Mindst ti personer, som er udvist fra Danmark i en periode på fem år eller mere, har taget flyet til Danmark med de andre evakuerede fra Mellemøsten.
Kontorchef Line Theil Elikofer fra Visumkontoret i Udlændingeservice, siger, at indrejsen er sket helt i overenstemmelse med reglerne:
- Det er muligt at få et visum, selv om man er udvist med et indrejseforbud. Det kan man få, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder, siger Line Theil Elikofer til Radioavisen.
Kræver forklaringPå Christiansborg er der bred enighed om, at de udviste skal sendes tilbage. Det er meldingen fra De Radikale, Dansk Folkeparti, Konservative og Venstre.
Dansk Folkeparti kræver en forklaring på at én af de 5.500 danskere, der blev evakueret fra Libanon, er en kriminal palæstinenser, der er udvist af Danmark.
- Hvis det er lykkedes for nogen at slippe igennem på grund af kaoset i forbindelse med evakueringen, vil jeg have ministrene til hurtigst muligt at tage initiativ til, at de bliver sendt tilbage igen, siger Søren Espersen. Han har stillet spørgsmål til både justitsministeren og udenrigsministeren, skriver Jyllands-Posten.
ExternalContenthttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532c54faa11f9d0ee03e1d5c