Kostskoleeleven Anne-Dorthe blev mobbet ud i selvmordsforsøg: 'Jeg blev en plet på skolens ry'

Tidligere kostskoleelev forklarer, hvordan hun som 15-årig blev sendt ned på værelset efter selvmordsforsøg.

(Foto: © Grafik Sofie Jackson Bangsgaard)

- Her bliver du en del af et positivt læringsfællesskab, hvor du kan dyrke dit potentiale og blive klar til at stå på egne ben.

Sådan beskriver kostskolen Havregården i Nordsjællandske Gilleleje sig selv på sin hjemmeside.

Men nu fortæller flere tidligere elever, hvordan de har oplevet seksuelle overgreb og krænkelser eleverne imellem, grov mobning, fysisk afstraffelse, selvskade og selvmordsforsøg.

Det fremgår af en række tilsynsrapporter og vidnesbyrd fra tidligere elever og medarbejdere, som P1 Dokumentar har talt med i forbindelse med en kommende podcastserie.

En af de tidligere elever er Anne-Dorthe Christiansen, der gik på skolen, fra da hun var 11 år gammel til lige før hendes 17-års fødselsdag. Ifølge hende blev den voldsomme mobning ikke taget alvorligt af lærerne og pædagogerne på Havregården. Hendes kritik bakkes op af en lang række tidligere elever.

Ifølge Anne-Dorthe Christiansen bestod mobningen fra de andre elever af hende af skub, slag, stolen blev revet væk under hende, der var trusler om at sætte ild til hendes hår, og så stjal folk hendes ting. Dette bekræftes af flere andre elever, der gik på skolen samtidig med hende.

- Når vi skulle til ridning, så ville folk sidde bag ved os og tænde ild til vores hår, fortæller Anne-Dorthe Christiansen, som i dag er 22 år.

Ifølge hendes sagsmappe fra kommunen, som P1 Dokumentar har fået indsigt i, bliver hun beskrevet som en sød, glad og velbegavet pige inden hun starter på skolen. Men fordi Anne-Dorthe Christiansens bror var syg, og hendes forældre ikke havde overskud til også at passe hende, endte hun på Havregården.

Spøgelse langs panelerne

Anne-Dorthe Christiansen beskriver også, hvordan hun oplevede at blive drillet med, at hun sov med bamser, og generelt syntes de andre, at det var "lille barn-agtigt", hvis hun begyndte at græde.

- Jeg var 11 år gammel. Hvem har ikke bamser, når de er 11 år? Jeg følte virkelig, at jeg skulle være en minivoksen, fra den dag jeg startede, siger hun.

Efterhånden udviklede det sig til, at hun begyndte at krybe langs panelerne.

- Jeg var bare sådan et spøgelse, der holdt sig væk. Det gjorde jeg, fordi jeg ikke ville blive ramt endnu mere.

For to uger siden konkluderede Socialtilsyn Hovedstaden efter et møde med kostskolens bestyrelse at:

"Det er samtidig vores opfattelse, at Havregården ikke formår at drage tilstrækkeligt omsorg for alle børns trivsel og udvikling og heller ikke i alle tilfælde formår at beskytte børnene mod overgreb, krænkelser og mobning de unge imellem."

I de år Anne-Dorthe Christiansen gik på skolen, påpeger Arbjdstilsynet flere gange i deres rapporter, at eleverne på skolen bliver mere og mere hårdkogte, og at der er elever, der er bange for de andre elever.

"Hvad fanden bilder I jer ind?"

Det konstante pres og den uendelige mobning førte til, at Anne-Dorthe Christiansen stoppede med at spise og begyndte at skære i sig selv. Først alene og sidenhen sammen med en veninde.

Heller ikke det blev der ifølge Anne-Dorthe Christansen taget hånd om af medarbejderne.

- Vi var så syge sammen, og vi brugte hinanden som psykolog, fordi der ikke var nogen andre, der hjalp os. Der var det så tydeligt, at vi skar i os selv. Og så fik vi at vide, at vi skulle lade være med at starte en trend.

- De sagde: "Hvad fanden bilder I jer ind? Vil I gerne have, at andre skal se ud som jer? De kommer til at se virkelig grimme ud.

I Socialtilsynets tilsynsrapport fra 2019 kritiserer flere forældre, der har haft elever på kostskolen, at Havregården bagatelliserer børnenes vanskeligheder:

- Nogle af forældrene beskriver, at ved selvskadende adfærd er der kommet udsagn, så som; at det skal du bare holde op med eller, at det gør smarte unge ikke, lyder det blandt andet i rapporten.

"Jeg blev set som en byrde"

Når Anne-Dorthe Christiansen forsøgte at søge trøst hos personalet, blev hun mødt af det modsatte, siger hun.

I stedet blev hun gentagne gange bedt om at lade være med at græde.

- Jeg tænker, at det er sygt. At jeg kunne sidde som en 11-12-årig pige og græde og blive mobbet så slemt og så ikke blive troet på. Jeg følte, at jeg blev set som en byrde. På den måde lærte meget jeg hurtigt, at jeg var til besvær, så det bedste var, at jeg holdt mig meget inde på mit værelse, fortæller Anne-Dorthe Christiansen.

Efterhånden var det blevet for meget for hende. Hun var 15 år gammel, og hun ønskede ikke at leve mere.

En dag skar hun sine håndled så kraftigt, at hun begyndte at bløde voldsomt. Samtidig tog hun 40 smertestillende piller, viser hendes hospitalsjournaler. Nogle elever fandt hende og tilkaldte hjælp, men personalet vurderede ikke, at der var behov for at ringe efter en ambulance.

Ifølge Anne-Dorthe Christiansen blev hun først kørt på skadestuen dagen efter. Dette bekræftes af flere elever, der var til stede ved hændelsen og er beskrevet i Anne-Dorthe Christiansen journaler fra kommunen.

- Jeg blev bedt om at blive på mit værelse, og der var jeg indtil næste morgen. Jeg havde det virkelig ikke godt, og jeg husker, at jeg faldt i søvn meget tidligt.

Hun undrer sig stadig over, at der ikke blev ringet efter en ambulance.

- Det bekræfter, at de var ligeglade med mig, og jeg føler mig svigtet. Jeg har lidt den der følelse af, at jeg blev en plet på Havregårdens ry, og det er også derfor, jeg ikke blev kørt på psykiatrisk afdeling, selvom jeg skulle have været det, mener Anne-Dorthe Christiansen.

Et liv uden Havregården?

Den dag i dag er 22-årige Anne-Dorthe Christiansen studerende, men hendes cirka seks år på kostskolen har sat sig som dybe spor.

Hun kæmper med angst, hun har ocd, og hun har tendens til depressive tanker.

Anne-Dorthe Christiansen er sikker på, at oplevelserne på skolen altid vil følge hende. Ofte kan hun ikke lade være med at spekulere over, hvordan hendes liv havde set ud, hvis ikke hun var endt på Havregården, hvor hun ifølge sig selv fik frarøvet sin barndom.

- Hvis jeg var kommet et sted hen, der havde accepteret mig og hjulpet mig, og hvor jeg kunne have fået lov til at være et barn, så havde det været meget, meget bedre.

For det kunne hun ikke på Havregården.

Svar fra forstanderen

  • Morten Ulrik Jørgensen var forstander på det pågældende tidspunkt, men er siden blevet fyret. I et skriftligt svar til P1 Dokumentar siger han, at han er dybt berørt af Anne-Dorthe Christiansens oplevelse på skolen:

  • - Jeg er utrolig ked af, at hun har den oplevelse fra sin tid på skolen. Og jeg vil gerne benytte lejligheden til, som skolens leder, at give min uforbeholdne undskyldning til pigen. Jeg har ikke selv været inde i den omtalte episode. Den er blevet kørt af skolens socialrådgiver, skolens psykolog og pigens kontaktlærer. Jeg havde tiltro til, at de havde håndteret sagen på en ordentlig måde, hvilket pigens beretning tyder på ikke er sket. Jeg påtager mig selvfølgelig, som skolens leder, det øverste ansvar, men må i denne sag henvise til skolens psykolog og socialrådgiver, som har været involveret i den pågældende sag.