KORT: Se hvor tit ældre får gjort rent i din kommune

Der er stor forskel på, hvor tit ældre får gjort rent og leveret mad, alt efter hvor de bor i landet.

I Gentofte får ældre gjort rent hver uge i mellem 20 og 45 minutter. I Hjørring kommer rengøringshjælpen kun hver tredje uge i en halv time.

Ser man på alle landets kommuner, er der stor forskel på, hvad de ældre borgere kan forvente af hjælp fra kommunen. Klik på de forskellige kommuner for at se forskellene.

Sådan har vi gjort

  • Ældre Sagen har lavet en sammenligning af rengøringstilbud i alle landets kommuner

  • 21 Søndag har efterfølgende fået bekræftet tallene hos 86 kommuner.

  • Oplysninger i kortet er det tilbud den ældre i udgangspunktet får i den pågældende kommune

  • Der er dog tale om en individuel vurdering i forhold til den enkelte borger. Derfor kan der være ældre, der får enten mere eller mindre i forhold til det angivne udgangspunkt.

  • I nogle kommuner kan den ældre vælge mellem at få bragt varm mad ud hver dag eller få vakuumpakket mad til opvarmning i hjemmet.

  • Der er forskel på, hvor ofte det vakuumpakkede mad bliver bragt ud.