Kronprins Frederik skød OL for skoleelever i gang

8.000 elever skal de næste dage kæmpe om medaljer ved skole OL i København.

Der var høj sol og jubel, da kronprins Frederik i dag åbnede skolernes OL på Østerbro Stadion i København.

I alt deltager 8.000 skolelever fra hele landet. De har kvalificeret sig gennem 31 stævner, hvor 50.000 børn har deltaget.

I dag kæmpede de så om medaljer i discipliner såsom stangspring og 100 meter løb.

Kronprinsen holdt tale til de mange deltagere, inden han skød løbet i gang.

  • - Giv den en skalle! Jeg glæder mig til at se jer, sagde kronprinsen til alle eleverne til dagens Skole OL. (fotograf Camilla Faurholdt-Löfvall)
  • Skole OL-finalerne afvikles på Østerbro Stadion i København den 7.-10. juni. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)
  • Kronprinsen skyder Skole OLs første løb i gang. (fotograf Camilla Faurholdt-Löfvall)
  • Kronprins Frederik gav high five til de mange deltagere. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)
  • Christine Andreasen fra 8.i på Bellahøj Skole - Københavns Idrætsskole - løber ind på Østerbro Stadion med OL-flammen. (fotograf Camilla Faurholdt-Löfvall)
  • De fire dage begynder kl. 9.00 med indmarch, nationalsang og tænding af Skole OL-ild.
  • Finalestævnet er kulminationen på 31 lokale Skole OL-stævner i hele landet. Her har over 50.000 elever fra landets 4.-7. klasser konkurreret i løb, spring og kast for at blive blandt de 8.000 bedste, der dyster i finalen. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)
  • Klasserne konkurrerer i løb, spring og kast samt et indledende motionsløb på to kilometer. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)
  • Finalestævnet er opdelt med en dag for hvert klassetrin. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)
1 / 9

- Velkommen drenge og piger. Det er jeres dag i dag. I er kommet fra nær og fjern, og der er ingen undskyldning for ikke at give den en skalle i dag. I har vejret med jer. I skal ikke holde varmen i dag. I skal tænke på at yde det bedste. I må have en rigtig god dag og have en god dag med hinanden.

Ifølge kronprinsen var det dejligt at se så mange børn deltage i arrangementet.

- Det er vigtigt, at man i en tidlig alder er fysisk aktiv. Om det så er gennem en sportsaktivitet eller at cykle i skole, så er det vigtigt, at man ikke sidder stille. Det med at bevæge sig er smittende, og det skaber automatisk en glæde, siger han.

Under dagens aktiviteter blev han spurgt, hvordan det er, at mange af deltagerne ser ham som en rollemodel. Til det svarede han:

- Jeg bliver selvfølgelig glad over, at man kan virke afsmittende på børn i den alder. Det er nok forbundet med, at jeg selv dyrker meget sport og bliver set i aktive sammenhænge, siger han.

Skole OL-finalerne afvikles på Østerbro Stadion i København den 7.-10. juni.

Facebook
Twitter