Kronprinsessen indviede berømt sal i New York

I dag genåbnede den berømte Finn Juhl-sal i FN-bygningen i New York. Kronprinsesse Mary deltog i indvielsen.

Mary indviede berømt sal i New York

- Når man er i salen føles det som et lille stykke Danmark i udlandet. Det er derfor det repræsenterer dansk design så smukt, sagde Kronprinsesse Mary inden hendes åbningstale i og om den berømte sal i FN-bygningen i New York.

De to danske designere Kasper Salto og Thomas Sigsgaard har designet nye møbler til salen.

Deres opgave har været at lave møblerne i overensstemmelse med Finn Juhls oprindelige tanker, og det har været en stor mundfuld.

- Finn Juhl er en af de store danske designere, der var med til at sætte Danmark som en designnation på verdenskortet, siger Kronprinsessen.

Salen blev indrettet af den danske møbelarkitekt Finn Juhl i 1952 og har været lukket siden 2010 på grund af en gennemgribende restaurering og modernisering.

Ved åbningen talte både FN's generalsekretær Ban Ki-moon og Kronprinsesse Mary.