Forgiftet familie

Korrespondent om forgiftet familie: Var tolkebistanden god nok?

Sundhedsvæsenet bør undersøge om tolkebistanden i forbindelse med akut syge patienter fungerer ordentligt, mener DR's sundhedskorrespondent.

DR's sundhedskorrespondent mener, at de sproglige udfordringer i sagen bør tages mere seriøst (Foto: Agnete Schlichtkrull © Type 1)

Sundhedsvæsenet har ikke svigtet i den ulykkelige sag med familien fra Haslev, der blev forgiftet af svampe i oktober sidste år, og hvor to børn døde.

Det konkluderer Styrelsen for Patientsikkerhed i sin undersøgelse af forløbet.

Men det undrer DR's sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling, at de forskellige instanser i sundhedsvæsenet ikke stiller spørgsmålstegn ved, om kommunikationen med den forgiftede familie kunne have været bedre.

- Man konkluderer, at der er givet en korrekt sundshedsfaglig undersøgelse og behandling. Det er måske rigtig nok. Faktum er bare, at familien flere gange henvendte sig til sundhedsvæsenet i dagene op til indlæggelsen, uden at man fik mistanke om alvorlig svampeforgiftning, siger han og fortsætter:

- Det bør rejse spørgsmålet om, hvorvidt kommunikationen med akut syge patienter, der ikke taler godt dansk og måske slet ikke engelsk, er i orden. Med andre ord: Er tolkebistanden i sundhedsvæsenet god nok, og har man virkelig gjort alt for at forstå, hvad familien har forsøgt at forklare? Det kan jeg godt være i tvivl om.

Man bør lære af ulykken

Den congolesiske familie blev indlagt den 19. oktober sidste år, men allerede i dagene op til tragedien søgte familien lægehjælp flere gange. Familien var både forbi egen læge, skadestuen på Næstved Sygehus og sidste besøg var to dage inden indlæggelsen, hvor en lægevagt blev tilkaldt familiens bopæl.

Familien er flygtet fra DR Congo, og flere familiemedlemmer taler dårlig dansk. Efter sagen har det været diskuteret, om tolkebistanden i det danske sundhedsvæsen er mangelfuld.

Peter Qvortrup Geisling mener, at de sproglige udfordringer i sagen bør tages mere seriøst.

- Skal man lære noget af denne her sag, så er det, at man skal være fuldstændig skarp på kommunikationen med akut syge patienter, der ikke taler dansk eller dårligt engelsk, og derfor undrer det mig, at det ikke bliver adresseret i undersøgelsen af forløbet og udtalelserne fra myndighederne, siger han og henviser til, at tolkebistanden ikke er nævnt i pressemeddelelsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Styrelsen for Patientsikkerhed.

De to myndigheder ønsker ikke overfor DR Nyheder at uddybe undersøgelsens indhold, der har taget seks måneder at udarbejde.

Omkring et halvt år om undersøgelse

Grunden til at politiet har undersøgt, om der har ligget en kriminel handling bag forgiftningen, er, at det er en rigtig usædvanlig sag, fortæller DR's sundhedskorrespondent.

- Sandsynligheden for, at to mennesker, der har spist grøn eller hvid fluesvamp omkring syv dage før, dør kort tid efter hinanden, er ganske lille, siger han.

Ifølge Peter Qvordrup Geislings oplysninger har politiet blandt andet undersøgt familiemedlemmerne for giftige stoffer eksempelvis i håret. Men der er ikke fundet nogen tegn på, at der er sket en kriminel handling, konkluderer politiet i sin undersøgelse.

I stedet lyder konklusionen, at familien blev syge og indlagt med alvorlige symptomer på forgiftning på grund af giftige svampe plukket i det fri. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ønsker ikke at oplyse detaljer omkring efterforskningen.

- Grunden til at man for eksempel ikke går ud og fortæller, om det er en specifik svamp, er, fordi man ikke kan være sikker på det. Måltidet blev indtaget så mange dage før, og politiet vil derfor ikke kunne lave præcise målinger af svampematerialet i de madrester, som man indsamlede ved efterforskningen.

- Men alle familiens symptomer trækker i retningen af en forgiftning af enten grøn eller hvid fluesvamp, siger Peter Qvortrup Geisling.

Facebook
Twitter