Kritikere: Vokseværket på danske svinefarme er løbet løbsk

Effektiviseringen i dansk svineproduktion går i alt for høj grad ud over dyrevelfærden, mener eksperter.

Dansk svineproduktion er blevet så effektiv, at en so i gennemsnit får 2,4 kuld smågrise om året. Hver gang er hun drægtig om omkring 106 dage.

Smågrise får klippet deres haler af og bliver systematisk kastreret uden bedøvelse. De vokser op på store svinefarme under trænge kår og uden halm. Og hvert tredje slagtesvin lider af mavesår.

Sådan ser virkeligheden ud i langt de fleste konventionelle svinebrug i Danmark, viser rapporter.

- Det er en effektivisering, der er gået amok, siger forfatteren Kjeld Hansen, der kritisk har fulgt de sidste årtiers udvikling i dansk svinebrug.

Sammen med en række forskere fortæller han i DR Dokumentaren 'Det store svinerige', hvordan produktionen er løbet løbsk på bekostning af dyrevelfærden.

Grise i bås

En af forskerne er Mickey Gjerris, der er lektor i bioetik ved Københavns Universitet.

- Hvis man måler på dyrevelfærd og klimapåvirkning, er der noget helt galt, siger han.

Mickey Gjerris peger på, at mindst 95 procent af de danske svin får klippet halen af uden bedøvelse, og at dyrene produceres under følgende forhold:

- Søerne er fikseret med bøljer en stor del af deres liv, og slagtesvinene har kun ringe muligheder for at udfolde deres naturlige adfærd, siger han.

En håndfuld halm

I lovgivningen står der, at grise skal have "adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller anden manipulérbart materiale, der kan opfylde deres behov for rode- og beskæftigelsesmateriale."

Hvad en tilstrækkelig mængde er, har Lene Juul Pedersen, seniorforsker ved Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, undersøgt.

Halm eller et tilsvarende materiale er bedst for svinene, og hver gris skal have 400 gram om dagen, før en svineproducent kan sige, at han har tilgodeset behovet for rode- og beskæftigelsesmateriale. Sådan lyder konklusionen.

Ude i staldene skal grisene dog ofte se langt efter halmen, siger Lene Juul Pedersen:

- Det er forskelligt, om man giver dem noget. Der, hvor man giver dem noget, vil man typisk give 10 gram per gris per dag - svarende til en håndfuld.

- Anstændig produktion

Landbruget forklarer selv, at forholdene på svinefarmene skyldes, at svineproduktionen skal være så økonomisk effektiv som mulig.

Det har gjort Danmark til en af de førende svinenationer i verden, og hvert år eksporterer vi svinekød og smågrise for omkring 30 milliarder kroner.

Formanden for landbrugets brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, mener ikke, at effektiviseringen er sket på bekostning af dyrevelfærden.

- Vi har en anstændig måde at behandle vores grise på, og dyrevelfærden er ikke blevet ringere med årene. På plussiden i gamle dage var, at grisene havde mere halm. Til gengæld er der i dag mindre griseri, og man passer dyrene mere systematisk og bedre end tidligere, siger han.

Ønske om færre døde småsvin

Formanden indrømmer, at den moderne, konventionelle svineproduktion sætter begrænsninger for, hvor meget en gris kan udfolde sin naturlige adfærd.

- Vi har jo ikke dyrene til at gå ude i skoven. Vi har dem i stalde. Ellers kunne man ikke have en svineproduktion på verdensplan, siger Martin Merrild.

Kan det gøres bedre?

- En af de ting, der har været fokus på, er dødeligheden. Den vil vi arbejde på at få nedsat. For landmanden har en kæmpe interesse i, at der kommer flest muligt levende grise ud af produktionen.

I dag dør omkring hver fjerde konventionelle pattegris, inden den bliver fire uger - typisk af kulde og sult. Det svarer til, at vi destruerer 25.000 døde grise hver dag.

Som ny fødevareminister vil Dan Jørgensen (S) se på dyrevelfærden i svineproduktionen, som han kalder Danmarks største dyrevelfærdsproblem. Men han vil endnu ikke komme med konkrete målsætninger.

Du kan se mere om dansk svineproduktion i DR Dokumentaren 'Det store svinerige'.

Facebook
Twitter