Jord som Kristians er afgørende for kommunens klimamål: 'Det er forkert, hvis jeg skal gå fallit på det grundlag'

I Aalborg Kommune efterlyser rådmand en CO2-afgift på klimabelastende landbrugsjord.

Kristian Olesen er landmand i Aalborg Kommune og frygter, at miste store dele af sin jord, der er såkaldt lavbundsjord og udleder en del CO2. (Foto: Jeppe Bruun Christensen © DR)

18 af sine 48 år har Kristian Olesen brugt på at opbygge sit landbrug med 210 malkekøer sydøst for Aalborg.

Gennem de seneste år er han dog blevet mere og mere bekymret for fremtiden for landbruget på i alt 325 hektar.

280 af de hektar er nemlig såkaldt lavbundsjord, der udleder meget CO2, og den type jord vil kommunen gerne tage ud af drift.

- Det vil betyde, at jeg kan ikke fortsætte med den drift, jeg har i dag. Hvis jeg kun har 40-45 hektar tilbage, kan jeg jo ikke leve af det, forklarer han.

- Problemet er, at vi har en animalsk produktion, hvor vi er afhængige af at kunne avle dyrenes foder på markerne, som vi også kører gødningen fra dyrene, altså gyllen, ud på.

Afgørende for klimaambition

I sidste uge lancerede regeringen en ny plan for CO2-afgifter for danske virksomheder, men landbruget er stadig friholdt.

I Aalborg Kommune håber rådmand for Klima og Miljø Per Clausen (EL) dog på, at der også snart bliver tænkt i CO2-afgifter for landbruget, men det vender vi tilbage til.

For som langt de fleste kommuner er Aalborg Kommune en del af klimaprojektet DK2020, hvor kommunerne forpligter sig på at reducere deres CO2-udledning og fremlægge handleplaner for, hvordan det skal ske.

Som den kommune i landet med allermest lavbundsjord - nemlig 11.525 hektar - spiller de klimabelastende arealer derfor en afgørende rolle for Aalborg Kommunes indsats.

For foruden at have allermest lavbundsjord, har Aalborg Kommune også landets med afstand største CO2-udleder, nemlig cementfabrikken Aalborg Portland.

- Hvis ikke vi kommer i hus med det, der handler om lavbundsjord, så er det næsten umuligt for os at løse den udfordring, vi står overfor, siger Per Clausen (EL), der er rådmand for Klima og Miljø.

Ambitionen er derfor, at der skal tages omkring 9.000 til 10.000 hektar lavbundsjord ud af drift i kommunen.

En ambition, der også taler direkte ind i klimaaftalen for landbruget, som et næsten enigt Folketing vedtog i oktober sidste år.

Her er ambitionen at udtage 100.000 hektar landbrugsjord på lavbund inden 2030. Af de 100.000 hektar er der finansiering til at lægge omkring halvdelen under vand.

Indtil nu er der givet tilsagn om støtte til at udtage i alt 4.769 hektar gennem de tre ordninger, der er specifikt rettet mod formålet. Ingen af de marker er dog reelt under vand i dag. Samtidig er der ingen sikkerhed for, at de projekter faktisk også bliver gennemført. Eksperter tvivler på, at det faktisk kan nås.

Så Aalborg Kommunes indsats spiller altså en stor rolle på nationalt niveau.

Per Clausen er dog forsigtigt optimistisk. Kommunerne har nemlig allerede erfaring med at lave natur- og miljøprojekter som vådområder, men samtidig efterlyser han, at der kommer flere redskaber på bordet.

- Hvis kommunerne ikke får mulighed for at spille en mere aktiv rolle, så kommer vi ikke i mål med regeringens målsætning, siger han.

For eksempel vil Per Clausen gerne have oprettet en jordfond, som kommunerne kan bruge til at opkøbe landbrugsjord, enten til at tage ud af drift eller tilbyde lodsejerne i en jordfordeling, som bedst kan beskrives som et puslespil, hvor landmænd i et område afgiver noget af deres jord, mens der så findes noget jord til dem et andet sted.

'Jeg har bare svært ved at se, hvordan vi pengemæssigt skal nå i mål'

For Kristian Olesen ville de redskaber, som Per Clausen efterlyser, dog ikke få ham til at genoverveje at afgive sine lavbundsjorde.

For de ligger nemlig sådan, at hvis han skulle bytte sin jord til noget et andet sted, skulle han køre så langt med gylle og de afgrøder, han høster fra marken, at det ikke kunne betale sig.

En økonomisk erstatning for jordene er han heller ikke interesseret i på de nuværende vilkår. For i dag kan han kun få erstatning for de jorde, der tages ud af drift, så derfor vil han stå tilbage med hele produktionsapparatet som eksempelvis staldene og små 50 hektar jord, som ville være umulige at sælge til en pris, så han kunne komme ud med skindet på næsen.

"Jeg har egentlig jord nok til at udvide min produktion, og det har jeg også haft planer om, men det tør jeg simpelthen ikke," siger landmand Kristian Olesen. (Foto: Jeppe Bruun Christensen © DR)

- Et eller andet sted er jeg åben nok, for det er jo heller ikke fordi, det er en slægtsgård gennem ti generationer, jeg har, siger han.

- Men jeg har bare svært ved at se, hvordan vi pengemæssigt skal nå i mål, så jeg kan komme ud og starte noget op igen.

Kristian Olesen har endnu ikke hørt fra Aalborg Kommune omkring mulighederne for udtagning af hans jord.

Afgift eller ej

I dag skal udtagning af lavbundsjorde ske ved frivillighed, så så længe Kristian Olesen og andre landmænd ikke finder mulighederne attraktive, kan de bare afvise kommunernes tilnærmelser.

I Aalborg Kommune mener Per Clausen, at det bliver svært at nå ambitionerne udelukkende af frivillighedens vej.

Derfor tror han også, at Folketinget kan ende med at stå i en situation, hvor de skal kigge på helt andre redskaber, hvis der for alvor skal tages lavbundsjord ud af landbrugsproduktion. Og så er vi tilbage til spørgsmålet om CO2-afgifterne.

For enten skal kompensationerne øges eller også skal der indføres en særlig CO2-afgift på lavbundsjordene, så landmændene anspores til at skille sig af med de dyrere jorde.

- Hvis det her viser sig at være vanskeligt, kunne man overveje, om man skulle indføre en særlig CO2-afgift på dyrkning af lavbundsjorde, og på den måde give et ekstra økonomisk incitament til at få gjort noget ved det her, siger han.

Men hvis I lægger en afgift på lavbundsjorde, så gør I jo deres jord mindre værd?

- Enten finder vi en løsning på det her af frivillighedens vej i samarbejde med landbrugets organisationer med de nuværende regler, men hvis det viser sig at være umuligt, så er vi jo nødt til at diskutere, hvad vi så kan gøre for at sætte skub i processen.

- Om det bliver mere gulerod eller mere pisk, det skal jeg ikke kunne sige - jeg tror, det bliver en kombination, siger han.

En løsning, hvor der indføres CO2-afgifter på lavbundsjord, vil dog være "luset", mener Kristian Olesen. Så kunne han ligeså godt erklære sig konkurs, fordi han hverken ville kunne sælge jorden eller få en tilstrækkelig stor erstatning:

- Jeg synes, at det er forkert, hvis jeg skal gå fallit på det grundlag. At det skal koste mit livsværk. Det er jo uforvarende, at jeg er bragt i den her situation.

Minister vil afvente eksperter

I ministeriet for landbrug, fødevare og fiskeri mener ministeren, Rasmus Prehn (S), at snakken om at lægge afgifter på lavbundsjord er for tidlig at tage.

Regeringen har nemlig nedsat et ekspertudvalg, der skal undersøge, hvordan CO2-afgifter kan komme i spil inden for landbruget.

- Når vi har sat det i gang og der kun er et lille halvt år til de kommer med det her, så synes jeg, at vi skal vente på at høre, hvad de siger, inden vi sidder og har en masse meninger om, hvad der er det rigtige at gøre, siger han.

Samtidig erkender Rasmus Prehn dog også, at det kan blive nødvendigt at tage skrappere midler i brug, hvis lavbundsjordene ikke bliver taget ud hurtigt nok i forhold til at nå målsætningen.

- Hvis vi kan se, at vi er ved at sakke bagud i forhold til den tidshorisont, vi har stillet danskerne i udsigt, så må vi jo se, hvad vi kan gøre for at speede det op, siger han.