Kras kritik af nye udlændinge-stramninger: "Dæmonisering" og "brændemærkning"

Flere parter kritiserer regeringens nye aftale om ægtefællesammenføring.

Gellerupparken i Aarhus er et af de 40 boligområder, som er med på den nye liste. (Foto: Axel Schütt © Scanpix)

Mens champagneglassene er symbolsk hævede på Christiansborg, efter at regeringen, DF og S er blevet enige om en ny aftale om ægtefællesammenføring, så er modtagelsen anderledes mere lunken uden for de bonede gulve på Slotsholmen.

Regeringen stiller i den nye aftale en række skærpede krav for, at man kan blive familiesammenført med sin ægtefælle i Danmark.

Blandt andet har regeringen udpeget 40 belastede boligområder rundt om i hele landet, hvorfra man vil få et 'nej' i fremtiden, hvis man ønsker at få sin ægtefælle til Danmark.

Hermed udvider de ghettolisten betragteligt, som fra 1. december sidste år indeholder 22 områder.

Og det møder kritik i Svendborg.

I kommunen blev Byparken/Skovparken nemlig taget af den seneste ghettoliste. Men ifølge regeringen er området stadig så belastet, at beboerne ikke skal have tilladelse til at få en ægtefælle til Danmark.

Og det ærgrer borgmester Bo Hansen (S).

- Man laver en form for brændemærkning, hvor man på den ene side beslutter, at nu er den ikke længere en del af ghettolisten, og så har det alligevel betydning, at man bor i området. Jeg synes, at det er en dæmonisering, siger han.

Han fortæller, at det har har krævet et benhårdt arbejde med de mennesker, som bor i området. Og det var det arbejde, som førte til en positiv udvikling i området, der betød, at Svendborgs eneste ghetto var fortid.

Derfor synes Bo Hansen ikke, at det er rimeligt, at den nu er kommet på en ny liste.

- Jeg synes, at det i virkeligheden skal være det enkelte menneske, som der skal være fokus på og ikke det, at man bor i et særligt område. Jeg kan heller ikke genkende det ghettostempel, som tidligere har været ud fra det liv, som leves. Det er et fredeligt område, og vi har aldrig haft bandeproblemer eller lignende i Svendborg, siger borgmester Bo Hansen.

Forening: Urimeligt at der skal betales 100.000 kroner

Den nye politiske aftale betyder også, at man skal stille en garanti på 100.000 kroner, hvis ens ægtefælle skal have lov til at få en opholdelsestilladelse i Danmark. Det er en fordobling af de nuværende krav, der skal sikre, at den nytilkomme kan forsørges.

Ifølge foreningen Ægteskab uden Grænser, der hjælper danske statsborgere, som ønsker at bo i Danmark med en udenlandsk ægtefælle, er denne del af forslaget helt urimelig.

- Der er en masse danskere, som ikke er så formuende, som nu bliver afskåret fra at leve sammen med deres ægtefælle. Det kan vi slet ikke se det rimelige i, siger talsmand Lars Kyhnau Hansen og fortsætter:

- De fleste er også underlagt forsørgelseskrav, der betyder, at de enten skal forsørge sig selv, eller at deres ægtefælle skal, hvis ikke deres opholdstilladelse skal inddrages, siger han og fortæller, at de nye regler kan betyde, at mange danskere vælger at bosætte sig i et andet land i EU.

Glad for afskaffelse af tilknytningskrav

Der er dog ikke kun negative elementer i den nye aftale, mener Ægteskab uden Grænser. For med et snuptag har regeringen og DF afskaffet det omstridte tilknytningskrav.

Det blev indført sidste år og betød, at man skulle vurdere om alle par, der søger familiesammenføring i Danmark, har en større tilknytning til Danmark end til et andet land.

- Efter at regeringen selv fjernede 26-årsreglen sidste år, har det forhindret en række udenlandsdanskere til at vende hjem til Danmark. Det er godt og positivt, at de får en mulighed igen for at få familiesammenføring, siger talsmand Lars Kyhnau Hansen, der også er tilfreds med, at reglerne nu er mere gennemskuelige.

Talsmanden vurderer, at der sidste år blev afvist cirka 150 personer på grund af tilknytningskravet.

Herunder kan du se i hvilke områder, du ikke må bo, hvis du skal have en ægtefællesammenføring:

Facebook
Twitter