Kritik af politiet: Behandler størstedelen af klagerne mod sig selv

Flere advokater kritiserer politiets klagebehandling i ny DR2 Dokumentar. Nu vil Rigspolitiet sørge for at få overblik over de mange klager og eventuelt stramme retningslinjerne.

Hvis du vil klage over, at politiet for eksempel har anholdt dig, lagt dig i håndjern eller smidt dig i detentionen, skal du klage til betjentenes chef – nemlig politidirektøren.

Og den slags klager udgør over halvdelen af alle klager over politiet, viser en opgørelse som DR2 Dokumentar har lavet.

Dermed bliver flertallet af klagerne over politiet altså ikke behandlet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der i 2010 blev oprettet for styrke folks tillid til, at deres klage bliver behandlet korrekt og uafhængigt af politiet.

Poltiklagesystemet bliver nu kritiseret af en række advokater, som DR2 Dokumentar har talt med.

- Når man kigger på det samlede system, så er der jo ikke nogen tvivl om, at der stadig er en stor del af systemet, som ikke forekommer at være uafhængigt. Og det skaber stadig for mig at se en mistillid hos borgerne, siger advokat, Erbil Kaya.

Manglende uafhængighed

Politiet tager en beslutning, hver gang de for eksempel anholder en person, bruger håndjern eller kører ud til et indbrud. Disse beslutninger kaldes ”dispositioner”.

Klager man over disse beslutninger, kaldes det en dispositionsklage, og det er disse, der nu har vist sig at udgøre størstedelen af alle klager over Politiet.

- En stor del af udsagnet om, at det her foregår uafhængigt, går fløjten, når vi har hele dispositionsdelen liggende ovre hos Politiet. Det er ikke uafhængigt det, der foregår der. Det er det ikke, siger advokat, Bjørn Elmquist.

Når Politiet selv skal behandle klagerne, bliver de altså ikke behandlet uafhængigt på samme måde, som de gør hos DUP.

- Problemet med dispositionssager, vurderer jeg ud fra min erfaring, er, at det er politiet selv, der træffer afgørelsen, og det typisk vil være, at dispositionen var okay, fordi situationen var sådan og sådan i de konkrete omstændigheder, siger advokat, Morten Kamp.

Da DUP blev oprettet, valgte Folketinget, at politikredsene stadig selv skulle behandle klager om dispositioner, da det daværende udvalg bag forslaget mente, at det ville være for ressourcekrævende at behandle dem under DUP.

- Der er en stor række af klagepunkter, som altså ikke tilgår DUP, men som stadig er inde under det gamle system, som blev udsat for massiv kritik, og som var baggrunden for, at DUP blev oprettet, siger advokat, Erbil Kaya.

Rigspolitiet: Nu vil vi skabe overblik

Klagere, der er utilfredse med politidirektørens afgørelse, kan klage videre til Rigspolitiet. Men et egentlig overblik over dispositionsklagerne har Rigspolitiet ikke, forklarer Politidirektør i Rigspolitiet, Svend Larsen:

- Vi fører statistik over rigtig mange ting. Vi følger med i, hvad der sker, men lige den type af statistik, det er ikke noget, vi har.

En opgørelse viser, at Danmarks 12 politikredse modtager omkring 2400 klager om året. Omkring 100 af de afgørelser bliver klaget videre til Rigspolitiet.

Hvor mange borgere, der får medhold i deres klage, og hvor alvorlige klagerne er, kan politikredsene og Rigspolitiet ikke oplyse.

Det er Rigspolitiets opgave at holde øje med politikredsene, og det mangelfulde overblik møder kritik fra flere af de advokater, DR2 Dokumentar har talt med:

- Der er en stor usikkerhed forbundet med dispositionsklager, fordi der er ikke noget kontrolsystem med det, siger advokat, Morten Kamp.

Det manglende overblik kan være med til at mindske borgernes tillid til Politiets arbejde som helhed:

- Når der ikke er nogen overvågning af de her ting, så er det med til at underminere troværdigheden for systemet, og dermed også politiet arbejde. Så der er en samfundsinteresse i, at der bliver holdt øje med sådan nogle ting, siger advokat, Claus Bonnez.

Rigspolitiet har nu besluttet sig for at begynde at føre statistik over de mange klager:

- På baggrund af jeres henvendelse, så har vi kigget på det, og vi har besluttet at lave en statistik, som vi kommer til at offentliggøre, for vi har en ambition om at være så åbne som muligt. Så skal vi bare finde ud af, præcist hvordan vi skal gøre, og hvilke kategorier, vi skal bruge, siger Politidirektør, Svend Larsen.

Muligvis nye retningslinjer

En opgørelse over Rigspolitiets møder med politikredsene viser, at dispositionsklagerne ikke ikke har været på dagsordenen i de sidste tre år.

Flere af advokaterne, som DR2 Dokumentar har talt, mener, det er nødvendigt at Rigspolitiet fører kontrol med politikredsenes behandling af klagerne:

- Hvis man ikke vælger at sige, at alle sager burde behandles i DUP’en, så er der dét større behov for, at der bliver holdt øje med de sager, siger advokat, Claus Bonnez.

Politidirektør i Rigspolitiet, Svend Larsen, indrømmer, at de ikke har holdt møder om dispositionsklagerne. Han siger dog, at de holder et overordnet tilsyn med kredsene:

- Vi holder øje med rigtig mange ting derude, som politiet foretager hver dag, så vi udøver et bredt tilsyn. Vi er løbende selvkritiske, når vi kigger på, om der er noget, vi som system skal gøre bedre. Men ikke specifikt på dispositionsklagerne, siger Svend Larsen

Når Rigspolitiet via statistikken har fået et overblik over klagerne, vil myndigheden overveje, om de for fremtiden skal styrke tilsynet med politikredsenes behandling af klagerne:

- Nu kommer der en statistik ud, som alle kan se, og er der så et mønster, så er det klart, så er det noget, vi følger op på i dialog med kredsene. Så kan det være, der er tilfælde, hvor vi skal gå ind og lave nogle nye retningslinjer, siger Svend Larsen til DR2 Dokumentar.

En del af DUP i fremtiden?

DUP efterforsker din klage, hvis der er tale om en adfærdssag eller en straffesag.

Det kan for eksempel være, hvis dine håndjern har siddet for stramt, du er blevet talt grimt til, eller Politiet har brugt vold mod dig. Men altså ikke, hvis du vil klage over selve den disposition, at Politiet valgte at bruge håndjern på dig.

Da DUP blev oprettet i 2010, overvejede man at lægge dispositionsklagerne ind under den nye myndighed. Man vurderede dog, at det ville være for ressourcekrævende.

- Jeg mener, at man kunne forbedre systemet væsentligt, hvis man trak den del af klagesystemet ind også hos DUP, siger advokat, Bjørn Elmquist.

Politidirektør i Rigspolitiet, Svend Larsen, holder dog fast i, at det giver mest mening at holde behandlingen af dispositionsklager i politikredsene:

- Politikredsene er dem, der er nærmest til at kigge ind i: jamen, hvorfor var det, at vi gjorde, som vi gjorde. Det er dem, der disponerer og har besluttet at gøre noget på en bestemt måde, og så er det dér, man klager. Det er sådan set et fornuftigt system efter min opfattelse.

I sidste ende er det dog et politisk spørgsmål, om DUP i fremtiden skal efterforske de mange dispositionsklager i stedet for at lade det være op til Politiet selv.

DR2 Dokumentar ville gerne have talt med Justitsminister, Søren Pape Poulsen. Han ønsker dog ikke at stille op til interview, men skriver i en skriftlig kommentar.

”Jeg har for nylig haft en god drøftelse med alle Folketingets partier om Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvor direktøren redegjorde for arbejdet med politiklager. Det er min opfattelse, at der var almindelig tilfredshed med den nuværende ordning.”

Efter dokumentaren siger Søren Pape Poulsen, at regeringen har besluttet sig at tilføre DUP ti millioner kroner over de næste fire år.