Kritik af ny undersøgelse: Er forhøjet blodtryk og høfeber kroniske lidelser?

Studie gør os mere syge, end vi er, og skaber et forvrænget billede, lyder kritikken.

Er forhøjet blodtryk en kronisk lidelse eller en risikofaktor? Det er der delte meninger om blandt læger. (Arkiv) (Foto: Claus bech © Scanpix)

23,3 procent har forhøjet blodtryk. 10 procent har depression. 4,7 procent har KOL.

Sådan lyder nogle af tallene fra et nyt forskningsstudie fra Aalborg Universitet lavet på registerdata fra sygehuse og almen praksis for samtlige danskere over 16 år – i alt 4,5 millioner personer.

Ifølge undersøgelsen lider to ud af tre danskere af en eller flere former for kroniske lidelser.

En undersøgelse og konklusion som allerede skaber debat i fagkredse. Før studiet gik man nemlig ud fra, at det var omkring en ud af tre danskere, som led af en kronisk sygdom.

Ifølge Anders Beich, praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, er kronisk sygdom ikke et fasttømret begreb, og man kan godt indføre nye definitioner.

Men han mener ikke, at undersøgelsen skaber et retvisende billede af danskernes sundhed - eller mangel på samme.

Han forstår blandt andet ikke, hvorfor man skal medregne hæmorider, høfeber og hjertesvigt i samme pulje som andre kroniske lidelser.

- Når man medregner revl og krat og siger, at hver tredje unge menneske under 25 år lider af en kronisk sygdom, så passer det dårligt med det billede, som både borgere og læger har. Det er ikke for at anfægte, at man kan tælle på den måde, men vi devaluerer kronisk lidelse ved at medtage alting, siger han i P1 Orientering.

Sygeliggørelse af en befolkning

Og Anders Beich er ikke den eneste kritiker, der har meldt sig, efter at DR Nyheder og andre har sat fokus på den nye undersøgelse.

Det gør Svend Brinkmann, forfatter og professor i psykologi på Aalborg Universitet, også. I et opslag på Facebook skriver han, "at vi bevidner en massiv sygeliggørelse af almindeligt menneskeligt ubehag."

- Det værste ved overbehandlingen og sygeliggørelsen af livet er, at det bliver vanskeligt at skelne mellem dem, der har diverse lette eller forbigående problemer, og så dem der er alvorligt syge, og det risikerer at gå ud over sidstnævnte gruppe, skriver han.

Kamp om kriterier

Søren Paaske Johnsen er professor ved Klinisk Institut på Aalborg Universitetshospital og en forskerne bag undersøgelsen.

Ifølge ham har målet med undersøgelsen været at lave et mere omfattende måleinstrument eller kortlægning af kronisk sygdom i den danske befolkning end de tal, der tidligere har været fremme.

- Der er en hel del flere sygdomme, der opfylder de kriterier end de gængse otte, ti eller 25 sygdomme, som man typisk har brugt i tidligere opgørelser.

- Det er en legitim del af den offentlige debat, at vi diskuterer, hvordan vores sygdomsmønster ser ud i befolkningen, siger Søren Paaske Johnsen.

Mens Søren Paaske Johnsen og Anders Beich er enige om, at tallene ikke gør flere syge eller raske, er de dog langt fra enige om, hvorvidt forhøjet blodtryk for eksempel er en kronisk lidelse.

Anders Beich kalder forhøjet blodtryk for en risikofaktor, mens Søren Paaske Johnsen fastholder, at forhøjet blodtryk er en væsentlig udfordring for befolkningssundheden i Danmark.

Pres på sundhedsvæsenet

Debatten om fremtidens ældrebyrde og kroniske lidelser har efterhånden kørt i mange år. Med undersøgelsen mener Søren Paaske Johnsen, at vi kan få en mere kvalificeret debat om, hvordan vi indretter fremtidens sundhedsvæsen.

- Det er ikke et fremtidsscenarie. Det er her sådan set allerede. Der er det her studie en lille brik som dokumentation til de påstande, siger han.

Anders Beich, der til daglig er praktiserende læge, er dog bekymret for, hvilken betydning undersøgelsen kan få for netop sundhedsvæsenet.

- Folk går ned til deres læge og siger, "hvis to ud af tre er syge, og jeg er 70 år, så det er måske fire ud af fem, der er syge, så må jeg da fejle et eller andet". Det belaster sundhedsvæsenet, at man fortæller folk, at de med stor sandsynlighed har en kronisk sygdom, som de bærer på uden at vide det, siger Anders Beich.

Ifølge ham kan det at få en diagnose sætte en stopper for folks egen evne til at omstille sit liv.

- Sundhedsvæsenet skal primært tage sig af syge mennesker og forebyggelsesformål er noget, der må blive vedtaget politisk. Førhen var det sådan, at man var rask, indtil det modsatte var bevist, siger Anders Beich.

Facebook
Twitter