Der er en god grund til, at kræft er en højt prioriteret sygdom og at patienterne har nogle helt klare rettigheder, når det gælder undersøgelser og behandling.

Sådan lyder reaktionen fra Kræftens Bekæmpelse, efter at en række kirurger og læger har krævet et opgør med den fortrinsret, der er gældende for stort set alle kræftformer.

- Det er en dårlig ide at fratage kræftpatienter og andre patienter rettigheder, men vi vil gerne drøfte med fagfolkene, om der er områder, hvor vi kan gøre tingene anderledes og klogere. Vi lytter altid, når fagfolk kommer med nye forslag, siger administrerende direktør Jesper Fisker.

Opråbet fra kirurger og læger kommer, fordi hospitalerne i øjeblikket er hårdt pressede af mangel på arbejdskraft.

Inden for få år ventes trykket på afdelingerne at stige endnu mere, fordi antallet af ældre med behov for behandling vokser.

Det aktuelle pres og kræftpatienternes rettigheder betyder ifølge overlæge Jens Hillingsø fra Rigshospitalet, at mange patienter med alvorlige lidelser, men uden en kræftdiagnose, må vente alt for længe på behandling.

Flere vil få kræft

Hvert år får knap 47.000 danskere en kræftdiagnose, og 16.000 dør af sygdommen. Derfor bør kræft blive ved med at fylde meget i vores sundhedsvæsen, mener Jesper Fisker.

- En tredjedel af os får kræft, før vi fylder 75 år. Det er jo på den baggrund, at kræft, også i behandlingssystemet, fylder så meget. Og det vil den blive ved med. Fordi flere og flere vil få kræft i fremtiden, siger Jesper Fisker.

- Vejen er ikke at ændre i patientrettighederne. Men vi skal lytte. Det skal politikerne og Kræftens Bekæmpelse, siger han.

Kræftpakkerne blev indført i 2008 og har betydet en stor fremgang for behandlingen af patienterne og muligheden for overlevelse.

Men i Lægeforeningen genkender formand Camilla Rathcke problemstillingen omkring de skarpe patientrettigheder på kræftområdet og konsekvenserne for andre typer af patienter.

- Når kapaciteten i hospitalsvæsenet er lav, skubbes nogle af de såkaldt godartede lidelser i baggrunden på bekostning af de sygdomme med særlige patientrettigheder, siger hun.

Camilla Rathcke er sådan set enig i, at der kan prioriteres mellem kræftpatienter, men hun tror ikke, at nogen er klar til at træffe den slags beslutninger:

- Jeg har svært ved at se den politiker for mig, som vil gå ind og lempe i kræftpatienters rettigheder. Vi skal ikke have mange kræftpatienter, der ventede forkert og lidt for længe, før vi ender tilbage i, at vi ikke kan stå på mål for det, siger hun.

Politikere tøver

På Christiansborg står politikerne da heller ikke lige frem i kø for at gribe kirurgernes forslag om at ændre kræftpatienters rettigheder.

SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, er dog ikke uenig med dem.

- Jeg tror sådan set, at de har ret. Men jeg tror, at vi som patienter og borgere har forstået, at kræft er en vanskelig sygdom, og det er vigtigt, at vi opdager den i tide og sætter behandling i gang.

- Derfor tror jeg heller ikke, at vi skal skrue på rettighederne, men jeg vil gerne se på, om vi kan gøre tingene på en anden måde, siger hun.

Også hos Danmarksdemokraterne tøver de med at ændre patientrettighederne, men sundhedsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl erkender, at der er patienter i det danske hospitalsvæsen, der overses.

- Vi skal sikre, at der er resurser og muligheder for at give alle den behandling, som de bør have. Så vi skal finde løsninger, men vi skal ikke fjerne rettigheder, siger han.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) skriver i en mail til DR om lægernes opråb, at hun ikke er indstillet på at ændre på kræftpatienters rettigheder.

- Men jeg er lydhør overfor, at for eksempel udviklingen i personlig medicin, hvor man skræddersyer behandlingen til den enkelte patient, kan ændre på grundlaget for rettighederne.

- Og i forbindelse med Kræftplan 5 vil vi se nærmere på den seneste viden og på den baggrund vurdere, hvordan kræftbehandlingen bedst kan tilrettelægges fremover, udtaler ministeren.