Kritik af nye fængslingsregler

Der er blevet mange flere lange varetægtsfængslinger i de senere år. Derfor indførte man for nylig regler, der skal sikre, at det ikke sker. Men de regler møder allerede kritik fra flere sider.

Der er alt for mange af de lange varetægtsfængslinger, mener flere. (© AP Graphics)

Danmark er et af de lande i Europa, som har de længste varetægtsfængslinger. Og der er blevet mange flere af de lange varetægtsfængslinger i løbet af de senere år. I 2001 var der 446 langvarige varetægtsfængslinger - i 2005 var der 717.

En af dem er en 18-årig mand, der i øjeblikket ved retten i Holbæk står tiltalt for at have slået en 17-årig dreng ihjel med en kniv under sidste års festival i Vig.

Den 18-årige har siddet varetægtsfængslet i 14 måneder.

Der er bred enighed om, at der er alt for mange af de lange varetægtsfængslinger, og at det tal skal bringes ned. Derfor vedtog alle partier i Folketinget - på nær Enhedslisten - nye regler på området fra 1. juli.

Kritik af reglerne

I de nye regler er der nedfældet en øvre grænse for varetægtfængslinger på et år for de alvorlige forbrydelser og seks måneder for mindre alvorlige forbrydelser.

Men grænserne er ikke absolutte, de kan fraviges i særlige tilfælde. Og det er advokat Merethe Stagetorn utilfreds med.

- Det er uambitiøst, at grænsen på et år ikke er absolut. Altså at det stadig er sådan, at hvis der er helt særlige hensyn, der gør sig gældende - og det skal jo nok vise sig, at det er der i en del tilfælde - så kan man stadig i virkeligheden varetægtsfængsle helt ubegrænset, siger hun til Radioavisen.

I Tyskland opererer man med helt andre grænser. Her hedder den øvre grænse seks måneder. Og det kunne man også sagtens gøre i Danmark, mener Merethe Stagetorn.

Nogle er uskyldige

Hun peger på, at de langvarige varetægtfænglinger er et problem for dem, som ender med at blive erklæret uskyldige. En sådan sag, der skabte megen debat i Danmark, var sagen fra Suldrup, hvor en 38-årig kvinde sad varetægtsfængslet i 14 måneder, før hun kunne gå fra retten som en fri kvinde.

Claus Juul, der er jurist i Amnesty International mener, at de lange varetægtsfængslinger er dybt problematiske:

- Men vi kan jo se for eksempel i sagen fra Suldrup, at gerningsstedet var færdigefterforsket efter ni dage og givet tilbage til familien. Da kan man jo spørge sig selv, hvad kvinden ventede på i de 14 måneder.

Også konsekvenser for ofrene

De langvarige varetægtsfænglinger har også store konsekvenser for ofrene i en kriminalsag, fortæller Inger Bæk, som er formand for den fynske afdeling af Offerrådgivningen.

- Det er vigtigt at få en afslutning på det, der er sket. Og det ligger jo i, at der falder en dom. Så kan man forholde sig til det skete og kan komme videre med sit liv, siger hun.

Komplicerede sager

Formanden for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, forsvarer de nye regler og siger, at de lange varetægtsfængslinger er nødvendige, fordi sagerne er så komplicerede.

- Der er brug for, at politiet har tilstrækkelig tid til at finde ud af, hvad der er sket i forbindelse med en sag, og det gør selvfølgelig, at politiet skal have den tid, forklarer han i Radioavisen.

Han peger desuden på, at også hensynet til retsfølelsen gør de lange varetægtsfængslinger nødvendige.

- Vi vil meget gerne i retsudvalget have mere viden om, hvad andre lande gør, og hvis man i Tyskland har en bedre tilstand, så vil det være interessant at se på, hvordan det kan lade sig gøre dernede, siger Peter Skaarup til Radioavisen.

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532a0960a11f9d09b43e05bb

Facebook
Twitter