Kommuner vil sprede tosprogede elever i folkeskolen

De seneste år er flere kommuner begyndt at fordele to-sprogede elever mere ligeligt i folkeskolen. Et højt antal to-sprogede i en klasse kan nemlig gå ud over integrationen, mener både kommuner og eksperter.

Der skal være en bedre blanding af to-sprogede og danske børn i folkeskolen, mener flere kommuner, der nu aktivt forsøger at sprede to-sprogede elever på tværs af folkeskolen. (Foto: Kasper palsnov © Kasper Palsnov)

Mange af landets kommuner har de seneste år forsøgt at blandt tosprogede elever mere ligeligt med danske elever i folkeskolen.

I en rundspørge lavet af DR svarer 29 kommuner ud af 69, de aktivt forsøger at fordele to-sprogede på tværs af kommunens skoler.

Forskellig indsats

Indsatsen varierer fra kommune til kommune og kan være alt fra at ændre på et skoledistrikt til at lukke en skole eller styre beboersammensætningen bedre.

På Cosmosskolen, afdeling Bakke, i Esbjerg Kommune kommer næsten tre ud af fire elever fra ikke-vestlige lande.

Men en satsning på blandt andet idræt, mere praktisk undervisning og en e-sportlinje, skal få flere forældre til danske børn til at vælge skolen til.

SF: Det styrker vores demokrati

Og det er der brug for, mener formand for Børne - og Familieudvalget i Esbjerg Kommune, SF'eren Diana Mose Olsen.

- Folkeskolen er der, hvor man ser hvordan mennesker er forskellige. At man kan have forskellige farver og forskellige sprog. Det styrker vores demokrati, og det styrker det samfund, vi ønsker, siger Diana Mose Olsen.

Holstebro Kommune har i forbindelse med en ny skoleordning besluttet, at der efter sommerferien minimum skal være fem procent tosprogede elever i en klasse og maksimalt 18 procent tosprogede.

- Det sikrer en balance på tværs af skolerne, og vi forventer, at det styrker skolerne både fagligt og pædagogisk, siger skolechef Michael Gravesen.

I Aarhus kører kommunen hver dag 246 to-sprogede elever i bus til skoler med flere danske elever. Det kan være med til at løfte deres faglige niveau og styrke integrationen, men det har også en pris, siger skoleleder Allan Hjortshøj:

- Dem der går hos os, indgår det kompromis, at de har fravalgt deres distriksskole til gengæld for et skoletilbud, der sikrer dem nogle optimale rammer for en videre ungdomsuddannelse, siger han.

Ekspert: Godt for både integration og faglighed

Kommunernes formål med at fordele de tosprogede elever at sikre både god integration og høj faglighed hos de tosprogede elever.

Og det er det en rigtig god idé at sprede de tosprogede elever, siger Andreas-Rasch Christensen:

- Bare fordi man er en tosproget, så er man jo ikke nødvendigvis ressourcesvag. Men koncentrationen af ressourcesvage elever er bare højere hos de tosprogede. Derfor er det en god idé at sprede dem.

Ekspert: kommunernes indsats virker

Og indsatsen ser ud til at virke. Siden 2007 er antallet af skoler med mere end 40 procent elever med udenlandsk baggrund faldet fra 68 til 44, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Og ifølge Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef på VIA University College, så giver kommunernes indsats god mening:

- Man kan se at de to-sprogede er blevet bedre fordelt. Og det er fordi, der er nogle kommuner, der gør noget. Men det er stadigvæk sådan, at vi har skoler i mange kommuner, hvor der er en høj koncentration af tosprogede.

Facebook
Twitter