De vigtigste mærkesager for eleverne i 8.-10. klasse er kortere skoledag, hårdere straf for vold og overgreb og at gøre aktivt dødshjælp lovligt. Det viser svar fra omkring 63.000 elever, som vejledende skal stemme til folketinget til Skolevalg 2017.

Som en del af skolevalget har eleverne skulle vælge højst tre mærkesager ud fra en liste. Her får de tre nævnte emner en topplacering, mens ganske få elever synes, det er relevant at indføre en 30-timers arbejdsuge, at Danmark forlader EU eller, at der bliver kødfrie dage i offentlige institutioner.

Lange dage er udmattende

I nogle skoler og kommuner sukker eleverne særligt efter en kortere skoledag. I Struer, Norddjurs og Haderslev peger hver femte på emnet, som det vigtigste.

På Urbanskolen i Esbjerg er det endda hver tredje elev, som ønsker sig hjem fra skole tidligere.

- Det giver ikke mening, at dagene er så lange. Tit er vi ret trætte og kan ikke følge med i de sidste timer, siger Naja Sehovic fra ottende klasse, som fortæller, at mandage og fredage er særligt tunge, og eleverne er urolige, som tiden går.

Klassekammeraten Cecilie Kappel mener, at lange skoledage går ud over fritid og familie:

- Hele hverdagen går meget op i skolen. Man er nødt til at rykke fritidsaktiviteter til senere. Når man kommer hjem, er man træt og kan ikke hjælpe så meget til. Familien mærker det, siger hun.

Afdelingsleder på Urbanskolen, Thomas Abrahamsen oplever, at mange elever har fritidsjob- og -interesser. Men det er vanskeligere at nå det hele, når skoledagen slutter klokken 15.

- De har svært ved at få det til at hænge sammen, siger han.

Hård straf for voldtægt ønskes

Den anden store mærkesag for eleverne er hårdere straf for vold og overgreb. Det mener hver syvende elev på landsplan er det vigtigste. I Albertslund og Høje-Taastrup er det ligefrem hver femte, som har mærkesagen ”tough-on-crime.”

Det kan hænge sammen med, at kriminalitet er mere synlig på Vestegnen, tror Erik Insula samfundsfagslærer og valgkoordinator på Egelundskolen i Albertslund.

- Vi har haft nogle piger, som har følt sig forulempet. Jeg forstår godt, at de ønsker, at der skal gøres mere ved kriminalitet, siger han og peger på, at der et stykke fra skolen har været skyderi. En rocker blev i efteråret parteret og dumpet i en skov i Albertslund.

På Vorbasse Skole syd for Billund synes mange elever også, at hårdere straffe er vigtigt.

- Hvis man ødelægger en anden persons liv, er det ikke fair, at man kun får et halvt års fængsel, mens offeret skal leve med det i flere år, mener Maria Buch Markussen fra 9. klasse, som gerne så flere voldtægtsmænd dømt mange års fængsel.

Veninden Camilla Tofte har samme holdning.

- Der skal være konsekvenser. Voldtægt er en helt speciel krænkelse, mener hun.

De nære emner hitter

Der er god grund til, at de unge vælger kortere skoledag og hårdere straf som mærkesager, forklarer Klaus Levinsen, valgforsker og lektor i Statskundskab på Syddansk Universitet.

- Det er ofte de nære ting, som fylder for eleverne. Det er spørgsmål, som de er optaget af, siger han og peger på, at de valgte mærkesager også kan hænge sammen med, hvad man diskuterer på kryds og tværs i klassen.

Klaus Levinsen hæfter sig ved, at flygtninge, som plejer at være et stort emne ved folketingsvalget, ikke får nær så meget opmærksomhed fra børnene.

Det gælder dog ikke i kommuner som Albertslund og København, hvor flere børn har flygtninge- eller indvandrerbaggrund.

Elevernes holdninger er også præget af forældres, fortæller valgforskeren. Et eksempel kan være, at hver syvende elev i velhaverkommunerne Rudersdal og Hørsholm mener, at den vigtigste mærkesag er at fjerne topskatten.