Forældre og tidligere elever på Herlufsholm begræder afskaffelsen af omstridt ordning. Men det gør mobbeforsker ikke

To tidligere elever kalder det synd at præfektordningen afskaffes på Herlufsholm.

En bred kreds af forældre til nuværende elever på Herlufsholm Skole kritiserer blandt andet afskaffelsen af præfektordningen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

I dag udsendte "en bred kreds af forældre" til nuværende elever på Herlufsholm Skole en pressemeddelelse, hvori de tager stærkt afstand til den fremstilling af kostskolen, som dominerer det nuværende mediebillede.

Det sker på baggrund af fortællinger fra en række tidligere i en TV 2-dokumentar. I dokumentaren fortæller de tidligere elever om en kultur præget af vold og krænkelser.

Men forældrene "ser ingen usund kultur på Herlufsholm", lyder det i pressemeddelsen, hvori det også understreges, at de føler med enhver elev, der har oplevet grænseoverskridende adfærd.

- Vi fornægter ikke, at der har fundet mobning, krænkelser og vold sted på skolen. Men vi må insistere på, at dette er enkeltstående tilfælde og ikke resultat af en kultur. I hvert fald ikke en kultur på Herlufsholm, lyder det.

Lørdag meddelte Herlufsholm Skoles bestyrelse ellers, at man havde vedtaget en "omfattende handlingsplan", der skal føre til et "nyt Herlufsholm" og samtidig afskediget rektor Mikkel Kjellberg.

Handlingsplanen omfatter syv konkrete punkter. Heriblandt er afskaffelsen af den heftigt kritiserede præfektordning, men det vækker utilfredshed hos gruppen af forældre til nuværende elever.

Præfektordningen bestod i, at udvalgte af skolens ældste elever, 3.g'erne, blandt andet havde ekstra beføjelser til at disciplinere regelbrud hos yngre elever.

- Undervisningsministeren kommunikerer via Facebook og kalder det for "det alvorligste", hun har "har set i årtier", og bekendtgør, at hun efter udsendelsen nu håber at komme igennem med sit politiske forslag at forbyde præfektordningen, som er en hjørnesten på vores børns skole, lyder det i pressemeddelelsen.

Regeringen har været blandt præfektordningens kritikere, og derfor glæder det Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at ordningen nu er afskaffet, skrev hun i et opslag på Facebook lørdag aften.

- Det er en fundamentalt forkert og forbundet med stor risiko for mobning, vold og usunde magtforhold at sætte store børn til at have ansvaret for at opdrage og sanktionere mindre børn, skriver ministeren.

Herlufsholm Gods danner ramme for kostskolen. (Foto: Peter Langkilde DR © DR)

Tidligere elever: Synd af sløjfe præfektordningen

Adrian Nicolaj Zaporowski gik på Herlufsholm som kostskoleelev i fire år fra 2012, indtil han blev student i 2016. Han kendte ikke nogen på Herlufsholm, da han begyndte i 10. klasse, og det var præfekterne, der tog hånd om ham fra første dag.

Han synes, det er synd, at ordningen er blevet afskaffet, for præfekterne var både rollemodeller, men også betroede samtalepartnere til spørgsmål om livet som kostskoleelev.

- Det kan være meget livsomvæltende, når man begynder på en skole som Herlufsholm, og der er rigtig mange nye indtryk. Især i starten ved man ikke, om man hører til, og hvad man skal forvente. Der var det supervigtigt, at man blev introduceret til præfekterne tidligt, siger Adrian Nicolaj Zaporowski.

Et af hovedkritikpunkterne af kulturen på Herlufsholm har været præfektordningen, hvor udvalgte 3.g-elever er blevet udvalgt som præfekter.

I princippet kunne enhver blive præfekt, fortæller Adrian Nicolaj Zaporowski, men de blev udvalgt ud fra, om de blev vurderet til at være fagligt dygtige og ansvarsfulde.

En af de beføjelser, der fulgte med hvervet som præfekt, var, at man kunne disciplinere elever.

Ifølge Adrian Nicolaj Zaporowski var det oftest i konsultation med sovesalslæreren, at en præfekt uddelte en disciplinærstraf.

Eksempler på en straf fra en præfekt kunne være, at man skulle gå tidligt i seng, men det kunne også være ting i stil med at skulle tømme opvaskemaskinen. Ting, man helst vil undgå at gøre, fordi man føler, de er skideirriterende, forklarer Adrian Nicolaj Zaporowski.

Han har aldrig følt, at ordningen blev misbrugt.

- Jeg har aldrig følt, at straffene var nedværdigende. Jeg har til tider følt, at det var pinligt, når jeg har fået en straf. Det er pinligt at skulle fortælle de andre, hvorfor man skal tidligt i seng. Jeg følte aldrig, at det var nedværdigende, og det er også derfor, jeg har svært ved at genkende det billede, der er blevet vist i medierne, siger han.

Også Rie Schimmel, der gik på Herlufsholm mellem 2005 og 2008, synes, det er synd at afskaffe præfektordningen.

- Min opfattelse på skolen var, at det var en mentorordning mere end noget andet, og præfekterne hjalp til den gode trivsel. Ja, de havde beføjelser, som andre på skolen ikke havde, og det var ikke en magt, der skal bruges negativt, og det var ikke noget, jeg oplevede blive brugt negativt, sagde Rie Schimmel til P1 Morgen lørdag.

Adrian Nicolaj Zaporowski havde, efter eget udsagn, en rigtig god tid i sine fire år på Herlufsholm. Han fortæller, at han tager afstand fra voldelige og grænseoverskridende handlinger, men at han heller ikke kan genkende billedet af en usund kultur på Herlufsholm.

- Jeg blev ked af det, da jeg så dokumentaren. Både fordi, jeg elsker skolen, men også fordi, det ikke er sådan, min oplevelse har været.

- Men samtidig synes jeg, det er fint, at der er andre, der kan stå frem og fortælle, at de har haft andre oplevelser end mig. Man må gøre, hvad man kan for at forebygge at sådan nogle ting kan ske, og det er vigtigt, at der kommer konsekvenser, når sådan nogle ting sker, siger Adrian Nicolaj Zaporowski.

Ifølge Ph.d. i pædagogisk psykologi og mobbeforsker Helle Rabøl Hansen, så er afskaffelsen af præfektordningen det vigtigste af Herlufsholms syv punkter i handleplanen.

For mennesker længes efter at høre til, men hvis man bliver mødt af et udstødelseshierarki, når man er ny, så starter det en social overlevelseskamp, hvor man er sårbar.

- Ud fra et trivselssynspunkt er det vigtigt at få fjernet præfektordningen, for ellers bliver det vanskeligt at ændre kulturen, siger hun.

Helle Rabøl Hansen anser også præfektordningen som værende problematisk ud fra et dannelses- og uddannelsesmæssigt synspunkt.