Krise eller ej: Sygehusdebat er fuld af fakta-fejl

Debatten om, hvorvidt de danske sygehuse er i krise, er præget af forkerte tal og fakta, fortæller Detektor.

(Foto: Morten Stricker © (c) Scanpix)

”Talgymnastik” og ”Lemfældig brug af tal”.

Diskussion om tilstanden på de danske sygehuse er endt i en krig af tal i medierne

Særligt professor i sundhedspolitiske analyser på Københavns Universitet, Signild Vallgårda, og formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, har smidt tal ind i debatten om, hvorvidt de danske sygehuse er i krise - både i et debatindlæg på Altinget.dk og i en efterfølgende debat på Radio24syv.

Detektor har gået tallene efter i sømmene og fundet en række fejl: Flere af tallene er decideret forkerte, tal for forskellige grupper blandes sammen og andre tal præsenteres forkert.

Tal-krig

Diskussionen tog for alvor fart, da Signild Vallgårda skrev et indlæg på Altinget.dk, hvor hun blandt andet går i rette med fortællingen om, at sygehusvæsenet er i krise – ifølge hende viser tallene nemlig, ”at det ikke står så grelt til”. Ifølge professoren er aktiviteten nemlig steget mindre end udviklingen i antallet af læger og sygeplejersker på de danske sygehuse.

”I årene 2009-14 steg antallet af kontakter med 7,5 procent. Den stigende aktivitet skaber naturligvis behov for flere ansatte, eller omvendt, flere ansatte skaber øget aktivitet. Antallet af læger steg med 14 procent 2009-14, og antallet af sygeplejersker med 10 procent, det vil sige mere end antallet af kontakter,” skriver hun.

Dagen efter svarede formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, igen med et indlæg på Altinget.dk. Og hun er ikke enig i den positive diagnose af de danske sygehuse. Ifølge Grete Christensen er sygehusene nemlig ”nødlidende” – en påstand hun underbygger med tal, der viser, at aktiviteten på sygehusene er steget mere end tilførslen af penge:

”Ifølge Sundhedsdatastyrelsen har stigningen i perioden derimod været hele 26,4 procent. Denne vækst i opgaver skal sættes i forhold til, at det samlede sundhedsfaglige personale på sygehusene fra 2009-2014 kun steg med 4 procent.”

Men der er faktisk ingen af tallene, der dokumenterer, om sundhedsvæsenet er i krise eller ej. Det fortæller professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen.

- Begge siders brug af tal er en fejlslutning, siger han til Detektor.

Nonsens-slutning

Signild Vallgårdas pointe om, at aktiviteten er steget mindre end udviklingen i antallet af læger og sygeplejersker, betyder ikke nødvendigvis, at der er mindre pres – eller krise – på de danske sygehuse.

- For eksempel vil en nyuddannet, der bliver ansat på et sygehus, ikke fra dag et gå ind og levere ligeså meget som en person med erfaring. Og flere penge betyder heller ikke nødvendigvis mindre pres, for der kan være flere udgifter til eksempelvis dyrere medicin, siger Kjeld Møller Pedersen og skyder dermed Signild Vallgårdas argumentation ned. Han tilføjer, at tallene heller ikke besvarer spørgsmålet om, der er ressourcer nok - blot at der er blevet tilført flere ressourcer i tidens løb.

Heller ikke Grete Christensens tal-argumentation holder vand, fortæller Kjeld Møller Pedersen. Selvom aktiviteten på sygehusene er steget mere end tilførslen af ressourcer, betyder det nemlig ikke nødvendigvis, at sygehusene er nødlidende.

- Det er en nonsens-slutning at påpege, at sygehusene er nødlidende, fordi udviklingen i økonomien ikke følger med udviklingen i aktiviteten. Der kan jo være kapacitet, der ikke er udnyttet optimalt. Det kan for eksempel være betjening af maskiner, som man ikke i dag udnytter optimalt, siger Kjeld Møller Pedersen og skyder dermed også Grete Christensens argument ned.

Professor fortryder brug af tal

Detektor har spurgt Signild Vallgårda, hvorfor hun bruger tal, når de nu ikke dokumenterer pointen om, at sygehusvæsenet ikke er i krise.

- Altså jeg brugte de tal - og det fortryder jeg også lidt - men jeg brugte de tal for at sige, at der har været vækst i sundhedsudgifterne. Det hele kom af, at jeg blev irriteret over, at folk de taler om besparelser og nedskæringer, når der ikke sker besparelser og nedskæringer.

Du har ret i, at der er tilført flere penge. Men du skriver jo også, at tallene viser, at der ikke er krise i sundhedsvæsenet. Blander du ikke to diskussioner sammen?

- Jo, og det var virkelig dumt, for det forplumrer hele diskussionen, og det forplumrer hele det budskab, jeg ville komme med, nemlig at der bliver tilført flere penge til sundhedsvæsenet.

Dansk Sygeplejeråd står fast

Grete Christensen mener – modsat både Kjeld Møller Pedersen og Signild Vallgårda – at man godt kan bruge forskellen mellem aktivitet og ressourcer til at dokumentere, at sygehusene er nødlidende.

- Jeres eksperter kan jo godt mene, at det ikke giver mening at bruge de tal. Men det mener jeg, at de gør.

Så må du forklare, hvordan aktivitet- og væksttal dokumenterer, at sygehusene er nødlidende.

- Jeg er godt klar over, at det ikke er det fuldstændige billede. Men når der er så stor forskel på stigningen i aktivitet og stigningen i den økonomiske vækst, synes jeg, det tegner et tydeligt billede af udviklingen. Det tror jeg godt, folk kan se. Også selvom man kan effektivisere.

Professor blander æbler og pærer

Ser man nærmere på de tal og sammenligninger, der bruges i debatten, viser det sig, at der er flere fejl. Særligt professor i sundhedspolitiske analyser Signild Vallgårdas brug af tal, går galt.

Blandt andet i citatet fra Altinget.dk, hvor hun skriver, at antallet af kontakter i sundhedsvæsenet kun er er steget med 7,5 procent i perioden fra 2009–2014, mens antallet af læger og sygeplejersker er steget med henholdsvis 14 procent og 10 procent i samme periode.

Men Signild Vallgårda falder i en velkendt statistikfælde, hvor hun sammenligner æbler og pærer. Den stigende aktivitet dækker nemlig over aktiviteten i det danske sundhedsvæsen, hvorimod tallet for udvikling i antallet af læger og sygeplejersker kun dækker sygehusene.

Ser man alene på udviklingen i aktiviteten på danske sygehuse, er stigningen væsentlig højere, men varierer afhængigt af, hvordan man gør det op.

- Det er helt klart en fejl, at jeg har kigget på sundhedsvæsenet med aktiviteten og sygehusene i forhold til de ansatte.

Skal du ikke som ekspert have styr på de sundhedspolitiske analyser?

- Jo, jeg har begået en fejl. Og det sker, selv for professorer. Og det er selvfølgelig meget beklageligt.

Bruger forskellige tal om den samme gruppe

Men er det så overhovedet de rigtige tal, Signild Vallgårda bruger for antallet af læger og sygeplejersker, når hun skriver på Altinget.dk, at antallet er steget med henholdsvis 14 og 10 procent? Lytter man til debatten i Radio24syv, bliver man i tvivl, for her siger hun, at antallet er steget med henholdsvis 8 og 6,5 procent.

Da Detektor kontakter Signild Vallgårda og spørger, hvor hun henter sine tal henne, henviser hun til Sundhedsdatastyrelsen. Og ser man på deres tal for antal beskæftigede i sygehusvæsenet, er der i perioden fra 2009–2014 kommet 13,12 procent flere læger og 6,52 procent flere sygeplejersker.

Signild Vallgårda får altså sagt både rigtige og forkerte tal.

- Det er selvfølgelig ikke i orden, at jeg ikke har brugt de rigtige tal. Eller at jeg ikke har regnet det rigtigt ud. Men det ændrer ikke ved, at konklusionen bliver den samme, uanset hvilke tal man bruger, nemlig at der ikke sker nedskæringer i sygehusvæsenet.

Blander rundt på kroner og personer

Selvom langt de fleste tal-fejl i sygehusdebatten knytter sig til Signild Vallgårda, kan Grete Christensen ikke sige sig helt fri fra at rode rundt i fakta. I indlægget fra Altinget.dk skriver hun nemlig, at der er sket en stigning i antallet af sundhedsfagligt personale.

”Det samlede sundhedsfaglige personale på sygehusene fra 2009-2014 steg kun med 4 procent”.

I debatten på Radio24Syv siger hun derimod, at de fire procent dækker over stigningen i tilførslen af penge - penge, som også går til andet end personale.

Detektor har tjekket tallene, og det viser sig, at de fire procent dækker over en stigning i personalet. Grete Christensen bruger altså tallet forkert i Radio24syv.

- Det er en tanketorsk. Jeg sidder ikke med noterne foran mig. Det gik stærkt i de der dage, og der var mange presseindslag den dag, siger hun til Detektor.

Facebook
Twitter