Kommunerne har svært ved finde rundt i den grønne jungle, når de køber ind

Dansk Erhverv og en forsker fra RUC konstaterer at kommunerne kunne blive langt mere grønne, når de årligt køber ind for 380 milliarder kroner.

Udbudskonsulent Mette Jørgensen føler sig ikke altid klædt på til opgaven, når hun skal stille grønne krav til virksomhederne.

Er bleerne i de kommunale vuggestuer bedre for klima og miljø, hvis de er svanemærket, og er det rimeligt at kræve, at det firma, der fjerner graffiti i byen, kun kører i elbiler?

Den slags spørgsmål sidder de og grubler over i de kommunale indkøbsafdelinger, hvor det kan være svært at træffe de rigtige valg for at skubbe på en grøn omstilling.

For det kan være svært at gennemskue, hvilken løsning der er den mest grønne. Og hvor mange krav man kan stille, uden at det bliver for stor en opgave for virksomhederne at løfte.

Mette Jørgensen er udbudskonsulent i Odense kommune, og selvom kommunen har stort fokus på de grønne indkøb, så føler hun sig ikke altid klædt godt nok på til at træffe de rigtige beslutninger:

- Nej, det må jeg indrømme, det gør jeg ikke altid. Jeg synes, vi mangler noget uddannelse og viden om emnet.

Og hun er tilsyneladende ikke alene med den følelse. I en rundspørge, KL har lavet, er det under halvdelen - kun 46,9 procent - der mener at de "har kompetencerne til at gennemføre bæredygtige og grønne indkøb." 81 ud af 98 kommuner har svaret.

Forsker: kæmpe potentiale

Og kommunerne stiller ikke de store grønne krav, når de køber ind forklarer viceleder på Center for forskning i Offentlig Privat samspil, RUC, Lena Brogaard. Sammen med to kolleger har hun undersøgt kommunernes udbud i en periode på halvandet år.

- Data viser, at grønne indkøb i hvertfald ikke bliver anvendt i særlig vid udstrækning.

Under 10 procent bruger grønne krav som et egentligt konkurrenceparameter, mens 30 procent, bruger grønne mindstekrav som for eksempel FSC-mærket eller Svanemærket. Og det er rigtigt ærgerligt, for kommunernes indkøb udgør et kæmpe potentiale i forhold til at gøre Danmark grønnere, forklarer hun:

- Der bliver købt ind for omkring 380 milliarder kroner i den offentlige sektor årligt, og når der ikke i særlig høj grad bliver brugt grønne krav, så ligger der jo et kæmpe uudnyttet potentiale.

Lektor Lena Brogaard har i samarbejde med professor Ole Helby Petersen undersøgt i hvor høj grad kommunerne bruger grønne krav i deres udbud.

Mange fagområder at gabe over

Men det at indarbejde grønne krav i alle sine udbud, lige fra indkøb af bleer og rengøringsmidler til kister og ukrudtsmiddel, kræver altså indsigt i utroligt mange fagområder. Fagområder, man helst skal kende helt ned til mindste detalje, forklarer udbudskonsulent Mette Jørgensen:

- Da vi lavede udbud på de kommunale begravelser, havde vi ikke beskrevet, hvilken lim der skulle bruges i kisterne. Og der var faktisk en tilbudsgiver, der havde skrevet, at de havde en animalsk lim, som jo er noget mere bæredygtigt end andet.

Så pludselig stod Mette Jørgensen og hendes hold i et dilemma om, hvorvidt de kunne tillade sig at tage den animalske lim med som en positiv faktor, når nu det ikke var noget, de havde stillet krav om fra begyndelsen.

Og Mette Jørgensen er da heller ikke i tvivl om, hvilke konsekvenser det kan have, at de har så mange forskellige fagområder, de skal sætte sig ind i:

- Enten får vi stillet nogle krav, som markedet ikke kan leve op til, og så er der måske ikke nogen, der byder på opgaven. Eller også kan det gå den anden vej, at vi får stillet for få grønne krav.

Virksomhederne er klar

Dansk Erhverv ærgrer sig også over, at kommunerne ikke stiller flere krav om bæredygtighed i deres udbud. Virksomhederne vil gerne honorere dem, siger markedschef Morten Jung:

- Vores virksomheder er klar til at imødekomme de grønne krav. Faktisk mener tre ud af fire, at klima og miljø skal spille en væsentlig rolle, når det offentlige sender en opgave i udbud.

Så selvom man måske kunne forledes til at tro, at virksomhederne ville føle sig tynget af en masse krav, der jo også påvirker prisen, så forholder det sig lige omvendt, forklarer markedschefen.

- Når kommunen stiller bæredygtighedskrav, vil den virksomhed, der vinder udbuddet, få afløftet en del af den risiko, der er forbundet med at investere i den grønne omstilling.

Mere viden

I erkendelsen af, at det kan være svært stille de rigtige grønne krav til virksomhederne, har Odense kommune inviteret alle deres nuværende og mulige leverandører til en temadag under overskriften bæredygtighed.

Mette Jørgensen har selv været med til at arrangerer dagen, og glæder sig til at få virksomhederne i tale. Ligesom hendes chef Cecilie Schwartz Førby, mener at dagen er en tvingende nødvendighed:

- fordi det er helt afgørende for det offentlige, at vi køber noget grønnere ind. Alene en kommune som Odense indkøber for 3,4 milliarder kroner om året.

Der blev lyttet koncentreret til de forskellige oplægsholdere til leverandørdagen i Odense kommune. (Foto: © Per Seyffart)