Kommuner skal være demensvenlige – men en tredjedel mangler stadig en plan

Det er vigtigt, at kommunerne træder i karakter og skaber en bedre proces for demensramte familier, mener Alzheimerforeningen.

Op mod 87.000 personer i Danmark menes ifølge Nationalt Videnscenter for Demens at have en demenssygdom. Jan Friche (th.) er en af dem.

1+3=?

Det regnestykke har 70-årige Jan Friche ligesom de fleste andre kunnet på rygraden hele sit liv. Nu bliver der dog tøvet, før svaret lyder "syv".

Jan Friche er far, bedstefar, ægtemand, tidligere direktør - og så er han dement.

Siden han fik diagnosen frontallapsdemens for omkring et år siden, har sygdommen reduceret hans evne til at fungere i sociale sammenhænge.

Journalist Kasper Friche har fulgt sin fars demenssygdom helt tæt på, hvilket er blevet til dokumentaren 'Er du der, far?', der bliver vist i aften.

Her viser han nogle af de mange udfordringer, en familie står over for, når den bliver ramt af en demensdiagnose.

Udfordringer, som en national handleplan vedtaget af et bredt flertal i Folketinget for over et år siden skulle hjælpe med.

Aftalen skal blandt andet sikre, at samtlige af landets 98 kommuner er demensvenlige. Her et år efter har 63 af kommunerne udarbejdet en lokal handlingsplan for demens.

Selvom det er positivt, at der er blevet sat fokus på udfordringerne ved demens, skal kommunerne til at sætte i gang. Det mener Alzheimerforeningen.

- Vi synes, det går lidt langsomt. Kommunerne kunne godt komme lidt hurtigere ud af starthullerne her og få taget hul på at få lavet en ordentlig og fremadrettet handlingsplan, siger Nis Peter Nissen, der er direktør i Alzheimerforeningen.

I den nationale handlingsplan er der også givet penge til forbedre pleje og behandling, så man kan skære ned på antipsykotisk medicin. Derudover skal de demensramte familier have bedre tilbud om aflastning, ligesom der også er afsat midler til et kompetenceløft i både kommuner og regioner.

Et broget billede

Alzheimerforeningen har kigget på de handlingsplaner, som kommunerne har offentliggjort. Ifølge interesseorganisationen er det meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan en lokal handlingsplan skal se ud.

- Det er et meget broget billede. Man skal huske, at det at være en demensvenlig kommune ikke er et mærkat, man bare kan sætte på byrådet eller borgmesteren. Det er noget, kommunerne skal gøre sig fortjent til, siger Nis Peter Nissen og uddyber:

- Vi oplever, at det er de færreste kommuner, som faktisk lytter til de mennesker, det handler om.

De pårørendes sygdom

Det er svært at sætte et præcist antal på mennesker med demens i Danmark, men ifølge Nationalt Videnscenter for Demens menes omkring 87.000 danskere at have demens i dag.

Mellem 300.000 og 400.000 danskere er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom, som bliver kaldt 'de pårørendes sygdom'.

Når demens rammer, skal familier pludselig til at forholde sig til alt fra boligsikring, arbejdsmarkedet og pension til flytning eller plejehjem.

Derfor er det vigtigt, at kommunen træder i karakter og skaber en bedre proces for familierne, mener Alzheimerforeningen.

- Man kan ikke, når man får en demensdiagnose, overskue de mange ting, som sygdommen vil føre med sig, og der er det vigtigt, at nogen tager en ved hånden og hjælper hele vejen rundt, siger Nis Peter Nissen.

Det er der også fokus på ude i kommunerne. Det understreger formand for Social- og Sundhedsudvalget i Kommunernes Landsforening Thomas Adelskov, der også er borgmester i Odsherred for Socialdemokratiet.

- Nogle steder kan det jo være en, to eller tre, der udgør et kontaktperson-team, afhængig af kommunens størrelse og den måde, man arbejder på. Men det at have en kontaktperson eller et sted, hvor man kan henvende sig, er det vigtige, siger han.

Kommuner er godt på vej

Mens Alzheimerforeningen mener, at det godt kunne gå hurtigere med at få lavet de lokale handlingsplaner, mener Thomas Adelskov, at man er godt på vej rundt omkring i landet, hvor en række kommuner er på vej med demensplaner.

- Nogle kommuner er i dialog med interesseorganisationer og pårørende. Derfor tager det nogle steder noget tid, inden man er helt færdig med en handleplan. Det betyder ikke, at man ikke er i gang derude, siger han.

- Alle kommuner arbejder med demensområdet og er i gang på forskellige niveauer med at implementere handleplaner.

I Alzheimerforeningen håber man, at samtlige af landets kommuner får sat demens på dagsordenen hurtigst muligt, så alle berørte familier for eksempel har en fast kontaktperson.

- Oplevelsen af at være ladt helt alene er meget udbredt blandt mange familier med demenssygdom. Det er positivt, at to tredjedele har en fast kontaktperson, men forestil dig at tilhøre den sidste tredjedel, der ikke har, siger Nis Peter Nissen.

Dokumentaren 'Er du der, far?' kan ses i aften klokken 20.45 på DR1 og efterfølgende på DR TV.