Navnene på flere end 5.000 medlemmer af det danske nazist-parti under Anden Verdenskrig, er blevet offentliggjort.

Bag offentliggørelsen står foreningen Danske Slægtsforskere, skriver Kristeligt Dagblad.

- Der har en væsentlig betydning for slægtsforskere i Danmark, at man kan få mere at vide om sine slægtninge. Slægtsforskning skal ikke kun handle om fødsler og dødsfald. Det skal også handle om, hvordan ens slægtninge har været i det liv, de levede, siger Kirsten Sanders, der er formand for Danske Slægtsforskere.

På grund af persondataloven skal folk være døde i ti år, før man må offentliggøre oplysninger om dem. Det er derfor, det såkaldte Bovrup-kartotek først offentliggøres nu.

Far var nazist

Faktisk er det kun en mindre del af arkivet, som er gjort tilgængeligt. Kun personer, som er født i 1908 eller før, kan findes på Danske Slægtsforskeres hjemmeside. Dermed tæller kartoteket nu 5.265 af de i alt 22.795 personer, som fremgik af Bovrup-kartoteket, da modstandsbevægelsen nedskrev oplysningerne efter Anden Verdenskrig, skriver Kristeligt Dagblad.

Siden 1946 har der været nedlagt fogedforbud imod de trykte eksemplarer af kartoteket, og derfor har udbredelsen af navnene på de danske nazister været begrænset til enkelte gamle bøger.

Men med den digitale offentliggørelse er de danske nazisters navne pludselig blevet tilgængelige for alle – og det duer ikke, mener Claus Bryld, der er historiker og professor emeritus ved Roskilde Universitet.

Hans far og farens fire brødre var medlemmer af DNSAP, og det har Claus Bryld skrevet bøger om. Men ikke alle har så åbent et forhold til familiens mørke kapitler, mener han.

- Jeg mener, at det kan være et problem, at familier bliver konfronteret på denne måde. Måske vidste de ikke, at deres familiemedlemmer var medlem af DNSAP, eller det kan være, at familien ikke snakker om det, siger han.

Hænger folk ud

Dertil kommer det faktum, at det blot er en femtedel af Bovrup-kartoteket, der er offentliggjort.

- Hvis det skal bruges til forskning, skal samlingen jo være komplet. Det virker mest som om, man vil skabe sensation, siger Claus Bryld.

- Man hænger folk ud. Hvis du hedder noget mere ualmindeligt end Nielsen, Olsen eller Pedersen, kan det blive brugt mod dig, siger han og henviser til, at det for år tilbage kom frem, at daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) fader en kort overgang var medlem af nazistpartiet i Danmark.

Men den kritik preller af på Danske Slægtsforskere.

- Man kan på ingen måde være ansvarlig for, hvad ens forældre eller bedsteforældre har foretaget sig. Det var heller ikke ulovligt at være medlem af DNSAP dengang. Hvis en person står på listen, er det jo bare en oplysning om, hvad en person gjorde dengang, siger Kirsten Sanders.