Kriminalforsorgen dumper på egne mål om resocialisering

Justitsminister Nick Hækkerup (S) håber, at et flertal vil sikre mere fokus på resocialisering.

Fængselsstraffe fører ikke til mindre kriminalitet, siger kriminolog, der efterlyser mere fokus på resocialisering. I Kriminalforsorgens egne årsrapporter er mange mål om netop resocialisering ikke opfyldt. (Foto: Daily Free Press/Kenshin Okubo © David Ademas)

Kriminalforsorgen har groft sagt to opgaver: Folk skal afsone den straf, de bliver tilkendt, og derudover skal Kriminalforsorgen gøre, hvad de kan for at forhindre kriminelle i at lave kriminalitet igen.

Men Kriminalforsorgens indsats for at få indsatte på ret køl igen halter, hvis man ser på dens egne mål for såkaldt resocialisering.

DR Nyheder har gennemgået de seneste fire års årsrapporter fra Kriminalforsorgen, hvor der hvert år bliver sat en række mål, som Kriminalforsorgen gerne vil måles på.

Fra 2015-2018 har Kriminalforsorgen sat sig selv 13 delmål om resocialiserende fokuspunkter, og heraf er otte ikke opfyldt. Delmålene handler eksempelvis om exitforløb og planer for den enkeltes afsoningsforløb.

Det ærgrer professor i kriminologi Anette Storgaard fra Aarhus Universitet.

- Det er ikke indespærring, der fører til mindre kriminalitet. Faktisk skal der gøres noget for at afbøde de negative virkninger, der er ved et fængselsophold. Derfor er det ærgerligt, at der ikke er mere fokus på at understøtte og hjælpe kriminelle tilbage i samfundet, siger hun.

Diskussionen om blød eller hård

Den nytiltrådte justitsminister, Nick Hækkerup (S), erkender, at det ikke er godt nok.

- Det er ikke tilfredsstillende. Vi har en Kriminalforsorg, som er under pres. Der er mangel på personale og folk løber enormt stærkt. Vi bliver nødt til politisk at forholde os til, om det er den måde, vi vil have samfundet til at være på, siger Nick Hækkerup.

Når halvdelen af Kriminalforsorgens opgave er det resocialiserende, hvad vil du så gøre for at sikre, at man som minimum lever op til egne mål ?

- Mit håb er, at vi bredt på Christiansborg kan finde sammen og sige, 'at den anden del er altså også vigtig'. Det er vigtigt, at vi straffer folk, men det er også vigtigt, at indsatte kommer ud i samfundet igen, hvor de kan fungere, siger Nick Hækkerup.

Han mener, at der de seneste år har været en lidt underlige diskussion om, hvorvidt man er hård eller blød i forhold til kriminalitet og fængsler.

- Tryghed kommer af at straffe og være hård, men også af at sikre, at man efter straffen kommer ud og lever et liv, så både ofre og familien omkring den tidligere indsatte kan være trygge. Jeg vil øge trygheden, og det handler også om at sikre folk, der skal ud efter en fængselsstraf, siger Nick Hækkerup.

Direktør: Vi er ikke en fiasko

I Kriminalforsorgen siger direktør Thorkild Fogde, at flere af de mål, der ikke er opfyldt, har været tæt på at være opfyldt.

- Nogle af de her delmål er meget tæt på at være opfyldt. Det kan være ganske få procenter, der skiller målet fra at være opfyldt og ikke-opfyldt. Sådan er det jo desværre med mål- og resultatstyring, det er jo lidt en regnearkslogik.

Omvendt kan der jo være nogle mål, der er opfyldt, men som var rigtig tæt på ikke at være opfyldt?

- Det har du fuldstændig ret i, altså det er jo en logik.

Det lyder som om, at du ikke køber præmissen. Det er jo en anerkendt målemetode i det offentlige. Med otte ud af 13 punkter er det vel ikke optimalt?

- Jeg mener godt, man kan måles på det. Jeg gør bare opmærksom på, at ikke-opfyldte mål ikke betyder, at aktiviteten står i 0. Det er jo sådan, at man sætter barren højt, når man sætter mål. Hvis man sætter målene, så man kan indfri dem mere eller mindre af sig selv, så er det jo ikke et mål, der rigtig driver noget.

Men hvis du vil løbe et maraton i morgen, og dit mål er under tre timer, men du løber det på seks timer, så er du jo heller ikke tilfreds. Kan du svare på, om det er tilfredsstillende for dig at opfylde otte af 13 delmål?

- Hvis jeg sætter mig et mål på et maraton på tre timer og løber det på seks timer, så er jeg meget lidt tilfreds. Men løber jeg den på tre timer og to minutter, så er jeg mere tilfreds.

Men otte ud af 13 mål er vel heller ikke to minutter ekstra?

- Nej, men man kan ikke tage det her som udtryk for, at resocialiseringsindsatsen i Kriminalforsorgen generelt er bagefter. Jeg skal ikke sidde og forklejne, at vi ikke kommer i mål på alle punkter, jeg siger bare, at otte ud af 13 lyder lidt som om, at vi er en fiasko. Det mener jeg ikke, vi er, siger Thorkild Fogde.