Nummererede opbevaringskasser af plast er sirligt pakket med fødevarer – alle med lang holdbarhed.

Side om side med ravioli på dåse står også en dunk med vand, 20 liter. En mindre kasse med ekstra batterier og en grill.

I kælderen under et lejlighedskompleks i Helsingborg i Sverige viser danske Jens Wenzel Kristoffersen sit nødberedskab frem.

- Det er et minimum til 7-14 dage, siger han.

De sidste ti år har han boet i Sverige. Til daglig arbejder han som militæranalytiker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Hans personlige arsenal af fødevarer flugter med de svenske myndigheders råd til, hvordan man kan have et nødberedskab derhjemme i tilfælde af krise eller krig, som fremgår af en husstandsomdelt folder fra 2018.

Krigen i Ukraine har ført en mere usikker sikkerhedspolitisk situation med sig - helt op til norden, hvor Norge ligesom Sverige i flere år har anbefalet borgerne at være beredte på krisesituationer. Alt lige fra strømsvigt til uvejr og i yderste konsekvens krig.

Men for mange herhjemme står det mindre klart, hvordan de bør forholde sig.

En måling foretaget af Epinion for DR Nyheder viser, at hver anden dansker generelt ikke føler sig godt informeret om, hvordan man kan forberede sig på krise eller krig.

Beredskabsstyrelsen oplyser til DR, at der på nuværende tidspunkt ingen planer er om at sende trykte pjecer mod danskernes postkasser. Man vil heller ikke opfordre danskerne til at forberede et nødberedskab som eksempelvis i Sverige.

Står det til Jens Wenzel Kristoffersen, der har en baggrund som orlogskaptajn med erfaring fra 36 år i Forsvaret, kan danskerne dog sagtens blive mere bevidste om, hvordan man forholder sig, hvis en krise sætter ind.

- Der kan ske noget mod Danmark, som vi ikke forventer. Måske breder konflikten sig ud over Ukraine, siger han.

Det kan være cyberangreb og scenarier, hvor vi står uden strøm eller varme, men i mindre grad et væbnet angreb på Danmark, understreger militæranalytikeren.

I Norge anbefaler myndighederne, at man kan klare sig selv med mad, vand og andre fornødenheder i 72 timer. I Sverige er det en uge.

Jens Wenzel Kristoffersen har sit nødberedskab klar i kælderen:

Kim savner information: 'Er der en plan?'

I Hjortshøj lidt nord for Aarhus føler Kim Madsen sig ikke godt nok forberedt, hvis der kommer en katastrofe eller en krigssituation.

Krigen i Ukraine og den ulmende uro i Europa har fået ham til at skrive et opslag i byens Facebook-gruppe.

Her rækker han ud til andre beboere for at få registreret, hvem der eksempelvis har en kælder, der kan fungere som beskyttelsesrum, og hvor der er adgang til rent drikkevand.

"Er der forberedt lagre af lægemidler, forbindinger, bårer og sådan nogle ting? Er der en plan et eller andet sted?", skriver Kim Madsen blandt andet i opslaget.

- Vi er ikke ret godt forberedt på katastrofer i Danmark. Vi har levet i fred og ro i mange år, så vi har ikke skullet spekulere over det, siger han.

Nogle deler hans bekymring i kommentarsporet og udtrykker, at de måske også mangler information.

Andre mener, han skal lade være med at skræmme børnene. Reaktioner, som Kim Madsen godt forstår.

- Det kan være skræmmende at forholde sig til. Det er det ikke for mig, for det gjorde jeg, da jeg var barn. Da var det helt naturligt. Der stod jo "sikringsrum" alle steder, så vi vidste, hvor vi skulle gå hen, siger han.

Kim Madsen forventer ikke nødvendigvis et militært angreb på Danmark. Det kan være alt muligt andet, siger han.

Men skal du ikke også passe på, at du ikke overreagerer i en situation som den her?

- Jo, man skal leve livet og ikke gå rundt at være bange, men det er ikke det samme som, at man ikke behøver at være opmærksom, siger Kim Madsen.

Han håber, at myndighederne snart kommer med mere information som et opdateret overblik over landets beskyttelsesrum, og hvilke af dem, der står klar.

Brug for at genopfinde et sprog

Statsministeriet husstandsomdelte for 60 år siden under Den Kolde Krig pjecen "Hvis Krigen Kommer".

Det var et forsøg på at ruste befolkningen mod et eventuelt angreb mod Danmark. Herunder et atomangreb.

Flere læste den dog slet ikke, og en mindre del blev faktisk mere bekymret efter at have haft den i hænderne, viser undersøgelser fra dengang.

Det fortæller historiker Rosanna Farbøl fra Aarhus Universitet, der forsker i civilforsvaret under Den Kolde Krig.

I 1963 - halvandet år efter udgivelsen af pjecen - blev en række danskere spurgt, om de havde reageret på den og købt nødforsyninger:

Når myndighederne kommunikerer om nødberedskaber, krig og krise, er det blandt andet for at uddanne og oplyse. En idé om, at viden giver en form for sikkerhed.

For når borgerne forbereder sig, kan de omdanne den meget abstrakte frygt for det næsten utænkelige - en tredje verdenskrig eller en atomkrig - til noget helt konkret, fortæller historikeren.

- Har man sin nødbeholdning af mad og vand, eller ved man, hvordan man vil indrette sin kælder, så er man mere rolig og sikker.

Det gælder så om at finde den rette balance i at informere, så de forstår alvoren og omvendt ikke informere så meget, at de går i panik og bliver bekymrede, forklarer Rosanna Farbøl.

Informationsmaterialet under Den Kolde Krig var med til at give et sprog for det, danskerne stod i dengang, men som vi mangler nu.

- Vi har brug for igen at opfinde et sprog for den her trussel, så vi kan snakke om det. Det kan hjælpe yngre generationer med at håndtere en eventuel atomangst, siger hun.

Krigen i Ukraine kan ifølge Rosanna Farbøl også give anledning til, at vi sætter ord på, hvordan vi forbereder os, hvis der lige pludselig ikke er strøm, varme og vand i en længere periode.

- Diskussionen af, om vi skal have en form for kriseberedskab, er relevant, uanset om truslen er krig, cyberangreb, terrorisme eller naturkatastrofer, siger hun.

Svenskerne har andet mentalt beredskab

Jens Wenzel Kristoffersen hæfter sig ved, at svenskerne mentalt er mere klar over, at landet kan blive ramt på den ene eller anden måde, og at befolkningen skal kunne klare sig selv i et stykke tid.

De har blandt andet en bevidsthed om, hvor beskyttelsesrummene ligger i forhold til hver by.

- Den klarhed og det mentale beredskab tror jeg slet ikke, danskerne har på nuværende tidspunkt, siger han.

I den forbindelse hører det med, at Sverige ikke er medlem af Nato og står i en anden situation sikkerhedspolitisk, påpeger Jens Wenzel Kristoffersen.

En nødradio med håndsving er en del af nødberedskabet:

Især i årene efter Den Kolde Krig har danskerne følt en tryghed, fordi vi er et Nato-land, og forventer, at nogen kommer og hjælper os. Nu ser vi krig i Europa og en atomtrussel, som vi ikke har set siden Cubakrisen.

- Der har vi nok været lidt for trygge i vores opfattelse af, at der ikke er noget, der rammer Danmark. Det kunne jo ske, siger han, uden at han ønsker at skabe krigsfrygt eller male et skræmmebillede.

En måde at gøre os mere beredte kunne være at udgive en informationsfolder som i Sverige som supplement til Beredskabsstyrelsens nationale risikobillede, mener Jens Wenzel Kristoffersen.

Noget, som han har gjort brug af, da han forberedte sit og familiens nødberedskab, og som ikke skyldes hverken en "prepper-mentalitet" eller hans militære baggrund, understreger han.

- Det er simpelthen ganske almindelig fornuft i forhold til den vejledning, vi har fået fra den svenske regering om, hvad vi skal have klar i hjemmet. Det er en rigtig god idé, siger han.

Beredskabsstyrelsen: Ingen militær trussel mod Danmark

Når Beredskabsstyrelsen ikke planlægger at udgive pjecer og anbefaler nødberedskaber, skal det ses i lyset af, at Danmark er et mindre land med en højere forsyningssikkerhed sammenlignet med Sverige og Norge, der geografisk er meget vidtstrakte lande.

Derudover er der ikke nogen militær trussel mod Danmark eller Nato i øjeblikket, siger kommunikationschef Lars Aabjerg Pedersen.

- Derfor beder vi ikke borgerne om at fylde lagrene op, siger han.

Det nuværende trusselsbillede gør også, at der ikke er et aktuelt behov for at klargøre offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum, skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Selvom der ikke er en militær trussel mod Danmark, fylder det i folks bevidsthed. En måling foretaget af Epinion for DR viser, at hver anden dansker generelt ikke føler sig godt informeret om, hvordan man kan forberede sig på krise eller krig. Hvad tænker du om det?

- Med de billeder vi ser nede fra Ukraine, så er det overhovedet ikke mærkeligt, at det sætter tanker i gang hos borgerne, og det gør det selvfølgelig også hos myndighederne.

- Vi har rent faktisk information til borgerne. Det har vi på Beredskabsstyrelsens hjemmeside og på kriseinformation.dk. Men det er klart, at den interesse, der er nu, og den forståelige bekymring gør også, at vi hele tiden overvejer, om skal vi mere og længere ud med det materiale, vi har, siger Lars Aabjerg Pedersen.