KU: I udlandet ville de rynke på næsen af vores lave karakterkrav

Københavns Universitet mener ikke, at deres krav, om at studerende skal have 6 i gennemsnitskarakter, er elitært.

Her ses kommende ansøgere til åbent hus på Københavns Universitet. Universitet vil først foretage en analyse, før de vurderer hvilke uddannelser, karakterkravet skal gælde for. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix)

Københavns Universitet har i dag fremlagt en plan.I den plan lægges der op til, at ansøgere skal have mindst 6 i karaktergennemsnit for at kunne blive optaget direkte på universitetets uddannelser.Karakterkravet er blevet mødt af kritik fra Danske Studerendes Fællesråd. Formanden for rådet, Jakob Ruggard mener, at kravet er elitært, og at det kan medføre, at man går glip af talenter.

- Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan et karakterkrav på 6 skal kunne vise viljen for at få en uddannelse. Jeg kender mange dygtige studerende, der ikke har det bedste snit, men de er super dygtige til lige præcis det fag, de studerer, siger Jakob Ruggard til DR Nyheder.Den kritik mener prorektor ved Københavns Universitet, Lykke Friis, er helt forfejlet.- Hvis man fortalte de universiteter, vi sammenligner os med i udlandet, at vores krav er på 6 i karakter, så tror jeg nok, at de ville rynke på næsen og spørge, om ikke vi burde have et højere krav, siger Lykke Friis til DR Nyheder.International konkurrence presser Københavns UniversitetDen nye plan, som karakterkravet er en del af, kommer blandt andet, fordi universitetet føler, at det er i kraftig konkurrence med andre udenlandske universiteter.- Vi skal konkurrere med de bedste universiteter i verden. Derfor bliver vi nødt til at optage de bedst mulige, Lykke Friis.

Københavns Universitet henviser til en række ranglister på deres hjemmeside. På en af de mest brugte lister over universiteter i verden ligger universitetet som det bedste i danske på en 45. plads.Aarhus Universitet er det næstbedste danske universitet på listen. Det ligger nummer 91.Lykke Friis vil ikke pejle efter placeringer på ranglister, da de er for skiftende og tilfældige, men hun understreger, at man da kigger på dem.- Ranglisterne har betydning, men det er langt vigtigere, at vi er del af alliancer som IARO, hvor vi, som ét af 10 medlemmer, samarbejder med universiteter som Cambridge, Yale og Oxford, siger Lykke Friis.Gode karakterer viser motivationEn del af kritikken af karakterkravet er gået på, at man overser særligt engagerede og motiverede studerende, detr har lave karakterer.

Lykke Friis mener også, at kritikerne skal være opmærksomme på, at studerendes karaktergennemsnit også siger meget om deres motivation.- Nu er der 2 år til, at kravet træder i kraft. De der går i gymnasiet nu, kunne jo passende vise, at de er motiverede ved at få et gennemsnit, der er højt nok til at komme ind. Det viser også motivation, siger Lykke Friis.

Facebook
Twitter