Kræftens Bekæmpelse til læger: Hold fast i patienter, der ønsker alternativ behandling

Selvom nogle kræftpatienter siger nej til traditionel behandling, har læger pligt til at hjælpe dem, mener kræftlæge og Kræftens Bekæmpelse.

Inge Halmø er en af de patienter, der har i første omgang har valgt den traditionelle behandling fra. Hun går dog fortsat i kontrol hos Niels Kroman på Rigshospitalet. (© DR Nyheder)

Langt de flest kræftpatienter siger ja tak til traditionel kræftbehandling med operation, kemoterapi og stråler.

Men et fåtal siger i første omgang nej til den gængse behandling. Afslaget kan bunde i, at de hellere vil følge en alternativ vej, og når det sker, må lægerne på hospitalerne ikke vende patienterne ryggen.

I stedet skal lægerne høre patienterne, om de har lyst til at gå til kontrol på hospitalet, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

- Derfor har lægerne et etisk ansvar for at holde fast i patienterne frem for at sige til dem, at de ikke har noget at tilbyde dem, siger Inger Lise Egholm, der er rådgiver i Kræftens Bekæmpelse.

Kommunikation går galt

Inger Lise Egholm er enig med professor og klinikchef på Rigshospitalets afdeling for brystkirurgi, Niels Kroman.

Han mener, at nogle kræftlæger i dag skræmmer patienter væk fra den etablerede behandling, hvis patienterne i første omgang ønsker alternativ behandling.

Det sker, fordi kommunikationen går galt, når patienterne ikke med det samme siger ja tak til operation, kemo og stråler.

- Det kan være noget så primitivt, at man bliver fornærmet over, at der bliver sagt nej tak til den behandling, man tilbyder, forklarer Niels Kroman.

Brug for retningslinjer

Ifølge Inger Lise Egholm kunne hospitalerne hjælpe patienterne, hvis ledelserne skrev retningslinjer for, hvordan læger griber samtaler an med patienter, der i første omgang siger nej til den etablerede behandling.

- Lægerne skal vide, hvordan de skal gebærde sig, så patienterne bliver fastholdt og ikke bliver ladt helt alene, som man ofte gør, når man vælger den etablerede behandling fra, siger hun.

Niels Kroman ser det som sin pligt at holde fast i sine patienter, selvom de følger en alternativ behandlingsvej, han ikke tror på.

Ved at holde fast i dem og kontrollere deres kræft, mener både han og Inger Lise Egholm, at der er større chance for, at patienterne på et tidspunkt erkender, at det alternative ikke virker, og at de derfor kan vælge den traditionelle behandling til.

- Langt de fleste kommer tilbage og får behandling, siger Niels Kroman.

Derudover er der den fordel, at patienterne gennem kontakten får andre tilbud fra sundhedsvæsnet end selve kræftbehandlingen.

- Det kan for eksempel være tilbud om lindrende behandling eller fysioterapi, siger Inger Lise Egholm.

Patienten har ansvaret

Michael Borre, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital og formand for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper, har stor forståelse for, at nye kræftpatienter har behov for, at vurdere alle behandlingsmuligheder, og læger har et stort ansvar for at forstå og vejlede patienten bedst muligt.

Han mener dog, at hvis patienten trods vejledning ønsker alternativ behandling frem for evidensbaseret behandling, ligger ansvaret for den videre behandling hos patienten.

- Vedkommende vil når som helst i forløbet være velkommen i hospitalregi, men har med det trufne og respekterede valg placeret hovedansvaret hos sig selv, siger Michael Borre.

Facebook
Twitter