Kræftsyge børn får perler som belønning

Danske kræftafdelinger giver perler for at opmuntre unge patienter.

Selv om det sker på en trist baggrund, er der skabt en samlerdille på kræftafdelingerne herhjemme.

Her får børnene nemlig en ny perle, når de for eksempel får bedøvelse eller kemobehandling.

- Det er et slags emblem for, at jeg har klaret det. En medalje, siger 11-årige Jeppe Frillerhøj, der stolt fremviser sin meterlange perlekæde.

(Foto: Janus Jacobsen © dr)

- Det flytter fokus fra, at man har været inde og få cellegift i kroppen, fortæller hans mor, Anne-Kirstine Frillerhøj.

Børnecancerfonden har indført konceptet i Danmark og finansierer perlekæder til børnene på de fire danske kræftafdelinger.

Facebook
Twitter