Kvinde i Tønder dræbt med flere knivstik

Tysk politi har anholdt den 42-årige mand, der sættes i forbindelse med et bankrøveri og et mord på en kvinde onsdag i Tønder. Kvinden blev dræbt med flere knivstik, oplyser politiet på et pressemøde.

Politiet mener, at den 42-årige først begik drab og derefter et umaskeret bankrøveri.

Tysk politi har anholdt den 42-årige mand, der sættes i forbindelse med et bankrøveri og et mord onsdag i Tønder. Han blev genkendt ud fra den video, der blev optaget under røveriet.

Manden blev anholdt på en nedlagt landbrugsejendom i Ahrenviölfeld syd for den dansk-tyske grænse, i nærheden af Husum.

En 54-årig kvinde blev dræbt med flere knivstik. Politiet mener, at den 42-årige mand først begik et bankrøveri mod Sydbank i Tønder og derefter dræbte kvinden.

Stak af til fods

Da han begik røveriet, bar han ingen form for maskering, og efter at have taget penge fra kassen stak han af til fods.

Et vidne fulgte i første omgang efter, men sporet af manden forsvandt i en baggård i Skibbrogade. Bare en halv time senere så vidner den 42-årige cykle væk på en rød damecykel - en cykel, der tilhørte Margrethe Nielsen, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Dansk politi har foreløbig ingen oplysninger om, hvordan anholdelsen af manden forløb.

Facebook
Twitter