Hvis man falder om med et hjertestop, så vil der typisk gå ti minutter - og så vil kroppen været stået helt af, og man er død. Med mindre man bliver genoplivet.
Og det var lige, hvad der skete i lørdags, da fodboldspilleren Fabrice Muamba faldt om på banen med hjertestop under en kamp.
Han blev genoplivet og var ifølge hans læge teknisk set død i 78 minutter. Muamba er stadig indlagt, men han er i bedring og er sågar begyndt at tale.
- Hjertestop kommer ofte uden varsel. Det, som vi alle frygter, er, at hjernen tager skade, fordi der ikke bliver pumpet blod rundt i kroppen med ilt i, siger Freddy Lippert, der er speciallæge og direktør i akutberedskabet i Region Hovedstaden samt medlem af Det Europæiske Råd for Genoplivning.
Ingen er ens
Freddy Lippert peger på, at ingen genoplivninger er ens, og det er meget vanskeligt at forudsige forløbet.
Alligevel findes der nogle generelle træk for den måde, som vores kroppe reagerer på, hvis vi mister blodtilførslen med ilt.
Ofte er det en hjerterytmeforstyrrelse, der sætter hjertets pumpepunktion og dermed kredskøbet ud af funktion. Derved bliver man bevidstløs og holder efterfølgende op med at trække vejret.
- Nogle personer med hjertestop kan derfor godt have en vis vejrtrækning med gips, og det er vigtigt at vide, at det er et alvorligt tegn. Bevidstløshed og en helt unormal vejtrækning er derfor lig med hjertestop, siger speciallægen.
Kroppen lukker ned
Chancen for at overleve falder med ti procent i minuttet, så efter ti minutter uden nogen form for førstehjælp, vil de fleste være døde.
Kroppen er indrettet således, at hvis kredsløbet ikke fungerer, og man derfor mangler iltet blod, så prioriterer kroppen tilførselen af blod til de vigtige organer.
Kroppen lukker således ned for blodtilførslen til arme og ben og koncentrerer sig om de centrale organer: hjerte, lunger og hjernen.
Først ryger nyrerne
Som minutterne går, begynder organerne at slå ud. Først vil nyrerne typisk svigte - mens leveren er sværere at sætte ud af funktion.
Efter længere tid uden nyt iltet blod vil hjernen begynde at tage skade.
- Vi kan ikke sige noget håndfast om, hvornår hjernen bliver ramt. Det kommer an på omstændighederne. I Norge kørte en kvinde på ski galt og faldt gennem noget is og druknede. Hun var død i en time, men blev genoplivet med et godt resultat til et helt normal liv bagefter, fordi hun havde været i det iskolde vand, fortæller Freddy Lippert.
Kroppen i dvale
Det er netop nedkøling, som de intensive afdelinger bruger herhjemme til at holde genoplivede mennesker i live.
Kulde nedsætter stofskiftet og iltforbruget og beskytter dermed organerne ved iltmangel. Kulden bevirker populært sagt, at organerne går i dvale, og kravet om ilt til hjernen bliver formindsket.
For at øge sandsynlighederne for at overleve et hjertestop, er førstehjælp eller hjerte-lungeredning altafgørende.
Sæt uret i stå
- Ved at give hjertemassage og kunstigt åndedrag tilfører man kroppen den livsnødvendige ilt. Man sætter så at sige uret i stå, og det kan man reelt set gøre længe. Vi har mange gode eksempler på, at lægfolk har givet hjertemassage og kunstigt åndedræt i lang tid, inden den professionelle hjælp er fremme, og at liv dermed er blevet reddet med godt resultat, siger Freddy Lippert.
Han opfordrer til, at lægmænd bruger hjertestarterne.
- Det er vigtigere, at man forsøger at gøre noget, end intet at gøre. En hjertestarter kan give hjertet stød, og dermed kickstarte hjertet. Hvis man har adgang til en hjertestarter, og bruger den inden for få minutter, har vi eksempler på at op til halvdelen af patienter kan genoplives, forklarer speciallægen.