Kropsfokus giver fitnesscenter-boom

Siden 2006 er antallet af fitnesscentre på landsplan steget med 60 procent. Og væksten sker i både by og land. Kroppen har fået større betydning end nogen sinde før, siger forsker.

Danskernes ønske om at være aktive og veltrænede giver fitnessbranchen vind i sejlene. (Foto: Mads Rafte Hein © DR)

Ærø har to. Lemvig har fire. Lolland har seks. Og København har 65. Fitnesscentre. For det er blevet en folkesport at gå i et center for at pumpe jern, ryste røv eller bare dyrke en gang fredsommelig yoga.

På bare syv år er antallet af fitnesscentre steget med 62 procent fra 334 centre på landsplan i 2006 til 543 i 2013. Det viser de seneste tal fra Kasper Lund Kirkegaards forskningsbaserede undersøgelse om fitnesskulturen foretaget for Dansk Idrætsforbund (DIF).

- Det er meget få kommuner, der ikke har et fitnesscenter. Det er blevet landsdækkende, fordi det tiltaler mange. Fitnesskulturen gør det nemt at dyrke motion, siger Kasper Lund Kirkegaard, der er forskningsansvarlig analytiker hos DIF, og uddyber:

- Den naturlige barriere, der har været i drætten, hvor man skulle være social og god, er nedbrudt. Her skal man bare være aktiv. De tekniske og sociale barriere er sænket så lav, at alle kan melde sig ind. Og priserne er sænket markant.

grafik branche fitness (Foto: Mads Rafte Hein © DR)

På landet er man også 'Fresh'

Hans undersøgelse viser også, at udbredelsen af centre er landsdækkende. Og mens antallet af centre naturligvis er størst i de store byer, er kulturen nu så udbredt, at selv befolkningsmæssigt små kommuner også kan få forretning ud af at oprette et fitnesscenter.

Ser man på fordelingen af centre per indbygger, er det kommuner som Ærø, Holstebro og Ringsted, der har flest centre per indbygger.

Borgerne bakker op på Ærø

På Ærø kan man godt mærke interessen for zumba, spinning og vægtløft. Det nye fitnesscenter, der er øens første kommercielle center, har knap et år på bagen, men allerede medlemmer nok til at få investeringen i centerets 35 maskiner til at give mening.

- Det var ikke gået for 10 år siden. Men der er en fantastisk opbakning, og selv om jeg ikke tjener på det, løber det rundt, siger Flemming Skov, der ejer Fitness Ærø.

Når så mange danskere viser interesse for et medlemskab af en kommerciel fitnessklub, som eksempelvis Fitness World, der med 116 centre fordelt rundt om i landet, er den største kæde i branchen, er det blandt andet fitnesskulturens fleksible træningsformer, der er attraktiv for mange.

Kroppen kan de unge kontrollere

Den stigende interesse for fitness hænger ifølge Kasper Lund Kirkegaard fra DIF også sammen med, at det er en motionsform, der understøtter de unges kropsopfattelse.

- Det handler om krop. Og kroppen har en større betydning end nogensinde før. Det er det første, vi ser på et menneske. Man tænker positivt om folk, der har en flot krop. Derfor bliver kroppen et visitkort, du bærer på. Det er en ”nem” måde at få social anerkendelse for mange unge, forklarer han.

Halvdelen af de udøvende fitnesskunder er i aldersgruppen 15 til 35 år. For mange af dem er en flot og veltrænet krop også et forsøg på at få kontrol over noget, der kan kontrolleres.

- I en tid med krig og kaos bliver projektet for de unge fokuseret på dem selv, og kroppen er noget man har kontrol over. Man kan selv styre sin kost, sin krop og sin træning, siger forskningsansvarlig analytiker ved DIF, Kasper Lund Kirkegaard.

Facebook
Twitter