Korrespondent: Løkke lukkes ind i Kinas panda-varme

Panda-lånet fortæller en historie om et tæt forhold mellem den danske stat og Kina, skriver Philip Khokhar.

Det var den kinesiske præsident Xi, der gav dronningen to pandaer under et statsbesøg i Kina i 2014 efter et langt dansk lobbyarbejde. ARKIVFOTO (Foto: Str © Scanpix)

Det er kun Kinas bedste venner, der får pandaer, og i dag kommer statsministeren i egen person til at opleve, hvad det vil sige at være en af Kinas nære venner. Det sker, når Lars Løkke Rasmussen (V) i dag skal se på pandaer i det sydvestlige Kina.

Løkke får oplevelsen af de to pandaer, der flytter til Danmark til næste år. Ifølge planen skal han også bære selv en babypanda i sine arme. Det sidste skal offentligheden dog ikke regne med at få lov at se, da de kinesiske dyrepassere ikke ønsker billeder af seancen med babypandaen.

Udover, at resten af billederne fra dagens pandabesøg utvivlsomt vil blive populære hjemme i Danmark, fortæller de også en historie om et tæt forhold mellem den danske stat og Kina.

Få lande får pandaer

Det var den kinesiske præsident Xi, der gav dronningen to pandaer under et statsbesøg i Kina i 2014 efter et langt dansk lobbyarbejde. Til næste år bliver aftalen til virkelighed, når Zoologisk Have modtager de to sorte og hvide beboere.

Når Danmark overhovedet er i stand til at få to pandaer til låns, da den kinesiske regering kan bede om at få dem tilbage, skyldes det et tæt forhold mellem Danmark og Kina.

I dag er kun et dusin lande medlem af den eksklusive pandaklub, og ifølge den kinesiske historiker Zhang Lifan får lande kun pandaer, hvis det er et exceptionelt godt forhold mellem dem og Kina.

- Kina er altid meget sensitiv overfor kritiske stemmer både indenrigspolitisk og internationalt, siger han i hovedstaden Beijing.

Kina strammer grebet om kritikere

Løkke skal onsdag og torsdag mødes med premierminister Li Keqiang og præsident Xi Jinping. Præsident Xi Jinping har, siden han kom til magten i 2012, strammet grebet om politiske modstandere. Blandt partifæller har han sendt chokbølger igennem det politiske system i form af en anti-korruptionskampagne, der også var en måde at udrense politiske modstandere på.

Udenfor partiet har Xi arresteret flere hundrede advokater henover sommeren 2015 og strammet grebet om pressen. Brugen af tortur i kinesiske fængsler er stadig udbredt, og for nyligt advarede Amnesty International om, at Kina henretter flere indbyggere end resten af verdens lande tilsammen.

Skiftende danske regeringer har i årevis sagt, at det tætte samarbejde mellem Danmark og Kina, og det faktum, at Danmark kritiserede Kinas brud på menneskerettigheder bag lukkede døre gjorde, at Kina lyttede mere til Danmark.

For nyligt er det dog kommet frem, at det danske Institut for Menneskerettigheder ikke har arbejdet i Kina siden nytår på grund af ny kinesisk lovgivning, der gør det svært for udenlandske menneskerettighedsorganisationer at operere i landet.

Mindre international kritik af Kina

Den internationale kritik af Kina er år efter år blevet mindre og mindre. Ikke nødvendigvis fordi Kina er blevet mere demokratisk eller bedre til at overholde menneskerettighederne, men fordi landet er blevet for vigtig en samhandelspartner og international politisk spiller. Stort set ingen ikke-vestlige lande kritiserer Kina, og selv i Vesten tynder det ud blandt kritiske røster.

USA’s præsident Trump, der ellers var en hård kritiker af Kina i valgkampen, virker ikke synderligt interesseret i spørgsmål om demokrati og frihed i Kina. I de første 100 dage ved magten har den nye amerikanske administration været mere optaget af at få Kina til at presse Nordkoreas diktator Kim Jong-un til at opgive dets atomare oprustning.

I Europa har der også i flere år været hård konkurrence mellem landene om at komme tæt på Kina. Det kulminerede i 2015, da Storbritanniens daværende premierminister, David Cameron, inviterede Xi Jinping på statsbesøg og rullede den røde løber ud i en grad, der imponerede selv kineserne.

Cameron sagde på forhånd, at menneskerettigheder var udeladt af dagsordenen.

-Før i tiden kritiserede europæiske lande ofte Kinas manglende menneskerettigheder. Men den slags stemmer er markant lavere i dag, siger historikeren Zhang Lifang.

Da Norges statsminister Erna Solberg var i Kina for nyligt, bragte hun heller ikke emnet op.

Det var nemlig første gang, en norsk statsminister fik lov til komme på besøg, siden Nobelkomiteen i 2010 gav prisen til den kinesiske systemkritiker Liu Xiaobo.

Ernas Solberg afvisning af at tale om menneskerettigheder i Kina fik en anden kinesisk systemkritiker, Hu Jia, der har siddet tre år i fængsel, til at kritisere den norske statsminister:

-Hvem er det, som kommer på besøg? Er det Norges statsminister, eller er det en fiskesælger? udtalte Hu Jia til den norske tv-station NRK.

Danmark får de to pandaer i 2018.

  • De skal bo i Zoologisk Have, hvor der bygges et pandahus til en pris mellem 125 og 150 millioner kr. Derudover skal Zoologisk Have betale for pandaerne hvert eneste år. I princippet kan Kina bede om at få dem tilbage.

  • Der er ifølge den seneste optælling 1864 vilde pandaer i verden og 375 i fangeskab. Seneste optælling var i slutningen af 2013.

  • Kilde: China Daily

Facebook
Twitter