Kronisk syge børn får ingen erstatningsundervisning

Manglende undervisning kan få store konsekvenser for syge børns uddannelse, siger forening.

Studier viser, at langvarig sygdom påvirker børns læring, og det skaber en øget risiko for dårligere skoleresultater. Derfor er sygeundervisningen afgørende for børnenes fremtidige uddannelsesmuligheder (Modelfoto). (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

Angst, diabetes, hjertesygdomme eller epilepsi. Det er bare nogle af de kroniske sygdomme, som børn kan lide af.

Og nu viser en rundspørge fra Danske Patienter, at mange af de syge børn ikke får den sygeundervisning, de ellers er berettiget til.

Har børnene mere end 15 fraværsdage på et år, har de ret til sygeundervisning. Men af de 460 kronisk syge børn, der i undersøgelsen har ret til sygeundervisning, modtager kun 35 den. Det svarer til 7,6 procent.

- Størstedelen af de kronisk eller alvorligt syge børn, der har krav på sygeundervisning, får den ikke. Og de får den ikke, fordi de ikke bliver tilbudt den, siger Camilla Hersom, som er formand for Danske Patienter.

Kan koste børn uddannelsen

Den manglende undervisning kan risikere at få alvorlige konsekvenser for børnene, der får langt sværere ved færdiggøre folkeskolen og komme videre på en ungdomsuddannelse, forklarer Camilla Hersom.

- Det siger jo sig selv, hvor afgørende vigtigt det er, at man hænger på fagligt, når man i forvejen er udfordret af en kronisk eller langvarig sygdom, siger formanden for Danske Patienter.

Derfor er det vigtigt, at der kommer fokus på, hvor mange kroniske syge børn, der er, og at der kommer en langt større opmærksomhed omkring deres rettigheder, mener Camilla Hersom.

- Vi kan risikere, at nogle børn ikke kan fuldføre deres skoleforløb. Det er ikke i nogens interesse. Det er en katastrofe for barnet, men det er heller ikke nogen god idé for samfundet, understreger hun.

Skolerne har ansvaret

Selvom Camilla Hersom mener, at det er et selvstændigt problem, at mange forældre faktisk ikke er klar over, at deres børn har ret til at modtage sygeundervisning, så er det i sidste ende skolernes ansvar at oplyse forældrene.

Kravet om sygeundervisning er nemlig en lovfæstet ret.

- Der er jo ikke nogen, der tror, at skolerne undlader at give den her oplysning af ond vilje. Det handler simpelthen om, at man ikke har været opmærksom på det. Den opmærksomhed skal vi nu have højnet, siger hun.

Skolerne: Vi skal gøre det bedre

Formand for skolelederne, Claus Hjortdal, fortæller, at mange skoler er rigtige gode til at have kontakt med de unge elever, når de bliver langtidssyge, og at klasselærerne generelt er gode til at følge op på, hvordan det går med børnene.

Derfor undrer det ham også, at så få får sygeundervisning.

- Det er et bekymrende lavt tal, siger han.

Claus Hjortdal mener, at der skal være bedre dialog med forældrene, og man være mere opmærksomme på, hvornår man kan sætte forskellige tiltag i værk.

- Vi skal prøve at afhjælpe skoledelen. Vi ved, der er mange børn, der har svært ved kapere at skulle modtage undervisning under et sygeforløb, og at mange forældre takker nej. Men der skal vi se på, om vi ikke kan udnytte eksempelvis nogle digitale muligheder, siger han.

Ifølge formanden for skolelederne kan langt de fleste børn hente meget af den tabte lærdom på forholdsvis kort tid.

- Så den del er jeg knapt så bekymret for. Det handler om, at vi skal sørge for at holde kontakten, sørge for at lære dem noget og sørge for, at de stadig føler sig som en del af skolen, siger han.

Mere end 162.000 børn, hvilket svarer til mellem fire og fem børn i hver klasse, vil gennem skoletiden kæmpe med en langvarig eller kronisk sygdom, viser tal fra Undervisningsministeriet og Sundhedsstyrelsen.

Andre punker fra undersøgelsen

  • I gennemsnit har børnene i rundspørgen haft 21 fraværsdage de seneste seks måneder. Det er dobbelt så mange som landsgennemsnittet på ét helt år.

  • Der går i gennemsnit 60 dage, før skolen tilbyder undervisningsstøtten. Det er fire gange så lang tid, som der burde gå.

  • Hver fjerde forældre forventer ikke, at deres barn kan afslutte folkeskolens afgangsprøve.

  • Hver tredje forældre er ikke klar over, at deres børn har krav på ekstra undervisning.

  • Halvdelen af børnene har huller i deres faglige kunnen som følge af fraværet.