Kritik af kontrol med dyrevelfærd: Grove overtrædelser registreres ikke

Selvom tusindvis af grise dør i forbindelse med transporten, har Fødevarestyrelsen kun indgivet to politianmeldelser på tre år.

Det er ulovligt at sende grise ud på lange ture i lastbiler, hvis de ikke er egnet til transport (ARKIV). (Foto: Camilla rønde © Scanpix)

Tusindvis af grise dør eller må aflives, fordi de ikke er egnet til at blive sendt ud på lange dyretransporter over otte timer.

Alligevel uddeler fødevarestyrelsens kontrollanter sjældent sanktioner til transportørerne i form af indskærpelser, bøder eller politianmeldelser.

Og det møder kritik fra såvel Dyrenes Beskyttelse som flere politikere.

- Det virker som om, der slet ikke er overensstemmelse med det store antal døde dyr, og det som er registreret i Fødevarestyrelsens årsrapport. Det er grænsende til en katastrofe, hvis ikke vi kan stole på de tal, som Fødevarestyrelsen oplyser, siger direktør for Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis.

I 2017 døde knap 8000 grise i forbindelse med den korte transport fra landmanden til de samlesteder, hvor de skulle omlæsses til de lange dyretransporter ned gennem Europa.

Samme år registrerede Fødevarestyrelsens Videncenter for Dyrevelfærd 15 indskærpelser og nul politianmeldelser.

Dyrene betaler prisen

I årene 2015, 2016 og 2017 har Fødevarestyrelsens kontrollanter kun indgivet to politianmeldelser, selvom mellem 8000 og 9000 grise er døde af sig selv eller er blevet aflivet i forbindelse med den korte transport til samlestederne.

Fødevarestyrelsen skriver på sin hjemmeside, at årsrapporterne 'måler temperaturen på dyrevelfærd i Danmark, og rapporterer om specifikke problematikker'.

Rapporterne er et centralt redskab for Fødevarestyrelsen, der bruger dem til at identificere eventuelle problemer med dyrevelfærd og efterfølgende lave målrettede kontrol kampagner.

Intet overblik

Og det er en lige så vigtig rapport for politikerne, lyder det fra Enhedslistens dyrevelfærdsordfører, Rasmus Vestergaard Madsen.

- Hvis ikke tallene bliver registreret, er det svært for os politikere at målrette, hvor vi skal øge kontrollen, hvor vi skal øge strafniveauerne, og hvor vi i det hele taget skal gribe ind, siger han og uddyber:

- Lige nu er det jo dyrene, der kommer til at betale prisen, fordi vi ikke har det klare overblik over, hvor det går galt.

Fødevarestyrelsens tilsyneladende mangelfulde registrering møder også kritik hos socialdemokraternes Dyrevelfærdsordfører, Simon Kollerup, der opfordrer Miljø- og Fødevareministeren til at sikre sig, at Fødevarestyrelsen leverer korrekte oplysninger til Folketinget.

- Det er meget vigtige rapporter i det arbejde, vi som politikere skal lave, men hvis ikke man kan regne med dem, hvad er det så værd at sidde at bladre i dem, spørger Simon Kollerup.

Grov dyreværnssag mangler

At Fødevarestyrelsen har problemer med korrekt registrering af grove dyreværnssager i forbindelse med grisetransport til samlestederne, antyder oplysninger fra det uafhængige og uvildige organ Det Veterinære Sundhedsråd.

Rådet udtaler sig om veterinære spørgsmål på begæring af en offentlig myndighed som for eksempel Fødevarestyrelsen eller politiet i forbindelse med forberedelse af straffesager.

Det Veterinære Sundhedsråd udtaler sig blandt andet om en grov dyreværnssag fra år 2016, der ikke optræder i Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrapport fra 2017, som ellers netop omhandler sager fra det forgangne før.

Sagen handler om en transport af 821 grise fra Sjælland til Polen. I alt 48 grise var allerede ved ankomsten til samlestalden i Danmark døde eller måtte aflives, da de var ude af stand til at gå af vognen.

Men i Fødevarestyrelsens velfærdsrapport omtales sagen ikke med et ord. Det år beskrives kun en enkelt politianmeldelse, der handler om otte grise med brok.

43 grise blev aflivet

En anden politisag fra Midt- og Vestjylland i november 2015 omtales heller ikke i Velfærdsrapporten.

I forbindelse med en kontrol på et samlested for svin blev 43 grise af Fødevarestyrelsens dyrlæge på stedet erklæret uegnet til transport og skulle derfor aflives.

Ifølge Det Veterinære Sundhedsråd blev aflivningen foretaget af to ansatte i samlestalden, ”der henholdsvis først skød flere grise og efterfølgende afblødte dem samt skød med en boltpistol, der flere gange ikke virkede effektivt, ligesom grisene ikke blev fastholdt passende, hvorved flere blev ramt på må og få i hovedregionen eller øvrige kropsdele.”

Rådet konkluderer, at grisene ”har været udsat for en høj grad af lidelse, smerte, angst og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt, og det ved den beskrevne fremgangsmåde ikke er sikret, at dyrene er blevet aflivet så hurtigt og smertefrit som muligt.”

Fødevarestyrelsen erkender fejl

Netop sagens grovhed betød, at politiet rejste en straffesag, men selve politianmeldelsen blev altså ikke noteret i Fødevarestyrelsens velfærdsrapport. Og det ryster direktøren i Dyrenes Beskyttelse.

- Vi bliver nødt til at have tillid til de myndigheder, som skal varetage kontrollen af de love og regler, vi har i Danmark, så det er et kæmpe problem, hvis vi ikke kan have tillid til de tal, som Fødevarestyrelsens opgiver, siger Direktør i Dyrenes Beskyttelse, Bitta Riis.

Fødevarestyrelsen skriver i et skriftligt svar til DR at "Det ikke kan udelukkes, at der kan være enkelte registreringsfejl."

Efter at DR har bragt sagen til Fødevarestyrelsens kendskab, har myndigheden fundet ud af, at et ukendt antal overtrædelser ikke er blevet sanktioneret gennem årene.

Myndigheden understreger, at ikke alle tilfælde, hvor en gris af Fødevarestyrelsens dyrlæger vurderes til at være uegnet til transport, nødvendigvis skal udløse en sanktion.

'Dog giver den store forskel på antal døde dyr og sanktioner os en formodning om, at vi burde have sanktioneret i flere tilfælde', lyder det i et skriftligt svar fra Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsens direktion har nu indskærpet overfor myndighedens regionale veterinærenheder, at de skal sanktionere, når de finder overtrædelser i forbindelse med kontrollen på samlestederne.

Hvad sker der på samlestederne for grise?

  • Der findes 26 godkendte samlesteder for Svin i Danmark.

  • Grisene opholder sig typisk mellem en og to timer på samlestedet, inden de transporteres til modtagerlandet.

  • Samlestedet eller samlestalden, som den også kaldes, minimerer risikoen for spredning af smitsomme sygdomme mellem eksportvogne og besætninger, ved at dyrenes aflæsses på den ene side af samlestalden og føres direkte ud til eksportvognen i den anden ende.

  • En dyrlæge syner samtlige dyr, der ankommer fra landmanden. Hun kigger for eksempel efter tegn på smitsomme sygdomme og sorterer dyr fra, som ikke vurderes til at være egnet til videre transport. De aflives og sendes til Daka, hvor de forarbejdes til blandt andet animalsk dyrefoder og råstof for produktion af biodiesel.

  • Dyrlægen har mulighed for at udstede påbud eller indskærpelser til transportører, der medtager grise, der ikke er egnet til transport. For eksempel hvis dyrene har skader som halebid, er halt eller har hjernehindebetændelse.

  • Er der døde dyr på lastbilerne, kan det være en overtrædelse af dyreværnsloven. Vurderer dyrlægen, at grisene er døde af for eksempel overbelægning eller iltmangel under transporten, vil det typisk udløse en politianmeldelse til transportøren.

Opdateret: Et årstal er rettet.

Facebook
Twitter