Krogsbølle har noget af Danmarks mest forurenede vand: 'Det burde være en menneskeret at have rent vand'

Krogsbølle har fået to år til at rense byens forurenede grundvand. Men byen er splittet, og parterne kan ikke blive enige om en løsning.

Parterne i Krogsbølle er så uenige, at de har svært ved at mødes og snakke om problemet.

Hvor meget må rent vand koste?

Dét spørgsmål har splittet den lille by Krogsbølle på Nordfyn.

For byen har noget af det mest forurenede grundvand i Danmark.

Mængden af pesticidrester er målt til at være 44 gange over grænseværdien. Derfor fik byens vandværk, Nordfyns Vandværk, for godt to år siden klar besked fra kommunen: Vandet skal opfylde kravene for drikkevand inden juni 2022.

Hvis ikke vandet renses i tide, strider det mod EU’s regler for vandkvaliteten, og så må Nordfyns Kommune træde ind.

I byen kan de ikke blive enige om, hvordan de får rent vand igen. Eller hvor meget det skal koste. Så mens tiden går, står arbejdet for renere vand stille.

Hvad er vejen frem?

Byen er blevet splittet i to fløje. På den ene side er bestyrelsen i vandværket, og på den anden side er borgergruppen Rent Vand Nu.

I bestyrelsen sidder tre landmænd - også kaldet storbønder. Tilsammen står de for cirka en tredjedel af det samlede vandforbrug i området. Bliver udgifterne til at rense vandet høje, stiger vandprisen.

Og det kan blive en dyr omgang, når man bruger store mængder vand. Derfor har storbønderne meldt sig ind i bestyrelsen.

For selvom storbønderne gerne vil have rent vand, ønsker de samtidig, at man finder den billigste måde at gøre det på, så det ikke efterfølgende presser vandpriserne op.

Kim Skou er landmand og kasserer i bestyrelsen. Hvis ikke priserne på vand holdes nede, kan han blive nødt til at fyre en af sine ansatte for at få pengene til at række. Selvom han helst vil undgå en fyring, kan det blive realiteten:

På Kims gård er der seks-syv ansatte, og han håber, at han kan undgå at fyre nogen.

I oprør mod bestyrelsen er gruppen Rent Vand Nu blevet oprettet. Den er dannet af borgere, som mener, at det vigtigste er at skaffe renere vand hurtigst muligt - uanset hvad prisen så bliver.

For selvom borgerne har fået at vide af Styrelsen for Patientsikkerhed, at de godt kan fortsætte med at drikke vandet, indtil det er blevet renset, tør flere ikke. De filtrerer i stedet vandet eller køber deres vand på flaske.

Man er ikke helt sikker på konsekvenserne af at indtage pesticider eller andre giftstoffer. Men man ved dog, at den forkerte cocktail af giftstoffer kan være kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende. Der findes nemlig mange forskellige giftstoffer, og giftstofferne i vandet kan svinge fra vandværk til vandværk.

På Nordfyn er gruppen Rent Vand Nu også utilfredse med bestyrelsens håndtering af det forurenede vand. I stedet ønsker de, at VandCenter Syd, der varetager drikkevandet i Odense Kommune, overtager vandværket. På den måde centraliseres driften, og det vil ikke længere være op til de lokale i byen at tage beslutninger om vandværket.

Meldingen fra Lene Henriksen, der er pensionist og medstifter af gruppen, er klar:

Lene Henriksen drikker ikke vandet fra vandhanen. I stedet henter hun renere vand væk fra hjemmet.

Ikke kun i Krogsbølle

I Danmark kommer drikkevandet direkte fra grundvandet. Derfor beskytter vi grundvandet i stedet for at rense det. Det gør vi blandt andet ved at overvåge grundvandet og ved at have zoner omkring en boring, hvor der ikke må sprøjtes med gift.

Fordi det er vores drikkevand, er det et problem, hvis grundvandet bliver forurenet. Og meget tyder på, at dét allerede er sket flere steder i landet.

I 2016 begyndte myndighederne at teste grundvandet for endnu flere giftstoffer, end man før har testet for, og det førte til opdagelsen af, at vores grundvand er mere forurenet end hidtil antaget.

Miljøministeriets målinger viser, at knap tre ud af fire vandboringer i Danmark har rester af gift. Og ved omkring 40 procent af boringerne er den tilladte grænseværdi - 0,1 mikrogram per liter - overskredet.

Det kan betyde, at flere byer vil ende med at stå overfor samme problem som Krogsbølle, hvor mange ikke tør drikke vandet, og hvor man ikke kan blive enige om en løsning.

En istidslomme som mulig løsning

Lidt udenfor Krogsbølle findes den lille eng Pugholm, der måske kan være løsningen på problemet. For i jorden findes en lomme af vand fra istiden. Håbet er, at den kan forsyne hele Nordfyns Kommune med vand i de næste 50 år. Måske 100 år.

Man ved det dog ikke med sikkerhed. Det kræver en prøve af vandet for at finde ud af, om det er rent. Og her spidser stridighederne til.

For prøveboringerne ved Pugholm var allerede startet, men dem har bestyrelsen sat en stopper for. Ifølge bestyrelsens formand, Steen Madsen, giver det god mening, at prøverne blev bremset:

Da Steen Madsen meldte sig ind i bestyrelsen, havde han ikke regnet med, at det ville tage så meget af hans tid.

Bestyrelsen vil hellere rense det forurenede vand i den nuværende boring.

I nogle tilfælde kan man rense vandet, som bestyrelsen ønsker, men fordi mængden af pesticider i vandet er så høj, er der ingen garanti for, at vandet kan renses tilstrækkeligt. Det er til gengæld sandsynligt, at vandet ved Pugholm er rent.

I Nordfyns Kommune borer man normalt efter vand mellem 20 og 90 meter nede. Vandet ved Pugholm ligger 100 meter nede, og derfor er det muligt, at giftresterne ikke er nået derned.

De giftrester, der nu forurener grundvandet flere steder i landet, kommer blandt andet fra sprøjtemidler i landbruget i 70’erne, 80’erne og 90’erne, og de siver langsomt ned gennem jorden og ned i grundvandet.

Fordi vandet ved Pugholm ligger så langt nede, er det beskyttet af en række lerlag, som giftstofferne har sværere ved at trænge igennem, mens vandet i den nuværende boring ligger længere oppe og er beskyttet af færre lerlag.

Derfor ønsker Rent Vand Nu, at der bores efter vand ved Pugholm.

Grundvandet er kommet på finansloven

Med den nye finanslov, der blev præsenteret den 6. december sidste år, har grundvandet fundet sin vej ind på Christiansborg.

Det er første gang, at politikerne afsætter finanslovsmidler til at beskytte grundvandet.

Over de næste fire år afsættes der 170 millioner kroner til en grundvandsfond, der skal arbejde med at beskytte vores grundvand fra forurening.

Samtidig vil man gøre det muligt for vandværker at dele udgifterne ud over en årrække.

Mange vandværker bliver nemlig mødt af problemer, hvis de vil opkøbe jord til nye vandboringer af private lodsejere. For lodsejerne vil ofte have en høj pris for deres jord, og det er en stor udgift for mange vandværker.

Og lige netop dét problem løber borgerne i Krogsbølle med tiden ind i.

Et nyt problem

Flere måneders diskussion og uenigheder mellem de to parter gør det nødvendigt for kommunen at blande sig.

Efter en test af vandet viser det sig, at der ikke er rester af pesticider ved Pugholm, og det besluttes, at der skal graves efter rent vand der i stedet for at forsøge at rense vandet i den nuværende boring.

Men så opstår problemet.

Der skal indgås en aftale om køb af Pugholm. Bestyrelsen vil købe jorden så billigt som muligt for at mindske udgifterne. Men lodsejeren Poul Busborg Madsen, der ejer Pugholm, ser jorden som sin opsparing. Og han er utilfreds med den pris, som bestyrelsen vil betale for jorden:

Bestyrelsen vil kun købe en del af Pouls jord. Men Poul vil gerne have, at de køber det hele, for han frygter at få problemer med at sælge det resterende stykke jord.

Forhandlingerne om jorden tager flere måneder.

Til sidst bliver bestyrelsen og lodsejeren Poul Busborg Madsen enige om salget. Gravearbejdet kan gå i gang.

Borgerne i Krogsbølle får rent vand fra den nye boring den 20. december 2021.

En lille del af et stort problem

Problemet i Krogsbølle ser ud til at være løst. Men det har ikke løst problemet med forurenet vand i resten af landet.

For de giftrester, der er på vej ned gennem jorden til grundvandet, vil nå frem før eller siden. Ifølge GEUS lukker forureningen allerede omkring 100 boringer i Danmark hvert år, blandt andet på grund af pesticider. Og det ser ud til, at flere lukninger er på vej.

Derfor råber flere nu op efter bedre beskyttelse af vores grundvand. Det gør blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, der gennem flere underskriftsindsamlinger har forsøgt at sætte forureningen af vores grundvand på den politiske dagsorden.

Og nu er grundvandet kommet på finansloven. Måske vil tiltagene bremse forureningen. Det vil tiden vise.