Kræftsyge kvinder bliver fejlinformeret

Kvinder, der er syge af kræft, bliver groft fejlinformeret af danske læger, og det kan koste liv.

Lisbeth Jensen fik det, hun selv kalder en dødsdom på Herlev Sygehus. Hun blev opereret på Odense Universitetshospital. (© DR)

Mange kvinder med kræft i æggestokkene får fejlagtigt besked på, at de ikke kan hjælpes. Kvinderne får at vide, at de ikke kan blive opereret, men det kan de godt. Og det endda med gode resultater.

Lisbeth Jensen fik det, hun selv kalder en dødsdom på Herlev Sygehus. Her fik hun at vide, at hun havde kræft i æggestokkene, som havde bredt sig fatalt. Og at operation ikke var en mulighed.

Helt tilfældigt hørte en veninde, at man på Odense Universitetshospital rutinemæssigt foretager en omfattende operation for netop den kræftsygdom. For få uger siden blev Lisbeth Jensen så opereret her. Hun er rystet over forløbet.

Det handler om liv og død

- Det er grusomt, at man ikke bliver informeret om den slags. Det handler jo om liv og død, siger Lisbet Jensen til DR Nyheder.

Også Birthe Lemley kan formentlig takke tilfældet for, at hun lever i dag. I 2007 havde kræft i hendes æggestokke spredt sig voldsomt. På sygehusene i både Herlev og Hillerød fik hun at vide, at hun ikke kunne blive opereret. Også hun hørte tilfældigt om operationen i Odense og er kræftfri i dag.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at jeg selv skulle finde ud af, at jeg kunne blive opereret. Det handler jo om overlevelse. Operationen har betydet, at jeg har fået forlænget livet. Og jeg har fået fire børnebørn i mellemtiden. Det betyder simpelthen alt, forklarer Birthe Lemley.

Hver fjerde må selv finde vej

De to kvinders historie er langt fra enestående. DR Nyheder har kendskab til yderligere tre kvinder, hvor også sygehusene i Aalborg og Vejle fejlagtigt har sagt, at operation på ingen måde var en mulighed.

Professor Ole Mogensen fra Odense Universitetshospital har foretaget den omfattende operation i fem år. Mere end hver fjerde kvinde, han har haft under kniven, har selv måttet finde vej til ham. Han er selv chokeret over, at flere sygehuse ikke henviser til den livsvigtige operation.

- Det er ikke noget, man selv skal gå ind og slå op på nettet. Det er noget overraskende, at lægerne på de store sygehuse ikke kender til operationen, siger professor Ole Mogensen.

At operationen er livsvigtig viser nye tal fra Dansk Gynækologisk Cancerdatabase.

Patienternes advokat

I de tilfælde, hvor kvinden får den omfattende operation, bliver chancerne for at overleve efter fem år forøget med næsten 55 procent. Får kvinden en mindre operation, er overlevelseschancen nede på godt 15 procent. Og får hun kun kemoterapi er chancen kun knap otte procent.

- Jeg mener, man som læge er sin patients advokat og har pligt til at være informeret om de nyeste og de nyere behandlingsformer. Hvis det handler om uvidenhed må vi gå i gang med at informere massivt, så vi kan få ensrettet behandlingen, forklarer professor Ole Mogensen.

Lisbeth Jensen er ikke i tvivl om, at hun ville være død inden længe, hvis ikke hun var blevet opereret.

- Jeg ville helt sikkert være død. Jeg havde fuldstændig mistet livslysten. Jeg havde jo fået en dødsdom.

Også Lisbeth Jensens egen læge står uforstående overfor forløbet.

Information om operationerne

- Man tænker på, om der er kassetænkning i det her, eller om det er folk med meget store egoer, som mener, at patienten har det bedst hos dem selv. Eller om det virkelig skulle være sådan, at de ikke ved, at der findes bedre behandlingsmuligheder, siger praktiserende læge, Steen Lindberg.

Birthe Lemley er næstformand i foreningen KIU - Kræft i underlivet. En forening under Kræftens Bekæmpelse, som nu vil sætte massivt ind for at informere om operationen. Det var igennem foreningen at Birthe Lemley fik kendskab til operationen. Siden hen er hun stødt på flere kvinder med præcis samme historie.

- Er jeg tryg som patient her i landet? Nej, det er jeg jo så ikke. Hvorfor har de ikke fået det at vide. Jeg forstår det simpelthen ikke, siger Birthe Lemley.

Facebook
Twitter