Kritik af kommuners pandemiplaner: Hvor var kitler og masker, da coronavirus kom?

- Vi kunne have været bedre forberedt, erkender KL-direktør efter DR-kortlægning.

Masker var ifølge Kommernes Landsforening en af de største mangelvarer i kommunerne i begyndelsen af coronapandemien. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Festivalregnfrakker blev taget i brug i stedet for kitler, 3D-printede visirer bliver sat for øjnene, og restlagre af fyrværkeribriller er blevet købt op.

Flere af landets kommuner måtte handle resolut, da coronavirus ramte Danmark. Livsvigtige værn til hjemmehjælpere og

sosu-assistenter
risikerede at slippe op.

Det viste sig hurtigt, at ikke alle kommuner var tilstrækkelig forberedt på en pandemi, selvom de ifølge loven har pligt til at være forberedt.

DR
har fået
aktindsigt
i og gennemgået 55 af landets kommuners sundhedsberedskabsplaner. Mange af planerne beskriver, hvilket beskyttelsesudstyr personalet skal have på under en pandemi.

Men pånær to kommuner beskriver ingen, hvor mange værnemidler kommunen skal have på lager, og hvor lang tid værnemidlerne skal kunne strække sig, når en pandemi rammer Danmark.

Af en kommunes plan fremgår det eksempelvis:

- Beskyttelsesbriller, overtræksdragter og åndedrætsværn findes i mindre omfang.

En anden kommuner skriver følgende i sin plan:

- Kommunens beredskab består af en mindre beholdning af sygeplejeartikler og medicinsk udstyr såsom personlige værnemidler.

Her ses et udpluk af de sundhedsberedskabsplaner, DR har gennemgået. (Foto: Emil Hennings © (c) DR)

- Der skal være et lager

To eksperter kritiserer, at kommunerne i deres sundhedsberedskabsplaner ikke har taget højde for at sikre et lager af værnemidler til en pandemi.

- Det er uheldigt. Selvfølgelig skal der være et lager, siger professor i sundhedsøkonomi og sundhedspolitik ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen:

- Man har åbenbart ikke tænkt igennem, at i en beredskabssituation kan behovet blive enormt, siger Else Smith, der er tidligere direktør i

Sundhedsstyrelsen
.

Hverken Else Smith eller Kjeld Møller Pedersen mener imidlertid, at det kan forventes af kommunerne, at de skal have lagre af værnemidler til en hel pandemi. Men der burde være lagt planer for at have et nødlager af værnemidler til den første tid.

KL: Vi så ind i en skrænt

I Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer landets 98 kommuner, fortæller direktør Christian Harsløf, at det ikke er nogen hemmelighed, at kommunerne har været bekymrede for at løbe helt tør for værnemidler.

- Med masker og kitler stod vi og så ind i en skrænt. Der manglede vi simpelthen meget. Hvis ikke der kom noget, havde vi kun lagerbeholdning til dage eller uger, siger han og erkender:

- Vi kunne have været bedre forberedt på værnemidler, ingen tvivl om det.

Samtidig siger KL-direktøren, at det er svært at forberede sig på ”det ukendte”. Men ifølge sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen burde pandemi-scenariet være kendt for kommunerne.

Han peger på de

globale
SARS- og MERS-epidemier i 2003 og 2012. Og så var der svineinfluenzapandemien (H1N1), der ramte verden og også Danmark i 2009.

- Jeg tror, at læren derfra allerede er gået i glemmebogen, siger Kjeld Møller Pedersen.

Hurtig levering gik i fløjten

DR
’s gennemgang af kommunernes sundhedsberedskabsplaner viser, at mange af kommunerne har forberedt sig på, at de under en pandemi hurtigt kunne få værnemidler fra deres sædvanlige leverandører af værnemidler.

Som en kommune skriver i sin sundhedsberedskabsplan:

- Værnemidler kan bestilles hos kommunens leverandør, og der er to til tre dages leveringstid.

Og en anden kommune skriver:

- Ekstern leverandør af plejeartikler og værnemidler leverer fra dag til dag på hverdage.

- Opfattelsen af, at man bare bestiller og kan rekvirere, er jo i bagklogskabens lys en anelse naivt, siger Kjeld Møller Pedersen og påpeger, at mange leverandører løb tør for værnemidler i corona-pandemiens første uger, fordi den

globale
efterspørgsel var så høj.

Fire kommuner skriver i deres planer, at der kan være ekstra lang leveringstid på værnemidler under en pandemi. Og den længere leveringstid burde være noget, alle kommuner havde taget højde for, vurderer tidligere direktør i

Sundhedsstyrelsen
Else Smith:

- Beredskab er jo lige præcis alt andet end fredstid, hvis jeg må bruge det udtryk. Så derfor skal man selvfølgelig i sine beredskabsplaner have tænkt lidt mere ud af boksen og tænke det værst tænkelige: Hvad er det så, vi kunne risikere at stå med?

Direktør i Kommunernes Landsforening (KL) Christian Harsløf ved et pressemøde i marts 2020, hvor danske myndigheder gav en status på situationen med coronavirus i Danmark. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Christian Harsløf fra KL fortæller, at kommunerne er blevet klogere af forløbet med coronavirus.

- For tre-fire måneder siden havde vi aldrig været i en situation, hvor vi ikke kunne købe værnemidler hos vores leverandører. Det er vi så nu, og det må vi selvfølgelig tage bestik af.

- Jeg tror, at mange af dem, som genlæser deres pandemiplaner, har nogle gode forslag til forbedring, efter man har været igennem det her, siger KL-direktøren.

Festivalfrakker frem for kitler

Flere af de kommuner,

DR
har talt med, har løst deres
akutte
behov for værnemidler ved at ty til alternative løsninger som festivalregnfrakker, 3D-printede visirer og fyrværkeribriller.

I mangel på øjenbeskyttelse købte Brøndby Kommune de her fyrværkeribriller i Thansen for at sikre, at personalet i hjemmeplejen kunne beskytte deres øjne mod smitte. (Foto: Dr © dr)

Men de alternative indkøb af værnemidler kan have en slagside, vurderer Kjeld Møller Pedersen.

- Materialet har jo ikke samme kvalitet, og vi har set eksempler på, at kvaliteten har været

utilstrækkelig
og
mangelfuld
, så det er ikke tilfredsstillende. På den anden side skal man huske at sige, at det nok er bedre end ingenting, siger han.

Fremadrettet skal der være mere på lager lokalt eller nationalt, så kommunerne ikke igen skal ud i så kreative løsninger, forsikrer Christian Harsløf fra KL:

- Det er en uholdbar situation, at man skal ud og købe værnemidler i byggemarkeder og i supermarkeder. Vi skal have nogle lagre, som gør, at man også som medarbejder kan gå på arbejde og vide, at den del er der styr på.

Husk plan B fremadrettet

Men på den længere bane håber sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, at kommunerne i fællesskab får opdateret deres sundhedsberedskabsplaner, så de er bedre klædt på til en eventuel ny pandemi.

- Hvad sker der, når forsyningskæden går i stykker, og når der lige pludselig er nogen, der får en fortrinsret frem for andre? Der skal både tænkes i plan A, men der skal pokkerme også tænkes i plan B, siger han.

Sundhedsøkonomen og tidligere direktør i

Sundhedsstyrelsen
Else Smith er dog enige om, at det ikke bare er kommunernes ansvar at rette op på beredskabsplanerne. Der er behov for en national plan for, hvordan både stat,
regioner
og kommuner i fællesskab bliver bedre rustet til at stå imod en ny pandemi, når det gælder værnemidler.

- Vi skal have en aftale på nationalt hold. Så må vi jo finde ud af, om nogen kan omstille noget produktion i det tilfælde, at vi pludselig får brug for en masse, eller at vi har noget roterende beredskabslager, siger Else Smith.

Slut med indkøb i Bauhaus

At der er behov for en langsigtet national aftale om værnemidler, bakker KL-direktør Christian Harsløf fuldt op om. Han mener, at der er to centrale erfaringer fra den første bølge af coronavirus, som

myndighederne
skal tage med sig videre.

For det første skal der være bedre lagre af værnemidler til starten af en ny pandemi, der kan dække hele landet.

For det andet skal der være en produktion i Danmark, der hurtigt kan sættes i gang ved en pandemi, så Danmark bliver mindre afhængig af udenlandske leverandører.

- Det er den lære, vi skal tage ud af det her, så vi ikke næste gang havner i en situation, hvor vi skal i Bauhaus og Thansen for at købe værnemidler. Det er ikke holdbart.

I videoen herunder kan du se, hvordan statsminister Mette Frederiksen (S) forholder sig til at sikre værnemidler til Danmark fremover. Klippet er fra spørgetimen i Folketinget 21. april 2020.

Facebook
Twitter