Kommuner ringer til borgere, der ikke har fået tilmeldt sig vaccination: 'Det kan virke intimiderende'

Professor mener, at myndigheder med personlige opkald går til grænsen.

Illustration: Søren Winther Nørbæk.

- Jeg kan se, at du ikke har tilmeldt dig vaccination. Kunne du tænke dig det?

Nogenlunde sådan har det lydt, når kommuner i hele landet har ringet til borgere, som er blevet inviteret til covid-19-vaccination, men som endnu ikke har fået tilmeldt sig.

En af de borgere, som opkaldet kom bag på, er 79-årige Anni Grimm, der sidder i byrådet og er 2. viceborgmester i Vejen Kommune.

- Den opringning overrumplede mig i en grad, så jeg nærmest følte mig kaldet til at gå ind og forklare, hvorfor jeg ikke ville, og det blev jeg irriteret på mig selv over, siger Anni Grim, der er løsgænger, efter at hun blev ekskluderet fra Liberal Alliance.

Stemmen i røret forsøgte ikke at overbevise Anni Grimm om, at hun skulle lade sig vaccinere, men alligevel opfattede hun det som en form for "pression".

Hun undrede sig dog mere over, at kommunen vidste, at hun ikke havde booket tid til en covid-19-vaccination.

- Det, synes jeg da, er ubehageligt. Hvorfor må man gerne skøjte hen over folks personlige oplysninger, når det lige passer ind i krammet? siger hun.

Data kommer fra Statens Serum Institut

Det er en bekendtgørelse i forbindelse med corona-indsatsen, der gør det muligt for kommunerne at vide, hvem der ikke er vaccineret, forklarer kommunaldirektør i Vejen Kommune, Ole Slot. Han afviser, at der er tale om en form for pression, som Anni Grimm følte.

- Følelsen kan jeg jo ikke tage fra hende, men vores medarbejdere har haft til opgave at tilbyde, om der var noget, de kunne hjælpe med i forbindels med vaccine-tilmeldingen, siger han.

Opkaldet skete på baggrund af dataudtræk fra Statens Serum Institut.

Alle kommuner modtager løbende lister på borgere over 75 år, der er blevet indbudt, men som endnu ikke har tilmeldt sig en vaccine. Derudover har flere kommuner fået oplysninger på særlige målgrupper.

Opkaldene sker, fordi det er kommunernes opgave at "støtte op om vaccineindsatsen".

Professor: Det er på grænsen

Men ifølge Helle Terkildsen Maindal, professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, er det en hårfin grænse, som myndighederne nærmer sig, når man begynder at ringe til folk angående en vaccine.

- Det kan godt virke intimiderende. Jeg synes, at det er på grænsen. Man skal i hvert fald være meget bevidst om, hvordan man formulerer sit telefonopkald. Så det ikke bliver: Hvorfor har du fravalgt det? Men så det bliver et tilbud og en hjælp til at træffe et informeret valg og få hjælp til at tilmelde sig eller komme frem til vaccinationsstedet, hvis det er det, der er brug for, siger hun.

- I den situation vi er i, særligt globalt med en meget smitsom virus, kan vi godt forsvare at være særligt opsøgende, men vi skal virkelig tænke os om, hvordan vi gør det. Vi bliver nødt til at respektere folks frie valg og retten til at sige nej, siger Helle Terkildsen Maindal.

- Jeg tror, vi skal gøre det mere smart, når situationen bliver normaliseret. Vi ringer jo heller ikke til vores borgere, når de ikke opfylder Sundhedsstyrelsens anbefalinger i øvrigt, siger hun.

Kan ikke sortere fra

Statens Serum Institut (SSI) forklarer, at man ikke ved, hvilke borgere der har valgt ikke at lade sig vaccinere, og derfor kan de ikke sorteres fra listerne.

- SSI opgør ikke borgere, der siger nej tak til covid-19-vaccination. Det indgår slet ikke i danske registre, oplyser man.

- SSI oplyser løbende kommunerne om ældre borgere, der er blevet tilbudt vaccinen, men ikke har booket tid. Det giver kommunerne mulighed for at hjælpe borgere, der ønsker vaccinationen, men behøver hjælp til at booke tid, skriver Statens Serum Institut i et mailsvar.

To kommuner, Ishøj og Aarhus, har selv bedt Statens Serum Institut om data på borgere i udvalgte bydele.

- Vi kunne se på statistiske data, at der var nogle områder, hvor der var meget lav reaktion på vaccineindkaldelsen, og på den baggrund tænkte vi: Er der noget, vi kan gøre? Er der noget, vi kan hjælpe borgerne med?, forklarer chef for Borgerservice, Lene Hartig Danielsen.

Ringede folk op i fire sogne

Borgerservice i Aarhus Kommune fik data vedrørende borgere i alt fire sogne: Helligånds Sogn, Vejlby Sogn, Tilst Sogn og Gjellerup Sogn. Kommunen gennemførte så et pilotprojekt, hvor man ringede folk op og tilbød dem at blive vaccineret lokalt.

Aarhus Kommune fik navne på omkring 1.800 borgere. Af dem fik man kontakt til godt 1.200. Heraf sagde 363 personer ja til at blive vaccineret lokalt. 744 takkede nej. Blandt dem var der 282 borgere, der i mellemtiden selve havde fået bestilt en tid.

- Det er er vores overordnede indtryk, at borgerne, der enten takkede ja eller nej, har været positive over opkaldet. Jeg har ingen meldinger fået om, at borgerne syntes, at det har været ubehageligt, fortæller Lene Hartig Danielsen.

Ishøj Kommune har den seneste måned kontaktet 200 borgere. Også her lyder meldingen, at folk generelt er glade for opkaldet.

- Vi har ikke oplevet nogen borgere, der er har givet udtryk for, at de opfatter det som pression, oplyser Rikke Hamberg Hesselø, leder af Sundhed og Analyse.

Sletter efter 30 dage

Oplysningerne om hvilke borgere i Aarhus, der ikke er vaccineret, bliver behandlet af Borgerservice, der er underlagt skærpet datatilsyn, og at data bliver slettet efter 30 dage i henhold til de almindelige regler om persondatabeskyttelse, fortæller Lene Hartig Danielsen.

Kommunen ved således ikke på længere sigt, hvilke borgere der takkede ja eller nej til tilbuddet.

- Og det skal vi heller ikke vide, siger Lene Hartig Danielsen. Hun fortæller, at kommunens erfaring er, at man faktisk fik hjulpet en del borgere, der for eksempel ikke kunne overskue selv at gå ind og bestille en vaccinetid.

- Jeg tror, at vi har gjort en forskel og hjulpet nogle borgere, der selv ønskede at blive vaccineret, men måske ikke har kunnet overskue at bede om den hjælp, de faktisk meget gerne ville have, siger hun.

Kunne I finde på at gentage indsatsen i andre bydele og over for andre målgrupper?

- Vaccinationstilslutningen er jo forholdsvis høj i byen, men jeg tror, at vi gentager det med en sidste indsats. Vi har snart andet stik i et udvalgt boligområde, og der tror jeg samtidigt, at vi vil hjælpe borgerne med en første-stiksindsats også, Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice i Aarhus Kommune.

Direktør i Kommunernes Landsforening Christian Harsløf på et pressemøde om corona-situationen 3. april 2020. Han mener ikke, at det bliver aktuelt at ringe eksempelvis unge op. (arkivfoto). (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

KL afviser at ringe til unge

Hos Kommunernes Landsforening (KL) oplyser direktør Christian Harsløf, at de personlige opkald baseret på SSI-data skyldes "et særligt ansvar for ældre og sårbare", der måske kan have svært ved at finde ud af bookingsystemet. Han afviser, at kommunerne vil bruge samme fremgangsmåde over for eksempelvis unge.

- Det er vores indtryk, at størstedelen af den yngre befolkning ikke har samme udfordringer, og derfor vil det heller ikke give mening at fortsætte den service, når vi når længere hen i vaccinationsprogrammet, skriver KL-direktøren i en email.

'Uhyggelige perspektiver'

I Vejen Kommune er Anni Grimm endnu ikke blevet vaccineret. Ikke fordi hun er imod vaccinerne, men fordi hun er følsom over for medicin og frygter bivirkninger. Hun synes stadig, at opkaldene til borgerne er grænseoverskridende.

- Det allerværste er, at man kan finde på at ringe op, og at folk er registreret. Det, synes jeg, giver nogle uhyggelige perspektiver, siger hun.

Kan man ikke opfatte det som god service fra kommunens side?

- Ja, det kunne man. Det er jo dilemmaet. Jeg er jo rigtig glad for at bo i et land og en kommune, der har overskud til at være behjælpelig, når nogen BEDER om hjælp. Men her kontakter man åbenbart alle ældre i kommunen, og det mener jeg ikke, kommunen skal bruge sine penge på, siger hun.

Opdatering: Artiklen er opdateret med svar fra Ishøj Kommune.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk