Kongekurven flader endelig ud: Ugens coronatal forklaret

Smittede, indlagte og vilde vacciner. Få overblikket her.

(Foto: Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix – Illustration DR Nyheder © ”lafur Steinar Rye Gestsson)

På aktiemarkeder taler man ofte om kongetal. Hvis tallene i USA viser, at der skabes ekstra mange job uden for landbruget, stryger både aktiekurser og optimisme straks op.

På samme måde kan man tale om et kongetal, eller måske rettere en kongekurve, i coronatiden: Nemlig statistikken over indlagte på hospitalernes coronaafdelinger. Det var den, der udgjorde den grønne og den røde kurve, som vi talte så meget om i foråret.

Og der er positivt nyt denne uge, om end man skal passe på med lige præcis det ord i sammenhæng med coronavirus.

Derfor får netop de indlagte en central placering i denne artikel, der vil forsøge at slå ned på nogle af de mest betydningsfulde tendenser i ugens coronatal.

Godt nyt for hospitalerne

Vi har nu haft 17 dage i streg med over 1.000 nye smittede. Der er med jævne mellemrum nye rekordtal, senest i tirsdags hvor dagens melding viste, at der inden for et døgn var registreret 1.367 nye tilfælde.

Så kan man godt få indtryk af, at det går virkelig skidt.

Men samtidig med rekordtallet kom der dog også en anden mere opmuntrende nyhed. Statens Serum Institut havde regnet det seneste kontakttal ud til 1, og når de kiggede bagud, havde det faktisk ligget deromkring i over tre uger. Det betyder, at en coronasmittet i gennemsnit smitter én anden person. Og dermed ligger sygdommen på et nogenlunde stabilt niveau.

Både smittetal og kontakttal er dog påvirket af, hvor mange mennesker der bliver testet. Derfor har man længe gået og skelet til antallet af indlagte.

De indlagte er et mere sikkert udtryk for den reelle situation i epidemien, men det tager i sagens natur noget tid, fra folk bliver smittet, til de ender i en hospitalsseng.

Der vil altid være tilfældige udsving, for det gør en forskel, om et smitteudbrud sker på et plejehjem eller i en ungdomsklub. Men her en måned efter den heftige stigning i smittetallene fladede ud, har der været så mange dage i træk med omkring 250 indlagte, at man begynder at kunne tale om en reel tendens.

Netop 250 indlagte er det niveau, hvor myndighederne i det nationale varslingssystem går fra at tale om, at de indlagte er noget, man skal være opmærksomme på til, at situationen er ”ugunstig”. Hospitalerne kan sagtens klare det pres i den normale drift, men kommer det meget over 250, vil man nogle steder skulle begynde at aktivere de såkaldte skaleringsplaner og dirigere ressourcer fra andre afdelinger i retning af coronaafsnittene.

I første omgang ville det dog på ingen måde udløse en situation med en masse aflyste operationer og behandlinger, som vi så i foråret. Dengang var der panik, nu er der en plan for stille og roligt at overføre ressourcer til coronabehandlingen, hvis det bliver nødvendigt.

Et lukket Europa på rette vej

Ser vi på situationen syd for grænsen, har det været tydeligt, hvor hurtigt epidemien kan eskalere. Store dele af Syd- og Mellemeuropa har haft voldsomme stigninger i smittetal og reageret med meget kraftige restriktioner.

For nogle uger siden var det allerværst i Tjekkiet og Belgien, hvor der var reel frygt for, at sundhedssystemerne ikke ville kunne følge med.

  • Grand Place i hjertet af Bruxelles plejer at vrimle med både lokale og turister, men i slutningen af oktober, hvor dette billede er taget, var der totalt menesketomt på grund af coronarestriktioner. (Foto: François Lenoir © Scanpix)
  • En tom gade i den tjekkiske hovedstad Prags festkvarter. Den seneste tid har corona lukket ned for alle festligheder. (Foto: David W Cerny © Scanpix)
1 / 2

Ser man på tallene nu, er effekten af nedlukningerne tydelig. Begge lande er røget ned midt på listen over de hårdest ramte europæiske lande. Tjekkiet har nu er smitteniveau, der minder om det i Sverige (som er på vej op). Tjekkiet har kun halvanden gange så mange smittede som Danmark.

Men prisen for de nedadgående kurver har været høj: Udgangsforbud om aftenen, forbud mod at se familie og venner, og mundbind hele dagen på arbejdspladser er blot et par eksempler.

Vilde vacciner

Mange sidder nok og venter på nyheden om, hvornår vi kan få et stik i armen, så coronakrisen kan afblæses. Det kan måske allerede ske for de første fra årsskiftet, lød det torsdag, da myndighedernes vaccineplan blev præsenteret.

Men det handler ikke bare om timing, der er også vigtigt, hvor gode vaccinerne er. Og på den front var der endnu en gang gode nyheder denne uge.

Hvis en coronavaccine bare forhindrer 70 procent af smittetilfældene, er det godt nok for WHO. De amerikanske sundhedsmyndigheder vil stille sig tilfredse med 50 procent. Men de store medicinalvirksomheder, der konkurrer om at komme først med en coronavaccine, har meget højere tal.

Tirsdag offentliggjorde Oxford Universitet og AstraZeneca tal, der viste en effektivitet på 70 til 90 procent, hvis deres vaccine blev givet på den rigtige måde.

Det er godt nok noget lavere end konkurrenterne, der viser helt op til 95 procent, men vaccinen har den kæmpe fordel, at den vil kunne opbevares i et almindeligt køleskab. Konkurrenten Pfizers skal for eksempel opbevares ved minus 70 grader.

Dermed er der bedre muligheder for at få vaccinen ud til især de fattigste dele af verden, hvor en superkolde frysere ikke ligefrem hænger på træerne.

De imponerende tal er dog baseret på de allertidligste resultater fra de mange store vaccineforsøg, der laves i øjeblikket, og medicinalfirmaerne har ikke offentliggjort deres data, så de kan granskes af myndighederne.

Derfor bør resultaterne indtil nu tages med et gran salt, lød det i går fra Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz.

- Vi vil hellere vente end at sjuske med det her, sagde han og understregede, at de danske og europæiske myndighederne vil kigge resultaterne grundigt igennem, før vaccinerne rulles ud.

Hold øje med…

Selv om det er kommuner i det midtjyske, der har haft de mest markante smittestigninger på det seneste, er det den kommende uge værd at holde øje med smitten i og omkring København.

Torsdag kom regeringens indsatsgruppe med den ugentlige risikovurdering, og her var det især hovedstadsområdet, der gav panderynker.

- Der er behov for særlig opmærksomhed på Hovedstadsområdet, hvor kombinationen af et højt smitteniveau, befolkningstæthed og årstiden indebærer en særlig risiko for, at smitten hurtigt eskalerer, lød Sundhedsministeriets opsummering.

Det handler ikke om, at smitten i københavnsområdet nødvendigvis er ved at eksplodere. Men corona har et potentiale for at udvikle sig eksponentielt. Det betyder, at man kan se relativt høje stigninger i procent på meget kort tid.

Det er ikke så bekymrende, hvis man har meget lav smitte. Hvis du kun har ti smittede om ugen, vil en fordobling trods alt kun betyde, at du står med 20 smittede. Men har du over 3.000 smittede, som Region Hovedstaden i øjeblikket har ugentligt, vil en fordobling være langt sværere at få styr på og at håndtere for sundhedsvæsnet.

Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, har sammenlignet det med at køre meget hurtigt på en regnglat landevej:

- Hvis der sker noget uforudset, så er vi meget tæt på en kollision, sagde han forleden.

Og så bør man selvfølgelig også holde øje med kongekurven med de indlagte. Men vent til på tirsdag med at tjekke tallet. Om mandagen er det ofte kunstigt højt, fordi der ikke udskrives så mange patienter i weekenden.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter