Kropskameraer på kontrollører kan få færre til at begå vold

Når DSB fra 2017 sætter kameraer på deres kontrollører, vil de i mindre grad opleve vold og trusler på jobbet, vurderer forskere.

Togpersonalet i DSB’s tog kommer alt for ofte ud for episoder med vold eller trusler om vold. Det har fået DSB i samarbejde med Dansk Jernbaneforbund til at sætte en forsøgsordning i gang med såkaldte bodycams.

Et lille kamera på kontrollørens uniform. Det kan faktisk nedbringe antallet af trusler og episoder med vold mod de ansatte, lyder vurderingen fra flere eksperter.

- Det har en dæmpende effekt på, om du udøver vold, hvis der er vidner til stede. Så holder man sig mere tilbage. Vidnet kunne være kameraet, og det kan derfor få nogen til at tænke sig om en ekstra gang.

Det forklarer Lars Peter Andersen, som er psykolog ved Arbejdsmedicinsk klinik i Herning, hvor han forsker i blandt andet vold på arbejdspladsen.

Lektor og forsker i overvågning ved Aarhus Universitet Peter Lauritsen vurderer også, at DSB’s beslutning om at sætte kameraer på ansatte fra 2017 vil kunne virke forebyggende.

- Vi vil stadig have idioter i det offentlige rum, som ikke er modtagelige for noget som helst, men hvis man kan se, at nu bliver man optaget, så er der nogle, der vil tænke: Ej, nu er jeg blevet filmet, nu må jeg hellere skrue lidt ned, siger Peter Lauritsen.

Forskellen ligger ikke i selve overvågningen

Selvom både Lars Peter Andersen og Peter Lauritsen mener, at bodycams vil have en forebyggende effekt, pointerer de begge, at det ikke er selve overvågningen, der har en forebyggende effekt.

- Det, man ved om passive kameraer, er, at de har en ret dårlig præventiv effekt. En af grundene er, at folk ikke ved, at de hænger der.

- Men det er tilsyneladende ikke det, der er på spil i den her situation, hvor man forsøger at bruge overvågning på en anden måde, som er mere strategisk og målrettet. Derfor er der helt generelt større sandsynlighed for, at denne type overvågning vil fungere, forklarer Peter Lauritsen.

Også Lars Peter Andersen forklarer, at kameraerne i sig selv ikke er hele løsningen. Den forebyggende effekt ligger i det tydelige signal, som et kamera på uniformen sender både til passagererne om, at deres adfærd kan blive optaget. Men også det signal, som initiativet sender til medarbejderne, vil få en stor betydning, mener han.

- Hvis medarbejderen oplever, at ledelsen tager det her meget alvorligt, og hvis organisationen har en politik og en praksis på området, vil det gøre en forskel for, hvordan medarbejderen reagerer. Der bliver sendt et signal om, at det her, kære medarbejder, er ikke dit problem, det er et fælles problem, som vi skal prøve at løse i fællesskab. Det er ikke dig, der har gjort noget forkert, det er et vilkår i vores arbejde, og det skal vi arbejde på at mindske risikoen for, siger Lars Peter Andersen.

Derudover vurderer Lars Peter Andersen, at det er nødvendigt, at medarbejderne kommer på kurser i konflikthåndtering, hvis de skal blive bedre til at håndtere situationer med trusler og vold. Et kamera på uniformen er nemlig ikke nok til at løse problemet.

- Man skal have flere strenge at spille på, det ene udelukker ikke det andet. Kommunikation kan gøre en verden til forskel, fordi du kan snakke en konflikt op, men du kan også snakke en konflikt ned. Det handler om at have nogle kommunikative kompetencer, siger Lars Peter Andersen.

Ledelsen skal tage ansvar

Bodycams har dermed ifølge de to forskere et godt udgangspunkt for at blive en succes. Det er dog vigtigt, hvis det skal få den ønskede effekt, at ledelsen påtager sig et ansvar og sætter nogle klare retningslinjer for brugen af kameraerne.

- Overvågning skaber nogle problemer omkring privatlivet og mulighed for misbrug af optagelser. Der skal derfor være nogle klare retningslinjer for, hvornår man optager, og hvornår man ikke optager. Det skal være klart, at man ikke gemmer alting, og personalet skal heller ikke selv håndtere de her optagelser, siger Peter Lauritsen.

Peter Lauritsen forklarer desuden, at det er vigtigt, at ledelsen får taget en afvejning af, om det er nødvendigt med overvågning for at bekæmpe vold og trusler, eller om man kan klare det på anden vis.

Dog pointerer han, at der i det her tilfælde er tale om overvågning i et rum, hvor der i forvejen eksisterer kameraer. Derfor er den her type overvågning mindre problematisk.

Ledelsen har ifølge Peter Lauritsen et stort ansvar over for medarbejderne, når vold og trusler er en arbejdsrisiko.

Det kan være hårdt for en medarbejder at komme ovenpå igen efter en episode med vold eller trusler. Derfor spiller ledelsens signaler en vigtig rolle for, hvor hurtigt medarbejderen kommer ovenpå igen.

- Det vigtigste budskab er, at det her skal løftes fra den enkelte medarbejder. Det er ikke den enkelte medarbejders problem, det er et arbejdsmiljøproblem, og det er uanset, om det er DSB, et plejehjem, en psykiatrisk afdeling, eller hvad det nu kan være. Arbejdspladsen skal gøre alt, hvad den kan, for at mindske risikoen, vurderer Lars Peter Andersen.

Hvis du bliver udsat for vold eller trusler på din arbejdsplads, opfordrer Lars Peter Andersen til, at du først og fremmest får snakket om det. Det er meget individuelt, hvor meget man har brug for at få snakket efter sådan en episode, og du skal derfor aldrig være bange for at bede om hjælp.

Artiklen er produceret i samarbejde med journaliststuderende fra Roskilde Universitet.

Facebook
Twitter