Kulturarv og sommerminder: Klitten er mere end en bunke sand

I weekenden fladmaste en bulldozer klitten ved Skagen Sønderstrand. Nabo er rystet.

Sådan ser den nu skrællede klit ved Sønderstrand ud. (Foto: SØ?REN SCHNOOR © Scanpix)

Kendte malere har portrætteret den, danskerne har skålet i skyggen af den i sommerferier og naboer har nydt udsigten fra dens top.

Men nu har klitten været udsat for hærværk.

I weekenden kørte ukendte gerningsmænd noget, der ligner en gummiged over et 100 meter langt fredet klitområde ved Sønderstrand i Skagen. Årsagen er ligeså ukendt som synderne, og det efterlader Poul Nedergaard Jensen i chok.

- Jeg er grædefærdig. At nogen kan finde på den slags ting, siger han.

Han bor to minutters gang fra den barberede klit, som han næsten dagligt går forbi for at nyde udsigten.

- Det her er ikke noget, vi naboer glemmer. Klitten er en del af det kulturmiljø, som landskabet består af. Den er dannet gennem hundreder af år. Og den skal man ikke pille ved, mener han.

Klitten ved Sønderstrand er ligesom det meste af Jyllands vestkyst fredet. Men oveni har den store sandbanke i Skagen også kulturel værdi, lyder det fra Eigil Torp Olesen, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Frederikshavn og Læsø.

- Sønderstrand er i høj grad med til at beskrive Skagens særegne identitet, da den trækker tråde tilbage til Skagens guldalder med de berømte malere. Men den har også betydning for almenheden og er virkelig arvesølv, siger han.

Klitten er naturarv

De hvide klitter med marehalm er et element, mange danskere forbinder med pil-selv-rejer, solcreme og kolde is. Flere steder i Danmark buler sandbankerne dog op i landskabet, og man kan blandt andet trille rundt i dem på Bornholm, i Nordsjælland og dele af Østjylland.

De fleste klitter er dog ikke født det sted, de står i dag. Mange af dem er kommet med vinden og er skabt under såkaldte sandflugtperioder. For at finde en af de perioder skal vi helt tilbage til 1700-tallet.

De klitter, vi kender fra sommerdage ved stranden, er derfor mange hundrede år gamle, og derfor mener Eigil Torp Olesen, at vi skal passe på dem.

- Vi skal passe på klitterne, da de er en del af vores fælles naturarv, og vi har ikke meget natur tilbage, som ikke er ødelagt eller voldsomt påvirket af mennesker, siger han.

Sønderstrand er, udover sine badegæster, også kendt fra flere malerier. Det gælder blandt andet 'Sommeraften på Skagen Sønderstrand' fra 1893. Det er et af P. S. Krøyers ikoniske malerier, hvor to kvinder slentrer ned ad stranden ved skumringstid i lange, hvide kjoler.

Malerier 'Sommeraften ved Skagen Sønderstrand' af P. S. Krøyer er som navnet tyder malet ved Sønderstrand, og i baggrunden kan man se den nu flade klit. (Foto: Jens Kirkeby © jenskirkeby@gmail.com)

Derfor tøver Eigil Torp Olesen heller ikke med at kalde klitten kulturarv og han understreger vigtigheden i at overholde reglerne.

- Hvis man frit kunne lave det nummer, ville naturen være fredløs. Det er vigtigt, at der er regler, som sikrer, at det ikke bliver 'det vilde vesten'. Derfor er selvtægt også ekstra groft, siger han.

Sand har sin pris

Tilbage ved Sønderstrand står en klit uden top, og godt 3.000 kubikmeter sand fra banken er skubbet ned på stranden.

Nabo Poul Nedergaard Jensen håber, at klitten bliver genetableret.

- Jeg er fuld af fortrøstning. Jeg tror, det kan lykkes med dygtige folk, siger han.

At genskabe klitten bliver heller ikke en håbløs mission lyder det fra lokalformand Eigil Torp Olesen, men det vil have sin pris.

- Det kan blive bøvlet, men det burde kunne lade sig gøre. Jeg tror dog, at det bliver dyrt, siger han.

Hvis man finder gerningsmændene, vil Frederikshavn kommune lægge sag an imod dem.