Kræver skærpet straf hvis børn overværer vold

Vold i hjemmet skal straffes hårdere, hvis børnene overværer, når far banker mor eller omvendt. Det er et bredt flertal i Folketinget enige om.

(© corbis)

Vold i hjemmet skal straffes hårdere, hvis børnene overværer, når far banker mor eller omvendt. Det er et bredt flertal i Folketinget enige om, skriver JydskeVestkysten.

I Sverige betragtes børn juridisk som ofre, hvis de tvinges til at overvære vold i hjemmet, men ikke i Danmark.

Retsordførere fra Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er nu enige om at gå til justitsminister Brian Mikkelsen.

- Nu beder vi justitsministeren se på de svenske erfaringer, på dansk retspraksis og på, om han vil stramme loven på det her område. Vi skal sende et utvetydigt signal om, at vold ikke er acceptabelt, slet ikke, når børn er til stede, siger Peter Skaarup, formand for retsudvalget (DF).

Facebook
Twitter