Kræftlæger vil stoppe private klinikker

Efter afsløringer i 21 Søndag vil kræftlægerne nu have bremset klinikker, som overser brystkræft hos kvinder.

Private klinikkker har i flere tilfælde overset brystkræft hos syge kvinder.

Formanden for Brystkræftlægerne i Danmark, Peer Christiansen, er rystet over 21 Søndags afsløringer af private klinikker, som ikke opdager brystkræft hos kvinderne.

I flere tilfælde har klinikkerne udelukkende undersøgt kvinders bryster med ultralyd. Lægernes retningslinjer siger ellers klart, at en diagnose kun kan stilles med sikkerhed, hvis kvinderne samtidig undersøges med mammografi og en vævsprøve.

- Det bør ikke foregå i dagens Danmark. Klinikkerne risikerer jo at overse vigtig information og ikke kunne stille en diagnose, siger Peer Christiansen.

Fik falsk sikkerhedDet var netop hvad der skete for Marianne på 42 år. Hun havde en knude i sit bryst og blev derfor undersøgt med ultralyd på en privat klinik. Og i august måned i år var meldingen klar.

- Da fik jeg at vide, at alt var som det skulle være. Jeg synes selv, at den knude jeg havde, var blevet mere tydelig, og det kunne lægen godt se, siger Marianne.

Og Marianne havde da også fremskreden brystkræft, selv om lægen fortalte hende, at alt var i den skønneste orden.

Nu skal de private klinikker stoppes, mener Peer Christiansen.

- De klinikker, der ikke lever op til de nationale retningslinjer, må ophøre med deres aktivitet, siger han.

Troede hun var sikkerMarianne er rystet over sine oplevelser på den private klinik.

Jeg er jo rasende. Jeg synes jo bare, at jeg har gjort alt – og mere til. Jeg gik til privatklinik på eget initiativ fordi jeg gerne ville være hundrede procent sikker.

I dag er Marianne blevet opereret for brystkræft.

Har du haft en lignende oplevelse med screening for brystkræft på en privat klinik, så vil vi gerne høre fra dig:

Form: Martin

Facebook
Twitter