En række af landets kommuner arbejder med at finde grønne løsninger til at erstatte gas- og oliefyr i landsbyer, hvor fjernvarmen ikke når ud.

En af de løsninger er termonet. Det er et anlæg, der blandt andet udnytter varmen fra jorden og kan forsyne flere husstande i et område.

Men uklarhed i lovgivningen har bremset udviklingen, fordi kommunerne ikke ved, om de må støtte projekterne.

Det gælder blandt andet i Lejre Kommune.

- Det giver ikke mening for os at investere i termonet, før vi ved, om vi er dækket af lovgivningen, siger Grethe Saabye (C), der er formand for Erhverv-, klima- og lokaludvalget i Lejre Kommune.

Tidligere lå termonet i samme kategori i lovgivningen som fjernvarme. Det betød, at kommunerne kunne støtte etableringen af termonet med blandt andet forundersøgelser, rådgivning og økonomi.

Men i sommeren 2022 kom der en vejledning fra Energistyrelsen, som varetager lovgivningen om varmeforsyning, hvor det er uklart, om termonet stadig kan dækkes af rammerne for fjernvarme - og dermed om kommunerne har lov til at støtte etableringen af termonet på samme måde som tidligere.

Kommune opfordrer borgere til selv at tage affære

Preben Hjulgaard bor i landsbyen Gevninge, der ligger seks kilometer nord for Lejre. Her er det blevet vurderet, at husene er for langt væk fra det fjernevarmeanlæg, der er på tegnebrættet i Lejre.

Han varmer lige nu sit hus op med et gasfyr, men det vil han gerne ændre på.

- Politikerne har jo sagt, at vi skal have gasfyrene væk. Så hvis jeg ikke finder en anden løsning, så er jeg bange for, det bliver rigtig dyrt for os på et tidspunkt, siger han.

Politikerne i Lejre Kommune vil gerne kunne tilbyde Preben Hjulgaard og naboerne termonet. Men det er for risikabelt for kommunen at starte projektet selv, siger Grethe Saabye (C), der er formand for Erhverv-, klima- og lokaludvalget.

- Der er mange landsbyer i vores kommune. Og det er vigtigt, vi får lavet grøn varme. Men som lovgivningen om termonet er nu, vil vi ikke gå ind i det kommunalt, siger hun.

Derfor har kommunen opfordret borgerne til selv at stå for det hele og investere i et anlæg, en udgift på mellem 150.000 og 300.000 kroner pr. husstand.

Preben Hjulgaard har derfor startet en varmegruppe sammen med en håndfuld af naboerne i Gevninge. Men det er et stort arbejde.

- Vi er fem, som har kigget lidt på det. Men det er meget teknisk, og der er mange regler. Det kommer til at tage tid, for vi ved jo ikke noget om det her, siger han.

Derfor ville det gøre en stor forskel, hvis kommunen kunne klare opgaven.

- Det er klart, hvis kommunen stod for det, ville det gå hurtigere, være billigere og flere ville tilslutte sig, fordi det var nemt, siger han.

Danmarks største termonet

Længere østpå - nærmere bestemt i Høje Taastrup - har de netop åbnet op for det største termonet i Danmark i landsbyen Vridsløsemagle.

Det har det kommunaltejede varmeforsyningsselskab, Høje Taastrup Fjernvarme, gjort med udgangspunkt i lovgivningen inden sommeren 2022.

Direktør Astrid Birnbaum er meget tilfreds med løsningen i Vridsløsemagle.

- Byen ligger fire kilometer væk fra fjernevarmenettet, så det er alt for dyrt at koble husene til det. Med termonettet har vi mulighed for at give beboerne en mere grøn og billigere strøm end gas- og oliefyr, siger hun.

Det ærgrer hende, at tvivl om lovgivningen nu betyder, at andre kommuner er usikre på, hvor meget og hvordan de kan støtte omstillingen til termonet.

- Det skaber forvirring. Nye projekter går i stå, fordi kommunerne ikke ved, hvad rammerne er, siger hun.

Projekter er gået i stå

Foreningen Termonet Danmark, som er en almennyttig forening, der rådgiver kommuner i termonet, har den seneste tid oplevet stor interesse særligt fra landsbykommuner. Og 27 ud af 98 kommuner er nu medlemmer af foreningen.

Men den har samtidig oplevet, at udviklingen er gået i stå, fordi kommunerne ikke tror, de er dækket af lovgivningen på området, siger formand for Termonet Danmark, Søren Skjold Andersen.

- Så længe der er tvivl om den konkrete lovgivning, så er det for stort et sats for kommunerne at smide penge efter termonet-projekter, siger han.

Termonet Danmark har bedt politikerne på Christiansborg komme med en præcisering af lovgivningen, så kommunerne ikke er i tvivl, om de må støtte termonet-projekter eller ej.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har ikke ønsket at stille op til interview med DR. Ministeriet skriver i en mail til os, at det har taget længere tid end forventet at finde ud af, hvordan termonet skal reguleres, men at Energistyrelsen er ved at kigge nærmere på det.

"Termonet er en forholdsvis ny varmeforsyningsløsning, som ikke er særligt udbredt, og som der ikke er taget klart stilling til i lovgivningen. Ministeriet er imidlertid bekendt med, at flere lokalsamfund arbejder med termonet som grøn varmeløsning", skriver ministeriet og fortsætter:

"Hvis termonet reguleres, som vi kender det traditionelt fra fjernvarmesektoren, kan kommunerne have en bedre mulighed for at engagere sig. Der er imidlertid også ulemper. Det gælder bl.a. administrative krav, som kan være svære at håndtere for mindre selskaber."