Pia Krog trækker ned i bukserne, hiver trøjen lidt op og viser to stomiposer - én til afføring og én til urin.

Hun er en af de 306 alvorligt syge kræftpatienter med tilknytning til mave- og tarmkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, der har ventet for længe på behandling.

- Jeg har jo lært at leve med det, siger Pia Krog, der bor i den lille by Tjele, lidt uden for Viborg.

Forleden tikkede et brev fra Patienterstatningen ind hos hende.

De har nu afgjort, at Pia Krog sandsynligvis ville have haft sin blære - og dermed kunne undgå sin ene stomipose - hvis ikke behandlingen af hende var blevet forsinket med tre og en halv måned.

- De anerkender, at der er lavet fejl. Det har jeg virkelig ventet på, og jeg er yderst taknemmelig for at få den anerkendelse, siger Pia Krog.

Hun har ikke lyst til at dele, hvor stor erstatningen er, men der er tale om et anseeligt beløb.

I alt fire patienter har nu modtaget erstatning efter kræftskandalen på Aarhus Universitetshospital. De to første sager gav erstatninger på henholdsvis 60.000 og 75.000 kroner.

Foreløbig er 11 sager blevet afvist. 70 sager afventer fortsat en afgørelse.

Og Patienterstatningen har på forhånd gjort det klart, at patienterne ikke skal have store forventninger.

Siden marts har DR kunnet afsløre omfattende problemer på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Det er kommet frem, at selvom læger råbte op, har flere hundrede kræftpatienter i strid med loven ventet op mod ti uger på en operation på afdelingen i perioden fra januar sidste år til og med marts i år.

Opereres 17 dage efter maksimal ventetid

Pia Krogs kræftforløb begynder midt i december 2021, hvor hun første gang opereres.

Efter operationen får hun lagt en stomi, men tarmkræften er væk. Nogle måneder senere fjernes stomien, som hun har haft svært ved at vænne sig til.

Reglerne siger, at Pia Krog efter kræftoperationen skal tilbydes opfølgende scanninger hvert halve år i de første to år. Men ifølge Patienterstatningens afgørelse sker det ikke.

Først med halvanden måneds forsinkelse scannes Pia Krog 29. juli 2022 på Regionshospitalet i Gødstrup. Og her konstaterer lægerne mistanke om tilbagefald.

Kort efter slås det fast, at kræften er vendt tilbage.

I ugerne efter følger flere undersøgelser, inden Pia Krog 26. september giver samtykke til en ny kræftoperation på Aarhus Universitetshospital.

Skulle reglerne være overholdt, ville operationen foregå senest 10. oktober 2022, men først 27. oktober laver kirurger indgrebet - altså 17 dage efter den maksimale ventetid er overskredet.

Selvom den maksimale ventetid blev overskredet, fik Pia Krog ikke oplysninger om, at hun kunne få mulighed for at blive behandlet på et andet sygehus.

I Patienterstatningens afgørelse konkluderes det, at Pia Krog i et optimalt forløb scannes i midten af juni 2022, herefter udredes yderligere og opereres inden for 28 dage - altså senest i midten af juli.

Men det ender altså med en operation på Aarhus Universitetshospital - tre og en halv måned for sent.

- Jeg kan ikke ændre på mit forløb, men jeg får vished om, at nogen har handlet forkert, og at det er gået ud over mig. Det giver mig ro i sindet. Det virker lidt skørt, men det gør det faktisk, siger Pia Krog.

Ringere prognose for overlevelse

I afgørelsen slår Patienterstatningen fast, at den forsinkede behandling "har medført en statistisk set betydelig forringelse af overlevelsesprognosen".

Vurderingen er også, at en operation til tiden med overvejende sandsynlighed ville have betydet, at kræften i Pia Krogs krop ikke havde spredt sig lige så meget, som den nu har gjort.

Og så konkluderes det, at hun med overvejende sandsynlighed stadig ville have haft sin blære og dermed ikke skulle bruge stomi til urin, hvis operationen havde fundet sted efter reglerne.

- Jeg har nu fået ord for, at skulle jeg ikke gennemgå de ventetider, jeg måtte gennemgå, så havde der været en chance for, at jeg havde beholdt min blære.

- Jeg har selv påstået, at den måtte jeg nok ikke afgive, hvis jeg bare var blevet behandlet til tiden. Det føler jeg nu, at jeg får ret i ved Patienterstatningen, siger Pia Krog.

Selvom hun har vænnet sig til at bruge stomiposer, kan hun alligevel ikke lade være med at tænke på en virkelighed uden den ene.

- Hvis jeg havde min blære, havde jeg nok følt mig mere som kvinde. Min krop havde set anderledes ud. Jeg ville gerne have været foruden den ekstra pose og kun måtte nøjes med én pose, siger Pia Krog.

I dag er status, at kræften nu sidder på hendes lunger.

- Men jeg er så heldig, at jeg har fået tilbudt en eksperimentiel behandling i Odense, hvor jeg kører til hver 14. dag, siger Pia Krog.

Patienterstatningen placerer to tredjedele af ansvaret for den forsinkede behandling hos Regionshospitalet i Gødstrup. Den sidste tredjedel placeres på Aarhus Universitetshospital.

Region forventer ikke at anke

Ifølge dokumenter fra Patienterstatningen kan Region Midtjylland og "andre med retlig interesse" anke afgørelsen.

Region Midtjylland oplyser dog, at de ikke forventer at anke Patienterstatningens afgørelser, men de kan heller ikke afvise, at det vil ske.

- For patienterne vil en anke altid være voldsomt indgribende, fordi afklaring og udbetaling trækker ud. Det ved vi. Derfor vurderer vi altid meget omhyggeligt, om en afgørelse skal ankes. Det vil vi også gøre i sager om for sene kræftbehandlinger, meddeler konstitueret regionsdirektør Jonas Dahl i en skriftlig kommentar.

- Når det er sagt, har vi som offentlig myndighed pligt til at forvalte skatteborgernes penge fornuftigt og anke, hvis vores lægefaglige vurdering er, at erstatningen eksempelvis er for høj eller ubegrundet, lyder det.