer til flere døgn og uger, viser DR´s aktindsigt til kommunerne.

Aarhus Kommune mener, at det er nødvendigt at observere Mette Maabjerg.

- Jeg kan udmærket forstå, at handicappede kan føle, at det er grænseoverskridende og ikke særligt trygt, at man skal udredes på den måde for at få ydelser fra kommunen. Men det er nødvendigt for at vi kan sikre, at borgeren får den nødvendige hjælp, og den hjælp, de har ret til, siger Tina Fendinge, der er myndighedschef for Rådgivning & Visitation i Aarhus Kommune.

Det er første gang, at Aarhus Kommune holder øje med en person med handicap i to døgn.

Baggrunden er, at Ankestyrelsen er nået frem til, at Aarhus Kommune ikke undersøgte sagen godt nok, da kommunen sidste år besluttede, at Mette Maabjerg ikke længere skulle have personlige handicaphjælpere, men i stedet primært hjemmehjælp og timer til en ledsager.

For at være mere grundige har Aarhus Kommune derfor valgt at observere i to døgn, forklarer Tina Fendinge.

- Observationen er egentlig af hensyn til borgeren, siger myndighedschefen.

Hun peger på, at Mette Maabjerg har fortalt, at dagene er forskellige. Ved at observere hende i to døgn får kommunen ´alle aspekter med i sagen´ og ´et fyldestgørende grundlag´ for at kunne vurdere sagen på ny, fortæller hun.

Handicappede føler sig ydmyget

Danske Handicaporganisationer mener, at kommunernes stigende overvågning er et udtryk for stor mistillid.

- Mennesker med handicap føler sig mistænkeliggjort og ydmyget. Man bliver observeret i alle livets situationer, når man er på toilet og i bad for at finde ud af behovet for hjælp. Mennesker med handicap er ikke ude på at snyde systemet, men få den hjælp, som vi har behov for, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer, der repræsenterer 35 handicaporganisationer.

Han mener, at overvågning gør forholdet mellem kommuner og folk med et handicap endnu mere anstrengt og skaber mistillid.

Observationer er grænseoverskridende, oplever Jeppe S. Kerckhoffs, der er faglig og politisk chef i Dansk Handicap Forbund.

- Når mennesker med handicap får et brev fra kommunen, hvor der basalt set står, at enten lader du dig overvåge 24/7 eller også får det konsekvenser, så vækker det angst og bekymring. Når kommuner observerer, så er det et kig ind i det mest private og intime, siger han.

Det hænder, at kommunen og folk med handicap er uenige om, hvilken hjælp der er behov for. Kan observationer i de tilfælde vise, hvem der har ret?

- Kommuner skal oplyse sagen, men når de vælger at bruge de her metoder, kan vi være bekymret for, om kommunerne forstår de her hjælperordninger? Er fagligheden til stede, siger Jeppe S. Kerckhoffs.

Han peger på, at en række kommuner faktisk godt kan finde ud af at belyse mennesker med handicappes behov med 360 graders samtaler. Det drejer sig om at have den rette specialviden i stedet for at bruge overvågning.

Kommuner: Vi skal observere og bruge stopur

Kommunernes Landsforening oplyser, at kommunerne kun må bruge observationer, når det er nødvendigt.

Men kommunerne kan være tvunget til at gøre det, fordi de skal dokumentere, hvorfor de bevilliger hjælp eller giver afslag, fortæller kontorchef Janet Samuel fra KL´s Socialpolitiske Kontor.

- Kommunerne bliver stillet over for omfattende krav i forhold til at dokumentere, hvad borgerne kan og ikke kan. Kravet om dokumentation kan betyde, at den eneste måde, en kommune kan dokumentere på, er at gå ud med stopuret i hånden og tage tid på, hvor lang tid de forskellige ting tager, siger kontorchefen.

Hvis kommunen ikke undersøger en sag godt nok, og personen med handicap klager, vil Ankestyrelsen bede kommunen om at undersøge sagen grundigere.

I flere år har Ankestyrelsen fundet fejl i omkring fire ud af ti sager om retten til handicaphjælpere.

Ofte drejer det sig netop om, at kommunerne mangler at belyse det ene eller det andet.

Kommunerne vil derfor gerne dokumentere sagerne godt, så de slipper for kritik fra Ankestyrelsen.

- Kommuner vil gerne ramme skiven og prøver at dokumentere grundigt, siger Janet Samuel.

Danske Handicaporganisationer mener dog, at flere kommuner overtolker reglerne om dokumentation, og at overvågning drejer sig om økonomi.

Hvis et menneske med handicap har personlige hjælpere, koster det i gennemsnit rundt regnet 1,2 millioner kroner, viser tal fra Social- og Indenrigsministeriet.

- Nogle kommuner mener, at ordningen er dyr. For at spare er de nødt til at observere handicappede i døgndrift for at spare et enkelt minut eller to, siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Overvågningen kan få stor betydning for Mette

For Mette Maabjerg er der meget på spil, når hun bliver observeret. Hun er bekymret for at miste sine handicaphjælpere og i stedet modtage hjemmehjælp og ledsagertimer.

- Så ville min hverdag bestå af at ligge i sengen og være fuldstændig afhængig af den hjælp, som min mand kan give mig. Det har jeg det meget svært med, siger hun.

Mette Maabjerg forstår godt, at Aarhus Kommune har behov for at vurdere, hvad der er den rigtige hjælp.

Hun har lavet detaljerede beskrivelser af sin dagligdag, men oplever, at kommunen ikke bruger oplysningerne.

Hun er åben for, at kommunen besøger hende i kortere tid. Så kunne hun fortælle om sin dagligdag og vise, hvad hun kan og ikke kan. Men to dages overvågning er for lang tid, mener hun.

- Det er belastende over alle grænser. Det er dyb mistillid til mig.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk