Alarmklokkernene ringer i hele Europa, efter at de to Nord Stream-rørledninger i Østersøen begge er sprunget læk på samme tid.
Især når det sker op til åbningen af en anden rørledning fra Norge via Danmark til Polen tirsdag.
Det har fået mange til at mistænke nøje planlagt sabotage.
For rørledningerne er ikke bare kedelig infrastruktur.
De er en del af et storpolitisk magtspil mellem Rusland og Vesten.
Læs mere her om historien bag de vigtige rør:
Helt kort: Hvad er Nord Stream?
De to Nord Stream-forbindelser er bygget til at transportere naturgas fra Rusland til Europa.
De består af i alt fire rørledninger, der ligger på havbunden i Østersøen.
De strækker sig over mere end 1.200 kilometer: fra tæt på Skt. Petersborg til det nordøstlige Tyskland via et område tæt på Bornholm.
Ledningerne er sammensat af hundredtusindvis af små rørbidder, der hver er godt 12 meter lange og 1,2 meter i diameter.
Med den størrelse kan de - når de er i drift - sende 110 milliarder kubikmeter gas til Europa hvert år, svarende til mere end 50 gange, hvad Danmark bruger af naturgas på et år.
Indtil videre er det kun Nord Stream 1, der har været i brug. Og den er nu lukket.
For mere om det skal vi et dyk ned i historien.
Et fælles tysk-russisk projekt
Planerne om en stor rørledning fra det store gasland, Rusland, og til de mange gasforbrugere i Europa - og især Tyskland - blev oprindeligt lagt i 1990’erne.
Men det var først i 2005, at en aftale om den første Nord Stream-forbindelse faldt på plads.
Det statsejede russiske gasselskab, Gazprom, blev hovedejer af selskabet bag rørledningerne, men Tyskland var også repræsenteret med flere firmaer i partnerskabet.
Processen med at få den godkendt og bygget gik relativt glat, og i 2011 begyndte den første gas at strømme sydvestpå via Nord Stream 1.
Omtrent samtidig begyndte Gazprom at planlægge en ny rørledning.
Men da Rusland i 2014 annekterede halvøen Krim fra Ukraine, blev landet genstand for sanktioner fra Vesten.
Og den store afhængighed af billig russisk gas begyndte at blive en øm tå i EU.
Modstanden vokser
Lande som Polen og USA begyndte at slå alarm om, at endnu en rørledning bare ville give Rusland endnu stærkere kort på hånden over for Europa.
Ikke desto mindre blev planerne til virkelighed, og Gazprom satte gang i byggeriet af Nord Stream 2, der skulle følge næsten samme rute som Nord Stream 1 og have samme størrelse.
Tyskland var også stadig en stor tilhænger af idéen, selv om der begyndte at være mere og mere modstand fra andre lande i EU, som delte USA's og Polens synspunkt.
Flere danske politikere mente for eksempel, at Danmark skulle sige nej til, at rørene måtte gå tæt på Bornholm.
Der endte dog med at komme en godkendelse fra Energistyrelsen i 2019, fordi rørene - i modsætning til Nord Stream 1 - blev lagt lige uden for den danske grænse i havet.
Tyskland presses til at sige stop
De sidste rør til Nord Stream 2 blev lagt i 2021, mens spændingerne mellem Rusland og Ukraine - og dermed Vesten - var stigende.
Måske derfor tøvede Tyskland, som i mange år ellers havde glædet sig at få mere billig gas til borgere og virksomheder - med at give den endelige miljøgodkendelse, så ledningen kunne åbne.
Og i februar i år, to dage før Rusland invaderede Ukraine, sagde Tyskland - efter et tungt pres fra USA og naboerne - så endelig nej til den ellers færdige ledning til 75 milliarder kroner.
Det forbud blev en del af en sanktionspakke fra EU mod Rusland.
- På grund af Ruslands seneste handlinger kan godkendelsen af Nord Stream 2 ikke fortsætte. Og uden en godkendelse kan den ikke sættes i drift, sagde kansler Olaf Scholz den 22. februar.
Rusland skruer ned
Nord Stream 1 var dog stadig i drift og sendte hele vinteren og foråret igennem russisk naturgas til millioner af europæiske fabrikker og komfure som normalt.
Og ikke mindst milliarder af euro den anden vej.
Men da sommeren kom, begyndte Gazprom at dreje på hanen. Først til 60 procent, så til 40 og 20 procent, og til sidst - for godt en måned siden - helt ned på nul.
Forklaringen fra russisk side har været, at der manglede reservedele til gaspumperne. Og dem kunne Gazprom ikke få fat i på grund af Vestens sanktioner.
Fra blandt andet tysk side er den udlægning dog blevet afvist. Rusland har bevidst slukket for gassen for at skabe panik på det europæiske energimarked, lyder beskyldningen.
Rørene springer læk
Det bringer os frem til i dag, hvor de danske myndigheder er på den anden ende efter fundet af tre gaslækager.
Mandag blev der konstateret en lækage på Nord Stream 2 cirka 25 kilometer syd for Bornholm.
I dag opdagede man så de to lækager på Nord Stream 1 nordøst for Christiansø.
Selv om rørledningerne ikke var i drift, var de alligevel fyldt med naturgas, som nu strømmer ud i havet og op til overfladen.
Indtil videre er der ikke meget konkret om årsagerne.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har dog sagt, at det er myndighedernes klare vurdering, at der er tale om en bevidst handling.