Københavns Universitet er forpligtet til at sikre, at aktiviteter i forbindelse med studiestart ikke støder eller krænker nogen.

Det fortæller Stine Jørgensen, prodekan for uddannelse på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, efter at studerende og andre har kritiseret, at ledelsen har sendt en e-mail ud om, at krænkende udklædning såsom "indianer" og "mexicaner" skal stoppes.

- Det var nødvendigt at gøre tutorerne opmærksomme på, at nogle af temaerne kan virke anstødende og krænkende. Som offentligt universitet skal vi sørge for, at der ikke er nogen, der føler sig diskrimineret eller stødt, siger hun.

Fakultetet har fået klager fra tre studerende. Stine Jørgensen vil ikke oplyse, hvad klagerne præcis går ud på, men ledelsen har ikke været i tvivl om, at den skulle reagere.

Formål med udklædning er underordnet

Sagen kom frem for et par dage siden, da Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, delte den e-mail, der blev sendt til tutorerne, på Twitter og Facebook.

Ifølge ham og flere studerende overreagerer universitetet.

- Det havde været noget helt andet, hvis det drejede sig om at stoppe sexchikane eller truende adfærd. Her er der tale om voksne mennesker, der burde kunne tage en snak, hvis nogle bliver stødt. Så kan arrangørerne forklare, at det ikke handler om at støde eller krænke, men at det er en tradition, og at der ikke er noget i det, sagde han til DR Nyheder i går.

Men ifølge Stine Jørgensen handler det ikke om, hvilken intention, der har været med udklædningstemaerne. Det centrale er, at der er nogle eleverne, der har følt sig krænket og ekskluderet fra fællesskabet.

- Det er en relevant kritik. Men når man taler om, hvorvidt noget kan virke diskriminerende, er det ikke en betingelse, at der er nogen, der har haft til formål at krænke nogen. Det er forkert, hvis det skaber et miljø, der er ubehageligt for nogle. Undskyldningen med "at det har man gjort i mange år" eller "det var ikke min hensigt at krænke nogen" går ikke, forklarer hun.

Ledelse skal sætte retningslinjer

Men hvor går grænsen for, hvad må man klæde sig ud som?

- Det er svært. Jeg vil skynde mig at sige, at jeg er ikke sikker på, at vi med denne mail har ramt den rigtige balance. Men det skal vi diskutere fremadrettet.

Så du fortryder, at I sendte e-mailen ud?

- Nej, men jeg ville ønske, at vi havde været på forkant med situationen, så vi ikke skulle tage de her beslutninger i en tidspresset situation. Det gik rigtig hurtigt, og vi måtte agere, mens festerne var planlagt og skulle til at gennemføres, så der har været mange omstændigheder, der ikke har været optimale.

- Nu har vi heldigvis god tid til næste studiestart til at få planlagt og få sørget for, hvordan vi sikrer en god og inkluderende studiestart. Og hvad er det for nogle hensyn og afvejninger, vi skal tage.

Men er de studerende ikke voksne nok til selv at finde ud af at løse det?

- Vi har tiltro til, at tutorerne kan arrangere festerne, men jeg synes, at vi som ledelse skal være med til at sætte den retning, som de agerer ud fra. Det er dét, vi skal diskutere nu, siger hun og uddyber:

- Der er ikke noget nyt i at komme med retningslinjer. Det er ligesom, at vi for nogle år tilbage regulerede, hvornår man må indtage alkohol.