Man skal hele tiden være glad og positiv, og det er lidt svært, hvis man ikke har en god dag.

Man ser så meget online, hvor folk har den perfekte krop. Så kan man godt se på sin egen krop og tænke, at den ikke er god nok.

Mit bedste føler jeg ikke altid er godt nok.

Ordene kommer fra Silke Sommerskov Rokkjær og Merle Hviid Nymann, der begge går i 8. klasse i Aarhus.

De fortæller, at de egentlig har et meget godt liv.

Men de oplever også, at både de og deres kammerater ofte føler sig tyngede af konstant at skulle præstere perfekt i både skolen, online og i de fællesskaber, de indgår i. Og at det ikke altid er okay at have en dårlig dag.

- Man føler meget, at man skal passe ind og være glad og være sjov og positiv, selvom man måske har en dårlig dag. Så bliver man lidt nødt til at fake den og lade som om, man har det godt, fortæller Silke Sommerskov Rokkjær blandt andet.

Måske lyder det som noget, du har hørt før. Men ikke desto mindre bliver den stigende mistrivsel blandt unge hverken bremset eller går tilbage. Den stiger hastigt.

Det fortæller Børns Vilkår.

De har netop udgivet en ny rapport, der blandt andet viser, at kun hver anden pige i 8. klasse er glade for, hvem de er.

Ifølge interesseorganisationens direktør, Rasmus Kjeldahl, vidner rapportens resultater om et samfund, der presser børn og unge hårdt.

Et alvorligt samfundsproblem

Rasmus Kjeldahl mener, at den stigende mistrivsel er noget, der skal tages dybt alvorligt. Ikke bare for børnenes skyld, men også for at samfundet i fremtiden kan køre rundt.

- Det er en stigende tendens, vi har set henover årene, som ser ud til at fortsætte. Det vil give rigtig mange problemer senere i livet for de børn og unge, men også for hele samfundet, siger han.

Børns Vilkår opfordrer derfor til, at man tager mistrivslen alvorligt og sætter ind, før det er for sent.

- Det er klart, at med den massive vækst i mistrivslen, som vi ser, bliver det næsten en umulig opgave at behandle os ud af det. Det vil samfundet i længden ikke have ressourcer til. Det er klart, vi skal hjælpe dem, der har det dårligt nu, men også satse mere på forebyggelsen, siger Rasmus Kjeldahl.

Helt konkret ønsker Børns Vilkår, at der bliver lavet en national handlingsplan mod psykisk mistrivsel, hvor forebyggelsen er i højsædet.

Og sådan en plan er en god ide, mener skoleforsker Andreas Rasch-Christensen fra Via University College. Men først skal der indsamles mere viden på området.

- Inden man sætter ind med en masse konkrete indsatser, tror jeg, vi har brug for at blive klogere på selve begrebet: Hvor optræder det henne, hvad er årsagerne til det, og hvad mener vi, når vi taler om trivsel og mistrivsel, siger han.

Årsagerne er mange

Selvom der ifølge Andreas Rasch-Christensen fortsat mangler viden på området, står rapporten fra Børns Vilkår ikke alene om at tegne et billede af en generation af børn og unge, der får det sværere.

Den nationale sundhedsprofil, der er det største studie af den danske folkesundhed, vi har, viste dystre tal for den mentale trivsel blandt især 16-24-årige, da den nyeste udgave kom tidligere på året.

I den nye rapport fra Børns Vilkår viser det sig også, at næsten en tredjedel af piger og 13 procent af drenge i 8. klasse har lav livskvalitet.

For måling af livstilfredshed er børnene blevet spurgt om, hvordan de vurderer deres liv på en skala fra 0-10, hvor nul betyder "det værst mulige liv", og ti betyder "det bedst mulige liv".

Af årsager går ord som præstationspres, karakterræs og sociale medier igen.

- Det, der især har en negativ effekt på de unge menneskers selvbilleder er den måde, hvorpå de opfatter andre mennesker. De oplever mennesker på sociale medier, som de opfatter som meget perfekte. Det er svært for dem at leve op til, siger skoleforsker Andreas Rasch-Christensen.

- I mange af livets facetter, for eksempel også på karakterer, synes de unge, at de skal præstere rigtig højt målt på nogle andre ting end bare dem selv.

Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår stemmer i.

- De faglige krav og timeantallet er steget i skolen, og en række af de klassiske fællesskaber er også truet, blandt andet fordi de unge er blevet mere digitale, siger direktør i Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl.

- Kontrasten mellem det fantastiske liv, som andre ser ud til at have på nettet og ens eget liv, er blevet større. Det gør det bare meget sværere for børn og unge at finde deres egen plads og føle sig trygge i den, de er.

Det er årsager, som de 14-årige veninder Silke Sommerskov Rokkjær og Merle Hviid Nymann kan spejle sig selv og deres generation i. Og så mener de, at det ikke mindst kan være rigtig svært at åbne op om.

Det kan du høre dem fortælle lidt om i videoen her:

Lige nu er Folketingets partier ved at forhandle om en ny plan for psykiatrien. Forhandlingerne på forebyggelsesområdet, blandt andet for den mentale trivsel, afventes stadig.