Kunde tog Suads hånd: Hvor er det godt, at en som dig arbejder her

Suad Adnan Hajjaj tog job i Kvickly, fordi Dansk Supermarked ikke ville ansætte hende. Årsag: Hun bar tørklæde.

Suad fik job i Kvickly, for Coop havde ingen problemer med at hendes hovedtørklæde. Det har Dansk Supermarked - fra i dag - heller ikke mere. (Foto: Privat)

- Det gør mig glad. Meget glad. Men jeg forstår ikke, hvorfor Dansk Supermarked først ændrer på reglerne nu.

Det siger 20-årige Suad Adnan Hajjaj, efter Dansk Supermarked i dag har tilladt, at ansatte ved kassen gene må bære tørklæde. Dermed ændrer virksomheden på 10 års politik for religiøs hovedbeklædning - og en af dem, der er blevet nægtet job er Suad. For hun insisterer på at bære tørklæde.

I dag studerer hun pædagogisk audiologi, men da hun var teenager, søgte hun job i Dansk Supermarked.

Er ikke anderledes end andre

- Jeg gik i 9. klasse og ville som alle andre gerne tjene mine egne penge, fortæller hun til DR Nyheder.

Derfor søgte hun job som kassedame i Føtex og Netto - men fik afslag på grund af tørklædet.

- Jeg forstår ikke, hvorfor tørklædet skulle adskille mig fra alle andre. Jeg kan jo yde den samme service som dem, siger Suad.

- Hvorfor skulle jeg være anderledes end en anden? Selvfølgelig ansætter man heller ikke en med kasket på, for man skal jo have øjenkontakt med kunden. Men jeg satte mit tørklæde fint, så man kunne se min uniform og mit navneskilt. Og jeg kunne sagtens have øjenkontakt med kunderne med tørklædet på. Tørklædet definerer mig som en muslimsk pige - og det kommer jo ikke i vejen for, hvordan jeg behandler en kunde.

Fik job i Kvickly

Heldigvis for Suad havde Kvickly ingen problemer med at ansætte hende ved kassen.

Det hændte, at en kunde slap en kommentar, som hun ikke brød sig om - men hun fik også meget ros, fortæller hun.

En dag var der en kunde, der greb hendes hånd: "Jeg synes, det er så dejligt, at sådan en som dig sidder her", sagde hun til Suad.

- Jeg svarede, at det var sjovt, hun sagde "en som mig", men at jeg valgte at tage det som en kompliment. Og det skulle jeg også gøre, sagde hun. For at være helt ærlig, så blev jeg faktisk rørt til tårer.

- Mit tørklæde betyder meget for mig. Det viser hvilken person, jeg er. Og det bør ikke kunne komme i vejen for, hvordan jeg skal behandle kunder.

Tiden har indhentet

Rikke Andreasen er lektor i kommunikation. Hun har forsket i brug af tørklæder i 10 år, og hun siger:

- Tiden har indhentet Dansk Supermarked.

Det, der lagde til kimen til Dansk Supermarkeds forbud var en retssag, som blev kaldt for Magasin-sagen. For 10 år siden debatterede vi lystigt, hvorvidt kvinder med tørklæder kunne arbejde ved kassen i supermarkedet. En erhvervspraktikant blev bortvist fra Magasin, fordi hun havde tørklæde på, hvorefter hun førte en retssag, som hun vandt. Resultatet blev, at en række virksomheder, blandt andet Coop, besluttede, at kvinder gerne måtte bruge tørklæder hos dem.

Men så indførte Dansk Supermarked et beklædningdregulativ, der specificerede, at kvinder ikke måtte gå med tørklæde i deres butikker, fortæller Rikke Andreasen.

Tørklædedebat er ikke helt slut

- Men diskussionen er blevet noget, der hører fortiden til, og kvinder med tørklæder kan være en lige så god arbejdskraft som alle andre.

Hun tror ikke, at tørklædedebatten er helt slut nu - men den vil rykke sig til andre områder. For vi har også diskuteret svinekød i kantiner og badeforhæng i svømmehallen.

- Det er diskussioner, vi ser blusse op med jævne mellemrum. Og vi vil nok blive ved med at se dem, fordi diskussionerne er en platform for at diskutere mange andre integrationsemner og en platform, hvor man kan markere sig som politiker, siger Rikke Andreasen til DR Nyheder.

Facebook
Twitter