Krisecentre, løgne og hormoner: Tre muslimske homoseksuelle deler deres historie

Tre unge muslimske mænd fortæller om, hvordan de sprang ud.

Eliyas Kayon flygtede til et krisecenter, efter han var sprunget ud som homoseksuel over for sine forældre. Han er én af de tre unge mænd, der deler deres historie om at springe ud som muslimsk homoseksuel. (Foto: PRIVATFOTO)

I en ny programserie på DR2 fortæller debattør og tv-vært Abdel Aziz Mahmoud om, hvordan han har oplevet at springe ud som homoseksuel muslim.

I første udsendelse kan seerne følge, hvordan han oplever opbakning fra sin nærmeste familie, mens en imam fortæller ham, at han skal arbejde aktivt imod sin seksualitet, hvis han fortsat vil være muslim.

Abdel Aziz Mahmoud er langt fra alene med sine overvejelser. Og langt fra alene om at frygte reaktionerne fra den nærmeste familie og lokalsamfundet. Her deler tre unge, muslimske homoseksuelle mænd deres fortælling:

OBS: Enkelte oplysninger i artiklen er blevet fjernet efter udgivelse efter ønske fra én af de interviewede.

Eliyas Kayon , 20 år, studerende, homoseksuel muslim

Eliyas Kayon gik under jorden fire måneder, efter han var sprunget ud som homoseksuel (Foto: PRIVATFOTO)

- Jeg havde ikke noget håb for, hvordan det liv jeg gerne ville leve kunne forenes med mit egentlige liv. Det endte i en depression, og jeg droppede ud af min uddannelse.

Da jeg fyldte 18 år, tænkte jeg, at jeg bliver nødt til at gøre noget for at få det bedre. Jeg turde ikke sige det til min familie direkte, så i stedet blev jeg piercet i højre øre. Det var kun mine bedste veninder, der kendte til piercingen. Alligevel gik der kun tyve minutter, før min stedfar ringede og sagde, jeg skulle komme hjem. Jeg vidste, den var helt gal. Jeg vidste, det var nu, det ville ske.

Jeg kunne simpelthen ikke få det sagt. Der var så meget skam og skyld. Jeg fokuserede på kun at sige ting, jeg virkelig mente og ikke miste besindelsen. Jeg gad ikke at bryde sammen eller vise tegn på svaghed, for så kunne de tro, jeg var et offer.

Jeg fik aldrig sagt, at jeg er homoseksuel. Mine forældre turde heller ikke sige det direkte. I stedet kørte jeg en lang tur med min mor. Hun snakkede om, at jeg skulle i militæret, og at jeg burde tænke mere på familien og ikke være så egoistisk. Vi talte helt forbi hinanden. Til sidst sagde hun, at hvis jeg mødte nogen fra min familie, ville jeg få tæv.

Da vi kom hjem, skyndte jeg mig at pakke to kufferter og køre hjem til min bedste ven. Uden at sige det til nogen. Vi ringede til politiet, og jeg fik hjælp til at komme på et krisecenter. Jeg nåede at tænke, at jeg lige havde genstartet mit liv. At jeg lige havde mistet alt.

Jeg var på krisecenteret uden nogen vidste det i fire måneder. Jeg slettede alle mine sociale profiler og gik under jorden. Det føltes som om, der var en god ven, der døde.

I mellemtiden skete der alt muligt i min familie. Jeg havde meget skyldfølelse, men det gjorde også, at jeg kunne tage kontakt til min familie igen. Jeg skrev også et langt brev til min mor.

Efterfølgende har min nærmeste familie været villige til at undersøge, hvad homoseksualitet egentligt vil sige. Det er ikke noget, de har vidst noget om. Sådan er det i vores kultur, der tror man bare på det, de ældre generationer siger. Derfor tror jeg også, Abdels program er vigtigt. Ikke engang imamerne har rigtigt sat sig ind i, hvad homoseksualitet vil sige. Det handler i virkeligheden om oplysning.

Jeg har stadig en spirituel forbindelse til islam. Jeg er også flyttet hjemmefra og skal starte uddannelse til sommer. På den måde har min historie vendt sig til at blive rigtig positiv.

Leo Nasser er flygtning fra Syrien og turde først springe ud som homoseksuel, da han kom til Danmark i 2015. (Foto: PRIVATFOTO)

Leo Nasser, 25 år, syrisk flygtning, sygeplejerske, homoseksuel muslim

- Jeg har vidst, at jeg var homoseksuel, siden jeg var 17 år. Jeg har forsøgt at få det til at gå væk på alle mulige måder. Jeg har besøgt imamer, læst koranen og taget medicin.

Da jeg boede i Syrien, forsøgte jeg at snakke med min søster om det. Hun er læge, og jeg fortalte hende, at jeg mente, jeg havde problemer med mine hormoner. Jeg fik også udskrevet testosteron, men det fik jeg det bare rigtig dårligt af.

Jeg kom til Danmark på grund af krigen i 2015. I Danmark er det meget mere normalt at være homoseksuel. Jeg har læst om og set, hvordan homoseksuelle her kan blive gift og få børn. Til sidst var jeg nødt til at fortælle min familie hjemme i Syrien, at jeg er homoseksuel. Eller bliver mit liv spildt.

Det er ni måneder siden, jeg skrev det til dem på WhatsApp. De slog hånden af mig. Jeg har mistet min familie og er meget ked af det. Jeg har også mistet min bedste ven.

Der er to regler i vores kultur: Du kan ikke skifte religion, og du kan ikke være homoseksuel. De havde nok tilgivet mig, hvis jeg havde drukket alkohol eller spist svinekød, men ikke det her. Det kommer de aldrig til at kunne tilgive.

Jeg blev meget jaloux på Abdel og skrev også til ham efter udsendelsen, at han er heldig at have så forstående en familie. Min fars familie vil dræbe mig. Jeg kender min familie godt, jeg ved, at de mener det.

Jeg oplever også social kontrol her. I bussen og på arbejdet kan jeg høre, hvordan der bliver talt grimt om homoseksuelle på arabisk. Det gør mig ked af det. Mit store ønske er, at alle kommer til at forstå, at homoseksualitet ikke er en sygdom, og at det ikke kan gå væk.

Hassan, 25 år, anonym, homoseksuel muslim

- Jeg sagde bare direkte til min mor, at jeg er homoseksuel. Det gik super dårligt. Hun blev ved med at spørge, om jeg nu også var helt sikker. Vi snakkede ikke sammen i en uge efter det.

Der var en masse konflikter. Til at starte med ville min familie gerne have, at jeg holdt det hemmeligt, for det har også en masse konsekvenser for dem. Folk begyndte at snakke. Sige at jeg var et dårligt menneske. Min mor var ellers meget stolt af mig, og hvad jeg havde opnået med min uddannelse og den slags, men pludselig var jeg ikke accepteret mere.

Det handler ikke bare om, at min mor synes, det er svært, at jeg er homoseksuel. Det kan også have konsekvenser for mine søstre, der ikke kan få de kærester, de måske gerne ville have. Det bunder i både kultur og religion.

Vi lever under et sladderregime. Det er vi som unge mennesker også med til at opretholde. Vi lever jo også efter de uskrevne regler. Det gik først rigtig op for mig og også, hvor fanget folk føler sig af det her, da jeg sprang ud. I dag føler jeg, at jeg har taget afstand fra den kultur. Jeg havde konflikter med min familie, men jeg mistede dem jo ikke.

Det er efterhånden ret tydeligt på sociale medier, at jeg er homoseksuel. Og et år efter jeg sprang ud, valgte mine forældre også at møde min kæreste. Derfra gik det faktisk rigtigt, og i dag kan de godt rumme det.

Jeg spurgte min mor, hvordan hun ville have det med, at jeg stillede op til det her interview. Mit argument overfor hende var, at alting havde været lettere, hvis hun også havde læst om andre muslimer, der var sprunget ud. Man bliver gjort til sådan et helt unikt tilfælde, selvom det langt fra er tilfældet.

Jeg har været virkelig overrasket over, hvor godt alle mine venner uden undtagelse har taget den her besked. I bund og grund er de pisseligeglade med, hvem jeg dyrker sex med. Når jeg siger det, føler de lige pludselig, at de også skal dele deres dybe hemmeligheder. Der mangler en eller andet opgør med den her sladrekultur, der gør at man undertrykker hinanden og sig selv.

Hassan optræder anonymt af hensyn til sin familie. Redaktionen kender til hans fulde identitet.

Abdel og SKAM har gjort en stor forskel

Alle tre mænd har kontakt til foreningen Sabaah, der hjælper LGBT-personer med minoritetsbaggrunde. Stifter og talsperson Fahad Saeed fortæller, at selvom det stadig er normen, at de unges seksualitet ikke accepteres af familien, sker der i øjeblikket en tydelig udvikling.

- På trods af, at det stadig kun er de færreste, der har mulighed for at dele deres seksualitet med deres familie, ser jeg flere og flere af vores unge medlemmer, der formår at forsone deres seksualitet med deres familie og bagland, siger han og fortsætter: - På mange måder kan man tale om mainstreaming af LGTB-personers liv og her spiller medie- og populærkulturen en rigtig stor rolle. Vi underviser i de danske folkeskoler, og her ser vi blandt andet, at eleverne i stor stil kan referere til den norske serie SKAM, der havde en homoseksuel karakter. - Vi ser tre grundlæggende store problematikker, blandt dem der henvender sig til os. Konflikter med familien, ensomhed eller en konkret eksistentiel krise, fordi de ikke kan se, hvordan deres ønsker og reelle liv kan kombineres – den fortælling har de aldrig hørt.

Andet afsnit af programserien "Helvedes homoer - en muslim springer ud" vises på DR2 på mandag den 16. april kl. 22.

Facebook
Twitter